Alt om næringsstoffernes indflydelse - havre

Høje udbytter i havre er et resultat af den rette balance mellem antallet af kerner pr. aks og den udsåede mængde planter. Det er vigtigt at sikre, at hver kerne når sin optimale størrelse og vægt, hvilket indebærer at holde planten fri fra sygdomme og ukrudt.

Havrens kernestørrelse er bestemt af plantens gener, altså sorten, og længden af kernefyldningsperioden. Så snart at bestøvningen har fundet sted, vil kimen og frøhviden begynde at udvikle sig, fotosyntese produkterne omdirigeres...

Antallet af blade og skud bestemmer størrelsen på bladmassen og antallet af aks ved høst. De vigtigste makronæringsstoffer for tidlige skud, bladvækst og skudenes overlevelse er: kvælstof, fosfor og svovl.

En anden faktor i at opnå et højt havreudbytte, er at holde bladene grønne indtil afslutningen af kernefyldningsperioden og derved indfange så meget af det indfaldende lys som muligt, og konvertere det til udbytte.

Antallet af kerner er et resultat af antallet af frugtbare skud pr. plante og antallet af kerner i akset. Derfor er det vigtigt at landmanden er opmærksom på de næringsstoffer, der kan have en indflydelse på antallet af kerner pr. aks.

De faktorer der har indvirkning på havrekvaliteten er sort, jordtype, gødskning og plantebeskyttelse. Vejrforholdene under vækstsæsonen har også en væsentlig effekt på kvaliteten og især på indholdet af mug og toksiner.

Proteinindholdet i havre er hovedsageligt afhængigt af sorten, men kan også påvirkes af næringsstof strategien. Proteinindholdet i de forskellige havresorter varierer typisk fra 10% og kan nå helt op på 17%.

Havre som skal have en høj kvalitet til brug som foder skal have store, kerner med tynde avne. Energiindholdet i ”skallet” havre er mindre end i andre kornsorter. Foderværdien i havre kan blive forbedret ved at afskalle den (fjernelse af avnen fra kernen) ...

Rumvægt måles i kg/hektoliter og er en indikator for kornets densitet. Mange markeder kræver at havren opfylder en minimum rumvægt for at kunne anvende kornet.

Tilførsel af plantenæringsstoffer giver et forbedret udbytte og kvalitet og sikrer at næringsstofmangler ikke hæmmer planternes vækst og udvikling. En god næringsstofforsyning bidrager også til at planterne bedre kan forsvare sig mod sygdomme.

Det fundamentale mål med produktionen af afgrøder er at konvertere fotosyntetisk aktiv stråling til tørstof, der senere kan blive udnyttet som foder, mel eller som råmateriale i energiproduktion.

Havre er rangeret som den sjette mest producerede afgrøde efter: majs, ris, hvede, byg og durra.

Havrens næringsbehov varierer gennem vækstsæsonen og plantens vækst. Her kan du se de forskellige næringsstoffers rolle i vækststadierne: etablering, buskning, forlængelse af stængelen og faneblad og kernefyldning.

Inden for havreafgrøden er der 13 anerkendte sorter og undersorter, der alle er beskrevet af ”Stanton, U.S. Dept. Agr. Tech. Bul. 1100, Oat Identification and Classification”, hvor det dog kun er få af dem der er af betydning.

En måde at fastholde jordens næringsstatus er at beregne de næringsstoffer som fjernes i det høstede korn og derefter sikre at disse næringsstoffer erstattes i rotationscyklussen. Tabellen kan bruges som en guide, men mere præcise målinger kan opnås ved laboratorieanalyser af det høstede korn.

Da energiværdien i havre er afhængig af størrelsen på kernen, er kvalitetshavre kendetegnet ved store kerner. Kernens midte skal være lys og gennemsigtig. En god kvalitet kan sikres ved at vælge en sort med højt udbytte og høj kvalitet ...

Havre gennemgår tre særskilte faser når den udvikler sig fra såning til høst. Disse kan beskrives som: Fremspiring og buskning, strækning, indlejringsfasen.

Havre menes at stamme fra Middelhavsområdet. Det bruges til mange forskellige formål, heriblandt morgenmad, foder, eller som en grøn vinterafgrøde i sædskifter uden pløjning. Havre er fra familien genus Avena, som indeholder omkring 70 forskellige arter.