Kvælstoftyperne i YaraMila MAJS består af nitrat- og ammoniumkvælstof. Nitraten er direkte planteoptagelig fra såning, mens ammoniumkvælstoffet har en forsurende virkning i rodzonen, hvilket øger tilgængeligheden af både fosfor og mangan.
Fosfor: 80% vandopløseligt / 20% citratopløseligt. Det vandopløselige fosfor optages umiddelbart via rødderne og giver majsen en hurtig start. Jorden og majsplanten konkurrerer dog om fosforen, hvorfor det er en fordel, at en mindre del er på citratopløselig form. Dette fosfor frigives gradvist, når rødderne udskiller rodexudater, og sikrer dermed en længerevarende fosforforsyning.
Svovl: På marker som regelmæssigt modtager husdyrgødning, er svovlbehovet typisk dækket gennem mineralisering af organisk svovl. Dog kan tilførsel af let tilgængeligt svovl via startgødning være fordelagtigt for at sikre optimal vækst i den kritiske etableringsfase.
Zink stimulerer rodvæksten markant. Majs er særligt følsom over for zinkmangel, som især kan forekomme på sandjord med højt reaktionstal. YaraMila MAJS indeholder zink for at forebygge dette.
Bor har afgørende betydning for kolbesætningen og dermed udbyttepotentialet. Markforsøg dokumenterer ofte betydelige merudbytter ved bortilførsel til majs. Bormangel ses hyppigst i tørre vækstsæsoner og på sandjord med højt reaktionstal.
Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. hektar fjerner majsen omkring 28 kg fosfor, 140 kg kalium, 17 kg magnesium, 13 kg svovl og 260 g mangan pr. ha. Ved tilførsel af 40 ton gylle dækkes en stor del af dette behov, men det er nødvendigt at supplere med cirka 30 kg kvælstof og 15 kg fosfor i startgødningen.
Majsens kvælstofbehov afhænger blandt andet af forfrugt og husdyrgødningshistorik. I landsforsøg 2013–2016 var det optimale niveau i gennemsnit 120 kg N pr. ha (+ N i startgødning), mens det i 2017 var 175 kg N pr. ha. Den vejledende N-norm for majs på vandet (JB 1-4) er 188 kg N pr. ha (Landbrugsstyrelsen, 2018/19).
Kaliumbehovet kan være højt på arealer med tidligere græs eller kløvergræs, hvor en ekstra tilførsel kan være nødvendig.
På arealer, der løbende tilføres husdyrgødning, er svovlmangel som regel ikke et problem. Da svovloptagelsen først starter i juni, kan jorden normalt følge med via frigivelse fra organisk stof. På marker uden historik for husdyrgødning anbefales tilførsel af 10–15 kg svovl pr. ha.
Magnesiummangel er sjældent et problem ved anvendelse af husdyrgødning og kalkning med magnesiumholdig kalk. Kvæggylle indeholder cirka 0,5 kg magnesium pr. ton, hvilket ved 40 ton gylle pr. ha svarer til ca. 20 kg magnesium, hovedsageligt i vandopløselig form.
Zink er vigtig for tidlig rodudvikling og forbedrer fosforoptagelsen. Zinkmangel ses hyppigt i kolde forår på sandjorde og opstår typisk i 4–8-bladstadiet. Majs er den mest zinkfølsomme afgrøde i Danmark.
Omkring 15 % af planteanalyser af danske majsafgrøder viser lavt zinkindhold. Behovet er ca. 300–500 g/ha. Gylle tilfører zink til jorden, men det er primært organisk bundet og derfor ikke direkte tilgængeligt for planten.
Bor er afgørende for kolbeudvikling og blomstring. Ved mangel reduceres kolbernes dannelse og dermed udbytte.
Kun omkring 5 % af borindholdet i jorden er plantetilgængeligt, og bor kan udvaskes på lette jorde. Den bedste måde at forebygge bormangel på er ved brug af YaraMila MAJS, men i visse tilfælde kan bladgødskning være et alternativ eller supplement.
Se gødningsforslag for denne Yara gødning nedenfor.