Næringsstoffernes indflydelse på vinterbyg

Det endelige udbytte skabes af tre komponenter hvor den mest konsistente er den gennemsnitlige kernevægt. De fleste variationer i udbyttet skyldes i højere grad antallet af kerner end kernestørrelsen. Der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af kerner /m2 og det endelige udbytte, men ikke i nær så høj grad en sammenhæng mellem den gennemsnitlige kernevægt og udbyttet.

Tilførsel af kvælstof øger markant udbytterne i vinterbyg, men påvirker også proteinprocenten. Derfor skal tildelingen være afbalanceret så det økonomisk optimale niveau rammes og proteinkrav til afgrødens anvendelse opnås.

Antallet af blade og skud bestemmer størrelsen på bladmassen og antallet af aks ved høst. Afhængigt af det totale antal af skud udviklet og hvor mange af disse, der overlever ind til høsten, bestemmes det endelige antal af aks. De vigtigste makronæringsstoffer for tidlige skud, bladvækst og skudenes overlevelse er: kvælstof, fosfor og svovl. Af mikronæringsstofferne er mangan og zink de to vigtigste for at øge antallet af skud og blade og sikre en god overvintring.

Antallet af kerner i hvert aks afhænger af antallet af fertile småaks i akset. I byg indeholder hvert småaks kun en fertil blomst, hvorimod hvede indeholder to til fem. I to-raddet byg dannes småaksene tre ad gangen, men kun den midterste af de tre bærer en fertil blomst.

Vinterbyggens kernestørrelse er bestemt af plantens gener, altså sorten, og længden af kernefyldningsperioden. Så snart at bestøvningen har fundet sted, vil kimen og frøhviden begynde at udvikle sig, fotosynteseprodukterne omdirigeres, og tidligere oplagret stivelse og protein (i blade og stilk) vil blive brugt af de voksende kerner.

Den anden faktor i at opnå høje vinterbygudbytter, er at holde bladene grønne indtil afslutningen af kernefyldningsperioden og derved indfange så meget lys som muligt og konvertere det til udbytte.

Den ønskede kvalitet af vinterbyggen afhænger af aftagerens specifikationer: skal kornet f.eks. bruges til foder eller til malt. I Danmark dyrkes stort set kun vinterbyg til foder. Det vigtigste at overveje er kornets proteinindhold, rumvægt, vandindhold, kernevægt og sortering.

Det er vigtigt at kunne kontrollere kernestørrelsen i vinterbyg. Mange små kerner vil give en stor andel af skaller i foderet med relativt lav foderværdi.

Et højt proteinindhold i vinterbyg kernen skyldes ofte et stort kvælstofoptag eller omfordeling af kvælstof sidst på sæsonen, men kan dog også skyldes en svag stivelsesindlejring.

Kvælstofmangel gør vinterbyg mere udsat over for flere slags sygdomme imens manglen på kalium hæmmer plantens udvikling og medfører små og spinkle planter. Hvis der opstår ubalance i tilgængeligheden af kvælstof og kalium kan dette medføre svagere plantevækst...

Før der udarbejdes en detaljeret gødningsplan er det nødvendigt at forstå de vigtigste principper i at opnå høje udbytter og en god kvalitet.

Vinterbyg gennemgår tre særskilte faser når den udvikler sig fra såning til høst. Disse kan beskrives som: Fremspiring og buskning, Strækning og Indlejringsfasen.

Mangan er essentielt for vintersædens overvintring og derfor skal der i de fleste tilfælde tildeles mangan til vintersæden i efteråret. Ofte er det nødvendigt at gentage behandlingen.

Tidlig såning af vinterkorn er blevet et meget brugt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder. Men med tidlig såning følger også et større næringsstofoptag hen over efteråret og dermed også en større risiko for en mangelsituation. Dette gælder ikke mindst for mikronæringsstofferne, hvor planterne nemt kan gro sig til en mangelsituation, hvis de ikke bliver hjulpet.

Mangel på mangan og andre mikronæringsstoffer kan være stærkt udbyttebegrænsende. Læs her om vores anbefalinger til gødskning af vinterkorn og vinterraps.

Ved begyndende strækning vil det i mange tilfælde være muligt at færdiggøde vinterbyg. Hvis du planlægger gradueret gødskning, vil det dog være for tidligt at afslutte vinterbyg.