Artikler
marts 22, 2023

Vintersædsmarker i dårlig trivsel - hvad kan der gøres?

Af: Jens Bach Andersen

Efter den kolde periode i starten af marts har mange vintersædsmarker – især hvede og vinterbyg – fået et lidt trist udseende. Det gælder ikke mindst i det nordjyske, hvor den hårde barfrost blev efterfulgt af en stor mængde sne.


Vintersædsmarker i dårlig trivsel
Vintersædsmarker i dårlig trivsel

Efter den kolde periode i starten af marts har mange vintersædsmarker – især hvede og vinterbyg – fået et lidt trist udseende. Det gælder ikke mindst i det nordjyske, hvor den hårde barfrost blev efterfulgt af en stor mængde sne. Nedenfor er samlet en række billeder af den aktuelle tilstand, som det ser ud mange steder. Selvom markerne kan se triste ud, gælder det for både raps og korn, at der i langt de fleste tilfælde er fint liv i rødderne, og selv hvor topskuddet er frosset bort i raps, kommer der sideskud til undsætning. Så med god og rettidig pleje af afgrøden, skal det nok gå godt   

 

imagey5dp.png
Fig 1. Det ser lidt trist ud, men der er liv i afgrøderne

 

 

Årsager til mistrivsel i raps

Der er ingen tvivl om, at det er det kolde vejr i begyndelsen af marts, der har udløst mistrivslen i raps. De marker, hvor topskuddet var lidt for langt fremme, skal i større eller mindre grad starte forfra. Det har vi oplevet før, og erfaringen viser, at sideskuddene kompenserer flot. Vil man undgå, at topskuddet bliver frostudsat, er der mange ting at optimere på. Tidlig såning, højt plantetal, manglende vækstregulering, stor N mængde efterår og meget tidlig forårsgødskning kan hver for sig eller i kombination skubbe til udviklingen. Værre er det for de marker, der grundet sen såning, vandlidende omstændigheder eller manglende næring i efteråret har stået for svagt, da frosten kom. Her kan en omsåning komme på tale, men i første omgang skal de gødes og plejes som planlagt. Så må første halvdel af april vise, om der er basis for en rapsafgrøde, eller om den skal erstattes af vårsæd.  

Fig 2. Topskuddene er skadede – og i raps ofte helt døde. Men der er liv i rødderne, og de kompenserende sideskud i raps er ved at blive dannet.   

 

Årsager til mistrivsel i korn

I korn er det i højere grad sort, såtid og manganforsyning end NPK-strategi, der påvirker robustheden overfor senvinter. Hos Yara giver vi ikke sortsanbefalinger, men vi henleder opmærksomheden på det store arbejde der ligger i sortsforsøgene og de mange informationer om de enkelte sorter, man kan få på sortinfo.dk. Man bør i særlig grad have fokus på kombinationen af sort og såtid, da nogle sorter er bedre egnede til tidlig såning en andre. Det er meget tydeligt i de forsøg hvor såtid og sort kombineres, og billeder fra et af disse forsøg i hvede er vist nedenfor. Her har mange sorter ved tidlig såning haft ”snuden lige langt nok fremme” da der kom frost, mens andre ved sen såning ”ikke groede ordentligt til og var en anelse pjevsede i det” før vinter. Marken var endnu ikke tilført gødning, da billederne blev taget (21-03). Det er på tide nu, men en meget tidlig tilførsel i februar ville næppe have givet de tidligt såede et bedre udseende – snarere tværtimod.  

 

imagef4mcr.png
Figur 3. Oversigtsbilleder fra sortsforsøg med to såtider (01/09 og 05/10) 

 

image3ildb.png
Figur 4. Tilfældigt udvalgt sort sået hhv. 01/09 og 05/10. 

 

Hvad så nu?

Nu er vinteren ovre (håber vi), men vejret har bevirket, at mange marker stadig står ugødede. Hvis det er tilfældet, gælder det først og fremmest om at få den første portion NPK givet så snart føret tillader det. Derudover er det vigtigt at have sin mikronæringsstrategi på plads. Endelig kan man indtænke biostimulanter til at hjælpe planten over den stressende periode med kraftig topvækst, der er lige om hjørnet. Mikronæring og biostimulanter kan du læse mere om i de nedenstående artikler:

 

- Mikronæring til korn - YaraVita GRAMITREL
- Mikronæring til raps - YaraVita BRASSITREL PRO
- YaraVita OPTITRAC - en hjælp til stressede afgrøder