Opstart af vinterraps og vintersæd

Status lige nu

Forholdene var over det meste af landet fine fra etablering af afgrøderne til januar. Siden har kulden og især den megen barfrost og blæst i starten af februar slidt på dem, og vi står muligvis overfor omsåning på nogle lokaliteter. Men mange marker har klaret sig fint igennem, og vi har haft det tørrere end de foregående to vintre. Når jorden er tøet op, vil der derfor formodentlig blive gode betingelser for gødskning. Nedenfor er vist billeder af samme mark i februar 2024, 2025 og 2026. De viser tydeligt, at hvert år har sine unikke udfordringer og forhold. Så selvom vintervejret har udfordret afgrøderne, er der nok ikke mange, der vil foretrække et 2024 som udgangspunkt frem for det aktuelle.

Det lovmæssige

Erfaringsmæssigt giver lovgivningen omkring vejrforhold og gødskning anledning til forskellige tolkninger og debat. Ofte er landmænd desværre kommet til kort overfor myndighederne, når de skulle forsvare deres handlinger. Derfor gengiver vi lovteksten her, og så er det op til den enkelte, at sikre sig, at udbringningen af gødning sker indenfor rammerne af denne tekst:

Udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt. Det er tilladt at udbringe gødning på jorde efter nattefrost, hvor jordskorpen tør i løbet af dagen. Snedækkede jorde forstås som jorde, hvor mere end 90 % af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end ½ cm. 

Hvornår starter væksten?

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er, at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang eller kan ventes indenfor de næste dage. Væksten starter først, når jorden dræner af, og jordtemperaturen er over 5 grader. Man kan finde den aktuelle jordtemperatur i sit område via forskellige onlinetjenester, eller man kan måle med et jordtermometer. Ud over at følge jordtemperaturen bør man naturligvis også foretage vurderinger i marken. Grav nogle planter op og rens rødderne for jord. Så længe du ikke kan finde nye hvide rodspidser i større antal, er væksten ikke for alvor startet.

Vurder risikoen for vandmættet jord

Før eventuel gødskning skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation ved vandmættet jord. Risikoen for udvaskning og denitrifikation er formentlig mindre i 2026 end de foregående år, men den vil øges markant, hvis resten af februar og marts bliver nedbørrige, da der endnu ikke er noget forbrug af vand i afgrøderne. Det er der ingen grund til at spilde gødning på, så vurder forholdene før du kører ud.

Gå ikke på kompromis med føret i marken når der spredes gødning - der må ikke laves køreskader i marken. En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om, at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord.

Er marken kraftig?

Det er også vigtigt at tage hensyn til forskelle i afgrødernes udvikling, når man gøder markerne. Stimulering af yderligere buskning i meget kraftige afgrøder kan give større risiko for lejesæd. Vi ønsker dog heller ikke at sulte afgrøden i en grad, så den aborterer sideskud, når væksten kommer i gang, og de svage marker skal have en relativt høj opstartsmængde, så deres beskedne rodnet nemt kan finde kvælstof.

Er marken (for) svag?

Hvis du har en mark, som du tvivler på overvintringen af, er det vigtigt at prioritere gødning til den tidligt. Det kan være med til at redde den, og hindre eller begrænse en dyr omsåning. Skulle den alligevel ende med hel eller delvis omsåning, vil den efterfølgende vårsæd få glæde af den tildelte gødning. Det forudsætter selvfølgelig, at man har begrænset mængden til behovet for vårkorn og tager højde for risikoen for tab til omgivelserne i perioden frem til de omsåede dele af marken begynder at gro. En mark eller dele af en mark, som man allerede har besluttet omsåning af, skal naturligvis ikke tilføres gødning.

De enkelte afgrøder

Nedenfor gennemgår vi strategier i de enkelte afgrøder, men først skal den overordnede strategi og prioritering være på plads. Prioriteringsrækkefølgen for gødningstildeling til markerne er:

1. Marker hvor overvintring er tvivlsom pga barfrost
2. Svagt udviklede vinterbyg og vinterraps marker
3. Frøgræs
4. Svagt udviklede vinterhvede og vinterrug marker
5. Veludviklede vinterbyg og vinterraps marker
6. Veludviklede vinterhvede og vinterrug marker

Vinterraps

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige store mængder. Denne strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation.

Første tildeling gives, når væksten går i gang, og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart, så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret, f.eks. i en YaraMila RAPS (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts og her bør anvendes en handelsgødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela SULFAN (NS 24-7), da raps har et relativt stort behov for svovl, ofte over 40 kg/ha.

Undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N. Du kan nemt se din rapsmarks kvælstofoptag i efteråret med atfarm. Det kan du læse meget mere om i dette nyhedsbrev.

Hvis der var store forskelle i efterårsvæksten i den enkelte mark, kan man graduere ud fra biomassekort fra satellitfotos taget i november/december. Dette gøres i programmet Atfarm, der er gratis i hele 2026. Du kan læse mere om Atfarm på linket nederst på siden, hvor du også kan oprette en konto.   

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer, der er behov herfor.

Læs mere om gødskning af vinterraps her.

Vinterbyg

Strategien i vinterbyg skal tilrettelægges efter afgrødens tilstand ved vækststart. Svage marker skal have mere end kraftige marker ved opstart. Første tildeling gives ved vækststart med 50-100 kg N/ha. Resten gives medio april og ultimo april. Kvælstofkvoterne er høje nok til, at kvælstof til vinterbyg kan og bør tredeles, især hvis markene er kraftige.

*Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester.
Du kan læse mere om gødskning af vinterbyg her.

Vinterhvede

I vinterhvede skal tildelingen udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater:

• Der er et stort tidsligt vindue, hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede.
• Risikoen for lejesæd stiger, og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt, og jo tidligere den gives.
• Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at ”sparke” væksten i gang. 
• I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april. 
• Når der gødes omkring økonomisk optimum, er tredeling at foretrække.
• På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen pga. udvaskningsrisikoen.
• Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden st. 30, så den kraftige strækningsvækst er sikret tilstrækkelig kvælstof.

Optimalt set vil en delingsstrategi være som følgende:

*Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester
Du kan læser mere om gødskning af vinterhvede her.

Gødningstyper til opstart

YaraBela og YaraMila (hhv. N- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage, som sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere, som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning.

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN– dit våben mod manganmangel

Manganmangel er en udbredt næringsstofmangel i de danske landbrugsafgrøder, og mange arealer behandles med mangan. Til forebyggelse af manganmangel har vi udviklet YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. Denne gødning er oplagt at bruge som første tildeling i kornafgrøder på manganfølsomme jorde.  Du kan læse mere om YaraMila 21-3-10 PROMANGAN her.

Foruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart, så første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdyrgødning. Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav, så rodvæksten er begrænset, og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan følges op med YaraBela AXAN (NS 27-4) og/eller YaraLiva KALKSALPETER ved de senere tildelinger.