Opstart af vinterraps og vintersæd

Vi står i øjeblikket med rigtig mange flotte marker med vintersæd og vinterraps, da mange har sået i gode såbed og der kun har været ”medvind” for afgrøderne siden. En del marker er endda blevet meget kraftige med mange sideskud. Det er vigtigt at tage hensyn til denne udvikling når man gøder markerne. Stimulering af yderligere buskning i meget kraftige afgrøder kan give større risiko for lejesæd. Vi ønsker dog heller ikke at sulte afgrøden i en grad, så den aborterer sideskud når væksten kommer i gang.

Skribent: Kristian Nielsen 09-02-2019

Vinteren er ikke ovre endnu og der kan sagtens komme tilbagefald med sne og frost, så det er endnu ikke tid til den første gødskning. En tidlig tildeling kan være uheldig hvis det sparker væksten i gang og vi så for et ”tilbagefald” af vinter, for hermed kan risikoen for udvintring øges.

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang. Væksten starter ført når jorden dræner af og i de kolde vintre, at jorden tør op. Samtidigt skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation som følge af vandmættet jord.

Der må ikke gås på kompromis med føret i marken når der spredes gødning - der må ikke laves køreskader i marken. En let nattefrost hvor skorpen kan bære traktoren er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord.

I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, dvs. i februar, hverken i vintersæd eller raps. Ideelt set startes rapsen op i starten af marts efterfulgt af vinterbyggen og til sidst hveden fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen i de fleste tilfælde.

Ram det optimale kvælstofniveau

Variationen i kvælstofbehov mellem dyrkningsår, ejendomme, marker og endda inden for marker er stor. Derfor kræver de gældende kvælstofnormer at landmænd og konsulenter tilpasser kvælstofmængden i de enkelte marker bedre efter behovet. Dette kan man kun gøre ved at tage stilling til det endelige behov når en del af vækstsæsonen er gået. Kun da kan vi give kvalificerede bud på jordens kvælstofmineralisering, planternes optag og det forventede udbytte i marken. Derfor kræves kvælstofstrategier hvor kvælstoftildelingen deles så der er en restmængde, som kan tilpasses til det endelige behov.

Vinterraps

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel to-deles og tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte mængden til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen hvor de sidste 30-40 kg N tilføres så sent, som det er teknisk muligt. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation. Med de kraftige afgrøder der er mange steder øges behovet/gevinsten for deling af gødningen.

Første tildeling gives når væksten går i gang i starten af marts og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart , så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling her i foråret, f.eks. i en YaraMila Raps (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts og her bør anvendes en handelsgødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela Sulfan (NS 24-6), da raps har et relativt stort behov for svovl ca. 30-40 kg/ha..

Undersøgelser har vist at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, så kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N. De kraftigste marker vil have optaget 70-100 kg N, men vi vurdere at de fleste vil have optaget 50-60 kg N.

Med Yaras app, ImageIT til smartphones, kan man også få informationer om hvor meget N, der er optaget i rapsen. Ved hjælp af telefonens kamera tages et billede af afgrøden. Dette billede analyseres af app’en og den giver et bud på hvor meget rapsen har optaget og også en anbefalet samlet kvælstofmængde. Download og Læs mere om app’en her. Alternativt kan kvælstoffet omfordeles i rapsmarkerne hvis kvælstofoptaget i efteråret er målt med Yara N-Sensor.

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som Kalksalpeter i sent knop stadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurdere behov herfor.

For mere om gødskning af vinterraps, klik her.

Vinterbyg

Mange vinterbygmarker står rigtig godt på nuværende tidspunkt. En kraftige afgrøde udløser et dilemma. Vi ønsker ikke at afgrøden løber tør for kvælstof inden væksten for alvor tager fart, men vi ønsker heller ikke at provokere til voldsom buskning i allerede kraftige afgrøder, med lejesæd som resultat.

Samtidigt betyder et tidligt forår også en meget lang vækstsæson, så gødningen skal strække langt. Dette dilemma løses ved delt gødskning. Første tildeling gives primo marts, her gives 60-80 kg N/ha resten gives medio april  og ultimo april. Kvælstofkvoterne er nu så høje at kvælstof til vinterbyg bør tredeles i sær i år når markene er så kraftige som de er.

  Vækststart/primo marts Ultimo marts/primo april Ultimo april/primo maj/st. 32-37*
Kraftig afgrøde 50 100 40-50
Middelkraftig afgrøde 60 90 40-50

Almindelig udvikling

80 70 40-50
Svag afgrøde 100 50 40-50

Ad*: Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester

Du kan læse mere om gødskning af vinterbyg her.

Vinterhvede

I år hvor de fleste hvedemarker står flot og kraftigt og hvor kvælstofkvoterne nu er på økonomisk optimalt niveau, skal tildelingsstrategien gennemtænkes på ny. Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning. Ved de gamle underoptimale kvælstofkvoter var der normalt er en udbyttemæssig gevinst på ca. 1 hkg/ha ved at dele gødningen ad flere omgange. Denne gevinst er væsentligt større med de nu højere kvoter.

Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater.

  • Der er et stort tidsligt vindue hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede.
  • Risikoen for lejesæd stiger og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt og jo tidligere den gives.
  • Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at ”sparke” væksten i gang.
  • I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april.
  • Når der gødes omkring økonomisk optimum er tredeling at foretrækk
  • På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen pga. udvaskningsrisikoen
  • Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden 1. maj, så den kraftige strækningsvækst i maj er sikret nok kvælstof

Optimalt set vil en tredelingsstrategi være som følger:

  Vækststart/medio marts Ultimo marts/primo april Ultimo april Ultimo maj/st. 37-45*
Kraftig afgrøde   40 100 40-60
Middelkraftig afgrøde 50   100 40-60
Almindelig udvikling 60   100 40-60
Svag afgrøde 80   80 40-60

Ad*: Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester

Vil du læse mere om gødskning af vinterhvede, klik her.

Gødningstype til opstart

YaraBela og YaraMila (hhv. N- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat som planterne hurtigt kan optage og dermed sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere og som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning.

Ønskes anvendt en gødning med forsurende egenskaber for at øge optaget af mangan anvendes YaraBela ASN (NS 26-14) som har en forsurende effekt pga. det høje ammoniumindhold. I YaraBela ASN består kvælstoffet af 75 % ammonium og har dermed en forsurende virkning pr. kg N, der er 75 % af svovlsur ammoniak. Yaras NPK-gødninger indeholder ca. 60 af kvælstoffet på ammoniumform, så der er også en forsurende virkning af disse. Kvælstoffet i DAP (diammoniumphosphat) er 100 % på ammoniumform, men alligevel har denne gødningstype indledningsvis en stærk basisk virkning i jorden og vil dermed kunne forværre eventuelle problemer med manganmangel.

Forruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart så første tildeling bør være med en NPK-gødning når der ikke anvendes husdrgødning. Fosfor er i sær vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan så følges op med YaraBela AXAN (NS 27-4) og/eller YaraLiva KALKSALPETER ved de senere tildelinger.