Behovet for fosfor og kalium afhænger af jordens niveau af fosfor og kalium, som blandt andet afhænger af jordtype og markens forfrugtshistorie. Viser en jordbundsanalyse normale niveauer af fosfor (Pt 2-4) og kalium (Kt 8-10), bør der normalt gødskes ud fra princippet om erstatningsgødskning. Dette betyder, at man bør tilføre den mængde næringsstoffer, der forventes fraført med afgrøden i det enkelte høstår. Dette princip bør følges for fosfor. Erstatningsprincippet passer dog ikke til vinterraps med hensyn til kalium, da rapsen har behov for at optage store mængder kalium, selvom bortførslen ikke er ret stor, når halmen ikke fjernes.
Raps har et stort kvælstofbehov og kan sagtens optage 200-250 kg N/ha, men bortfører kun 120-175 kg. Dette forklarer en del af den gode forfrugtsvirkning, som rapsen har. Vinterraps bør have lettilgængeligt kvælstof ved etableringen i efteråret, for at planterne opnår en tilpas størrelse, inden vinteren standser væksten. 30-50 kg N/ha er tilpas ved almindelig såtidspunkt i midten af august.
Der kan med fordel også tildeles kalium og fosfor i efteråret. Kalium sikrer en robust plante og giver mulighed for en kraftig vækst i efteråret. Endvidere medfører tilførsel af kalium ofte en bedre overvintring af rapsplanterne. Tilførsel af fosfor giver mulighed for en hurtigere rodudvikling, især når fosfor placeres. Svenske forsøg med tilførsel af NPK- gødning i efteråret viser gode merudbytter i forhold til kun at tilføre kvælstof i efteråret.
Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige stor mængde. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation.
I Atfarm ligger en funktion, hvor man kan bestemme rapsens kvælstofoptag via billedanalyse. Alternativt kan kvælstofoptaget i efteråret er måles med Yara N-Sensor.
Undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, så kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret, ud over 40 kg N, kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N.
Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som Kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer behov herfor. Man skal dog være opmærksom på de praktiske udfordringer, en sen tildeling giver i rapsen. I de sene knopstadier vokser rapsen meget hurtig, og den kan hurtig blive for høj til spredning med almindeligt udstyr.
Raps har et relativt stort behov for svovl på ca. 30-40 kg/ha. Dette behov dækkes ved at anvende en handelsgødning med relativt højt svovlindhold. Ved tilførsel af relativt høje mængder svovl skal man dog være opmærksom på en god forsyning af molybdæn f.eks. via bladgødskning.
For at sikre at alle mikronæringsstoffer er tilgængelige for rapsen i efteråret kan der anvendes 2 l/ha YaraVita Brassitrel Pro. Vurderes det at behovet for bor er stort, anvendes 1-3 liter YaraVita Bortrac 150 til bladgødskning. Rapsens meget kraftige vækst i foråret betyder at rapsens rod kan have svært ved at levere nok næringsstoffer til rapsens behov. Især under varme og tørre forhold kan der opstå mangel på B, Mo og Mg. Her vil 3-4 liter YaraVita Brassitrel Pro, som er specielt tilpasset rapsens behov, sikre at planterne hele tiden har alle nødvendige mikronæringsstoffer i tilpas mængde. Kolde og våde vækstbetingelser i det tidlige forår kan betyde at rapsen har svært ved at optage næringsstoffer - især fosfor - fra jorden. Dette kan afhjælpes med YaraVita Kombiphos (3 l/ha), der indeholder en relativ stor mængde lettilgængeligt fosfor samt zink, mangan og magnesium. Fosfor og zink øger hurtigt rodudviklingen og gør rapsen i stand til at optage øvrige næringsstoffer fra jorden.