Dansk landbrug har altid været under udvikling. Specielt de seneste år har strukturudviklingen været betydelig, ligesom effektiviteten er øget kraftigt.
Måden at drive planteavl på i dag er ikke den samme som eksempelvis i 1970’erne. Arealet med vintersæd var væsentligt mindre end i dag og en pløjet mark om vinteren var et meget almindeligt syn. Nedfældning af flydende ammoniak var også almindeligt og svovl blev tildelt, ikke med gødning, men ved urenset røg fra vores kraftværker.
Hvis vi går endnu længere tilbage, kunne man ikke gøde med samgranuleret NPK-gødning. Kalksalpeter, eller Norgessalpeter, var en meget udbredt kvælstofkilde indtil 1960’erne.
Således er gode løsninger og effektive metoder blevet introduceret over tid til gavn for erhvervet. Denne udvikling har Yara været en del af.
Det er i år 100 år siden, at Yara åbnede det første kontor udenfor Norge og den 6. februar 2019 kunne Yara fejre 100 år i Danmark. Det første kontor var beliggende på Axelborg indtil 1980. I dag findes det danske hovedkontor i Fredericia, mens Yaras hovedkontor er beliggende i Oslo.
Selvom Yara i dag er en multinational koncern med kontorer i 60 lande og salg til mere end 160 lande samt 28 millioner ton gødning, der hvert år sælges verden over, er det danske marked stadig en vigtig del af Yara-koncernen. Danmark er godt placeret i forhold til vores fabrikker og dermed opnås en effektiv logistik til danske havne og vores egne terminaler i Randers og Vordingborg.
Danmark er et af verdens mest moderne landbrugslande hvor vi som virksomhed har mulighed for at være ”bedst med de bedste”. Vi har en god og lang tradition for et godt samarbejde med landets toneagivende grovvareselskaber, kompetente rådgivere og ikke mindst de mange danske landmænd, som igennem generationer med stor dygtighed har været med til at bringe dansk landbrug op i en særklasse på verdensplan. En udvikling vi er stolte af at bidrage til igennem samarbejde om nye gødningstyper, stadig optimering af kvaliteten og udvikling af nye teknologier, som kan forbedre anvendelsen af gødning.
Viden er kilde til vækst – vi kalder det Knowledge grows.
Læs Vækstaktuelt som PDF version eller find hver enkelt af artiklerne herunder. God læselyst.