Tildelingen af fosfor på Bonderup på Midtsjælland er tilrettelagt med det mål at hæve fosfortallet over tid. Holdningen på stedet er i øvrigt, at det kan svare sig at betale ekstra for gødning af god fysisk kvalitet. Derfor bruger man Yara gødning.
På Bonderup ved Store Merløse på Midtsjælland er gødskningsstrategien tilrettelagt efter relativt lave fosfortal. I 2019 omfatter markplanen 20 hektar engrapgræs, 72 hektar vinterraps, 78 hektar vinterbyg, 334 hektar vinterhvede, 42 hektar vinterrug og 247 hektar maltbyg. Hertil kommer 96 hektar MFOafgrøder og vildtagre.
– Vi får undersøgt jordens gødningstal, herunder fosfortallet, cirka hvert femte år. Fra forsøg ved vi, at især vårbyg ikke må mangle fosfor ved vækststart, så det handler vi efter, fortæller Ejvind Larsen, der er driftsleder for markbruget på Bonderup. – Generelt tildeler vi fosfor med det mål at hæve fosfortallet gradvist over tid, siger Ejvind Larsen.
Vårbyggen og andre afgrøder, der ikke får svinegylle tildeles YaraMila 21-4-10. I øvrigt fuldgødskes vårbyggen ved såning med 520-600 g pr. hektar, alt efter forventet udbytte.
Alle vinterafgrøderne får 30-35 ton svinegylle pr. hektar. Under udbringningen bliver der taget prøver af gyllen til analyse hver dag. Så er der fuldt styr på, hvilke næringsstoffer afgrøderne tildeles via gyllen.
– Vinterhveden giver vi 180-190 kg N pr. hektar fordelt over tre gange
- Sidste gang i slutningen af april. Den mellemste gang er det i form af
svinegylle, fortæller Ejvind Larsen.
– Vi benytter samme gødskningsprincip i vinterrapsen, som får cirka 190 kg N pr. hektar.
– For at ramme et passende proteinindhold i maltbyggen lægger vi stor vægt på at gødske efter, at jorden her i 2019 indeholder cirka 20 kg tilgængelig N pr. hektar. Det samme princip arbejder vi i øvrigt også efter i vinterhveden.
Ejvind Larsen oplyser videre, at 20-25 procent af gødningen til maltbyggen blandes i udsæden - og at blandingen af gødning og udsæd foregår på såmaskinen.Resten af gødningen placeres i samme arbejdsgang imellem sårækkerne og cirka syv centimeter dybere. Engrapgræsset tildeles NS 27-4 svarende til 160-180 kg N ligeligt fordelt på forår og efterår.
Alt såarbejdet på Bonderup udføres med en Horsch Pronto 4 DC luftassisteret såmaskine med fire meters arbejdsbredde.
Gødningssprederen på det store midtsjællandske landbrug er en klassisk, liftmonteret Bredal TX 4500 centrifugalspreder med automatisk indsåning.
– Når vi har valgt at køre med en liftophængt gødningsspreder, så er forklaringen den enkle, at den ikke træder i afgrøden, forklarer Ejvind Larsen.
– Vi kontrollerer regelmæssigt spredenøjagtigheden ved hjælp af Yara spredebakker. Det tager typisk en times tid, og den tid kan være rigtig godt givet ud. Det er jo meget vigtigt at have styr på, om gødningen
spredes jævnt i hele gødningssprederens arbejdsbredde påpeger han.
På Bonderup tages al gødningen hjem i 750 kg storsække. Begrundelsen herfor er, at storsække er nemme at håndtere og opbevare.
Hertil kommer, at det er meget nemmere at holde nøjagtigt styr på, hvor meget gødning, der er spredt, end hvis vi har gødningen liggende løst.
– Min holdning er i øvrigt, at det godt kan svare sig at betale ekstra for gødning af en god fysisk kvalitet, og derfor bruger vi Yara gødning. Er kvaliteten i orden, er der stor sikkerhed for, at man får gødningen langt mere præcist fordelt ude i marken, siger Ejvind Larsen.
Ejvind Larsen peger videre på, at gødning i storsække skal håndteres færre gange. Derved bibeholdes kvaliteten af gødningen bedre, end det er tilfældet med løs gødning.
– Vi har vores gødning oplagret under tag de steder, hvor vi skal bruge den, hvilket vi har god plads til. Herved undgår vi, at gødningen udsættes for sol og regn, siger han.
– Fordelen ved at have gødningen oplagret der hvor vi skal bruge den er, at vi så kan fylde gødningen direkte i sprederen. Herved sparer vi arbejdet med først at skulle læsse gødningen på vogne, forklarer Ejvind Larsen.
– Vi køber typisk gødning hjem omkring høst i forventning om, at gødningspriserne er fornuftige på det tidspunkt, slutter han.