Forbedring af kernekvaliteten i vinterbyg

Et højt proteinindhold i vinterbyg kernen skyldes ofte et stort kvælstofoptag eller omfordeling af kvælstof sidst på sæsonen, men kan dog også skyldes en svag stivelsesindlejring. Kvælstofanvendelse har en stor effekt på proteinindholdet og proteinindholdet stiger ved øget kvælstoftildeling. Under kernefyldningen bliver kvælstof redistribueret fra stænglen, bladene og avnerne til de voksende kerner. Rodsystemet vil i denne fase forblive aktivt, hvilket giver mulighed for at optage store mængder kvælstof sent på sæsonen, som fører til høje proteinindhold.

Ved at vente med kvælstofanvendelse til sidst på sæsonen vil man opnå et højere kvælstofindhold i kernen. Ved dyrkning af vinterbyg til foder kan anvendelsen af kvælstof være højere og foregå senere for at opnå et højere proteinindhold.

Kalium

Overskydende kalium kan have en indirekte effekt på kornkvaliteten. Den rette mængde sikrer stænglens styrke, hvilket reducerer muligheden for lejesæd og planter som knækker samt risikoen for aks som falder af planten. Ofte vil lejesæd føre til at kernerne i akset begynde at spire og dette reducerer kvaliteten kraftigt.

Svovl

Svovl er en vigtig bestanddel i proteinerne. Svovlmangel fører til reducerede udbytter og øger koncentrationen af kvælstof i kernen. De steder hvor der anvendes svovl vil der opnås højere udbytter. Dette skyldes at svovlet fortynder kvælstoffet og dette giver et lavere kvælstofindhold i kernerne.

Mangan og Zink

Mangan og zink spiller begge en vigtig rolle i planteprocessen, herunder omsætningen af kvælstof. Forbedret kvælstofomsætning forhøjer mængden af kvælstof, som indlejres i proteinerne under udviklingsprocessen. Vinterbyg kan være meget følsom over for manganmangel, hvilket også kan være skyld i udvintring. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på manganforsyningen i efteråret og dette især på områder som erfaringsvist har vist tegn på manganmangel.