Opstart af vinterraps og vintersæd 2024

Det er vigtigt at tage hensyn til denne forskel i udvikling, når man gøder markerne. Stimulering af yderligere buskning i meget kraftige afgrøder kan give større risiko for lejesæd. Vi ønsker dog heller ikke at sulte afgrøden i en grad, så den aborterer sideskud, når væksten kommer i gang, og de svage marker skal have en relativt høj opstartsmængde, så deres beskedne rodnet nemt kan finde kvælstof.

Nu er vi i anden halvdel af februar, og forårsfornemmelserne kommer snigende. Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er imidlertid, at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang. Væksten starter først, når jorden dræner af, og jordtemperaturen er over 5 grader. Samtidigt skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation ved vandmættet jord. Jorden var allerede vandmættet ved vinterens begyndelse, og vinteren generelt bliver en af de vådeste i DMIs historie. Det øger risikoen for udvaskning og denitrifikation markant, især hvis resten af februar og marts også bliver våde. Det er der ingen grund til at spilde gødning på, så vurder forholdene før du kører ud.

Gå ikke på kompromis med føret i marken når der spredes gødning - der må ikke laves køreskader i marken. En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om, at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord. 

I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, dvs. i februar, hverken i vintersæd eller raps. Ideelt set startes raps op i starten af marts efterfulgt af vinterbyg og til sidst hvede fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen i de fleste tilfælde.

Ram det optimale kvælstofniveau

Variationen i kvælstofbehov mellem dyrkningsår, ejendomme, marker og endda inden for marker er stor. Derfor kræver de gældende kvælstofnormer, at landmænd og konsulenter tilpasser kvælstofmængden i de enkelte marker bedre efter behovet. Dette kan man kun gøre ved at tage stilling til det endelige behov, når en del af vækstsæsonen er gået. Kun da kan vi give kvalificerede bud på jordens kvælstofmineralisering, planternes optag og det forventede udbytte i marken. Derfor er det nødvendigt med kvælstofstrategier, hvor kvælstoftildelingen deles, så der er en restmængde, som kan tilpasses til det endelige behov. En af metoderne til at fastlægge den endelige kvælstofmængde er at etablere en nulparcel. Du kan læse mere om nulparceller i nyhedsbrevet om nulparceller.

Svovl efter en våd vinter

Der har været en betydelig udvaskning af svovl i denne vinter. Derfor bør man lægge an efter et højt svovlniveau i gødningsplanerne. I marker, der gødes med mineralsk gødning hele vejen igennem, bør der vælges NPK og NS gødninger, hvor forholdet mellem S og N er over 1:10 i kornafgrøderne. Her er YaraMila NPK 21-3-10 og 21-3-10 PROMANGAN samt YaraBela SULFAN gode bud. I raps skal forholdet være over 1:5. Det lever fx YaraMila RAPS og YaraBela SULFAN op til. Har man allerede indkøbt en NPK gødning med mindre svovl, kan den eventuelt kombineres med YaraBela ASN (26-14) for at få det samlede niveau op i rapsen. Hvor der er gylle i systemet, og der ikke tilføres svovl via syre i gyllen, bør man kigge på sammensætningen af sin NS gødning, og eventuelt bytte til en gødning med større svovlandel.     

Vinterraps

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige store mængder. Denne strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation.

Første tildeling gives, når væksten går i gang i starten af marts, og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart, så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret, f.eks. i en YaraMila RAPS (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts og her bør anvendes en handelsgødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela SULFAN (NS 24-6), da raps har et relativt stort behov for svovl, ofte over 40 kg/ha.

Undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N. Du kan nemt se din rapsmarks kvælstofoptag i efteråret med Atfarm. Læs mere her.

Hvis der var store forskelle i efterårsvæksten i den enkelte mark, kan man graduere ud fra biomassekort fra satellitfotos taget i november/december. Dette gøres i programmet Atfarm, der er gratis i hele 2024.    

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer, der er behov herfor.

Vinterbyg

Strategien i vinterbyg skal tilrettelægges efter afgrødens tilstand ved vækststart. Svage marker skal have mere end kraftige marker ved opstart. Første tildeling gives primo marts med 50-100 kg N/ha. Resten gives medio april og ultimo april. Kvælstofkvoterne er nu så høje, at kvælstof til vinterbyg kan og bør tredeles, især hvis markene er kraftige.

  *Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester.

Vinterhvede

I år hvor hvedemarkerne står meget forskelligt, og hvor kvælstofkvoterne er tæt på et økonomisk optimalt niveau, skal tildelingsstrategien gennemtænkes. Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning.

Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater. 

• Der er et stort tidsligt vindue, hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede.
• Risikoen for lejesæd stiger, og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt, og jo tidligere den gives.
• Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at ”sparke” væksten i gang. 
• I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april. 
• Når der gødes omkring økonomisk optimum, er tredeling at foretrække.
• På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen pga. udvaskningsrisikoen.
• Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden st. 30, så den kraftige strækningsvækst er sikret nok kvælstof.

Optimalt set vil en delingsstrategi være som følgende:

• Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester.

Gødningstyper til opstart

YaraBela og YaraMila (hhv. NS- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage, som sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere, som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning. 

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN– dit våben mod manganmangel.

Manganmangel er en udbredt næringsstofmangel i de danske landbrugsafgrøder, og mange arealer behandles med mangan. Til forebyggelse af manganmangel har vi udviklet YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. Denne gødning er oplagt at bruge som første tildeling i kornafgrøder på manganfølsomme jorde.  

Foruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart, så første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdyrgødning. Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan følges op med YaraBela AXAN (NS 27-4) og/eller YaraLiva TROPICOTE ved de senere tildelinger.