Næringsstoffernes indflydelse på sukkeroer

De to vigtigste faktorer når det handler om udbytte i sukkerroer, er roeudbyttet samt sukkerindholdet. Kombinationen af tunge roer og et højt sukkerindhold vil give det højeste sukkerudbytte pr. hektar.

Kvælstof er det næringsstof, der har den største indflydelse på udbyttet. Kvælstof er en afgørende del af ensymer, vitaminer, klorofyl og andre celledele, som er essentielle for væksten og udviklingen.

Fosfor er en del af nukleinsyrer og lipoider og er vigtig i produktionen og transporten af sukker, fedt og proteiner under sukkerroens udvikling. Fosfor er især vigtigt i perioden omkring den tidlige rodudvikling. En god tilgængelighed af fosfor sikrer hurtig rodvækst og god optagelsesevne af andre næringsstoffer.

Kalium og natrium har begge en lignende effekt på vækst, udvikling og sukkerroernes produktivitet. Begge næringsstoffer kan spille en vigtig rolle i reguleringen af vand i planten ved at kontrollere vandtab fra stoma på bladets overflade. Kalium kontollerer de ioniske koncentrationer inden i plantecellerne og transporterer sukker til roden.

Magnesium og svovl er begge vigtige næringsstoffer for sukkerroens vækst. Svovl er en del af alle proteiner og ensymer og mangel på svovl kan reducere udbyttet dramatisk. Magnesium er en vigtig del af platernes klorofyl.

Bor, kobber, mangan og zink er alle mikronæringsstoffer, som hver især spiller en vigtig rolle for sukkerroens udvikling. Bor er afgørende for vækst og udvikling, kobber fungerer som katalysator i fotosyntese og respirationsprocessen...

Målet med dyrkningen af sukkerroer er at producere sukker så effektivt som muligt. For at opnå dette mål skal der dyrkes sukkerroer af høj kvalitet.

Sukkerkvaliteten forbedres ved at øge koncentrationen af sakkarose og samtidig reducere koncentrationen af urenheder som f.eks. aminosyrer, kalium og natrium. Urenhederne er ofte årsag til en reduktion af udtrækkeligt sukker.

Et afbalanceret næringsprogram vil hjælpe med at sikre sukkerroernes sundhed. Afgrøder der lider af stress, som et resultat af næringsmangler, vil generelt være mere modtagelige over for forskellige sygdomme.

Målet for enhver landmand er en afgrøde med et højt udbytte og en afgrøde som producerer en maksimal sukkermængde pr. hektar, med en acceptabel saft kvalitet. Sukkerindholdet i sukkerroerne skal være højt og indholdet af amino-N i saften skal være lavt.

I 2011 blev der dyrket 5.069.362 hektar verden over hvor størstedelen blev dyrket i Rusland. Tyskland og Frankrig har de største produktionsområder i Europa.

Sukkerroers høje næringsbehov starter efter 1-1½ måned efter såningen. Et eksempel der viser optaget af makronæringsstoffer under vegetationsperioden kan ses i grafen.

Sukkerroer bruges hovedsageligt til production af sukker. Sukkerroer indeholder fra 13% til 22% sukker. Sukker bruges både som en direkte energikilde eller som et tilsætningsstof.

Sukkerroer har to års udvikling fra spiring til høst. Det første år er den vegetativefase hvor etableringen og hovedproduktionen af planten sker. For at kunne gå ind i forplantningsfasen (2. år) har sukkerroen behov for en periode med vernalisering. Dette sker ved en kold periode igennem vintermånederne.

Næringstofferne spiller alle en vigtig og forskellig rolle i sukkerroens tre udviklingsfaser: Etablering, Buskning og bibeholdelse af bladmassen. Du kan her se hvilken rolle de forskellige næringsstoffer spiller i hver fase.

Dyrkning af sukkerroer startede i 1786. Ved at dyrke forskellige roer opdagede kemisten Achard en sort, som var specielt godt egnet til sukkerproduktion. Fra denne sort opstod ”White Slesian Beet”, som er forfaderen til nutidens sorter.