Artikler
juni 27, 2019

Verdens reneste fosfor

Af: Martin Seemann

Vesteuropas eneste fosfatmine findes i Siilinjärvi i Finland. Her udvindes fosfor af apatitmalmen, hvorefter det bliver bearbejdet til gødning. Fosfor fra Siilinjärvi egner sig særligt godt som råstof i gødning, fordi det er det reneste i verden.



Siilinjärvis forekomst af apatit, et fosfatmineral som er kilde til fosfor, blev opdaget ved en tilfældighed i 1950, da en bygningsarbejder fandt en særligt udseende sten under opførelsen af en jernbane igennem området.

Stenen blev sendt til nærmere undersøgelse, der viste, at der var tale om en kalkforekomst og den endelige rapport fastslog, at det var en ”god kalkforekomst men med for meget fosfor”.

For en fosfatforekomst var fosforniveauet til gengæld lavt. Man besluttede sig alligevel for at påbegynde minedrift i 1979 og det har der været uafbrudt lige siden.

Siilinjärvis apatit er oprindeligt skabt af magma, der er kommet op fra jordens indre for 2,6 milliarder år siden. Forekomstens indhold af tungmetaller er meget lavt, hvilket betyder, at der ikke ledes tungmetaller ud på markerne med gødninger som YaraMila.

Der er desuden den fordel ved fosfatet i Siilinjärvi, at det ikke indeholder radioaktive stoffer. Der findes også såkaldte sedimentære fosfatforekomster typisk i Nordafrika, hvor indholdet af tungmetaller typisk er mangedoblet sammenlignet med fosfatet fra Siilinjärvi.

Catterpillar

Finlands største mine

Siilinjärvi har aktive miner i Särkijärvi og Saarinen. Minedriften begyndte med minen i Särkijärvi, som målt på malmforekomst er Finlands største mine. Den er cirka 3 kilometer lang, 800 meter bred og 240 meter dyb.

Minens samlede årlige produktion er på omkring 31 millioner ton, hvoraf apatitmalmen udgør cirka 11 millioner ton. Når man skal have fat i malmen, graves der også sten ud. Stenene bruges i minen, blandt andet når den skal udbygges og vedligeholdes. Der er kilometervis af veje i mineområdet.

Fra malm til apatit

Malmen frigøres ved eksplosion. Denne sker ved hjælp af emulsionssprængstof, som Yara selv fremstiller, ligesom Yara forestår eksplosionen. Derefter lastes stenmaterialet på store lastbiler, som i døgndrift transporterer apatitmalmen til raffinaderiet.

sprængning i fosformine

I raffinaderiet udskilles apatitten fra malmen ved at knuse og finmale stenmaterialet til fint sand. Apatitten udskilles fra resten af materialet ved opskumning. Hvert år kører cirka 11 millioner ton apatitmalm gennem anlægget og heraf udvindes cirka en million ton apatit.

Fra apatit til fosforsyre

Størstedelen af det apatitkoncentrat, der udvindes i minen, forarbejdes videre på fabrikken i Siilinjärvi til gødning og fosforsyre. Fabrikken i Siilinjärvi fremstiller selv svovlsyren, som bruges til at udvinde fosforsyre af apatitmalmen. Fosforsyren bruges i fremstillingen af Yaras gødninger.

Slutproduktet er NPK-gødning

På gødningsfabrikken i Siilinjärvi fremstiller de 750 medarbejdere omkring en halv million ton NPK-gødning om året. Gødningen består hovedsaligt af råstofferne fosfor (P), udvundet fra egen mine, kvælstof (N), som fås fra ammoniak og salpetersyre og kalium (K), som findes i kalisalt. Der tilsættes desuden flere mikronæringsstoffer til gødningen som for eksempel bor og selen.

De færdige gødninger lastes på skibe og fragtes videre ud i verden til blandt andet Yaras terminaler i Danmark, hvor gødningen opsækkes og sendes videre ud til de danske landmænd.

Kvaliteten overvåges konstant

Gødningens kvalitet kontrolleres i fabrikkens laboratorium. Her analyseres makro- og mikronæringsstoffer, den fysiske kvalitet - altså størrelsesfordelingen i granulatet, støv, runding og om det klumper.

SIRPA SALMELA ER ANSATMakronæringsstofferne i NPK, det vil  sige kvælstof, fosfor og kalium, analyseres løbende for hvert gødningsbatch med 45 minutters mellemrum. På denne måde sikrer man, at den sæk, der bliver leveret fra Yara til landmanden, lever op til næringsindholdet på produktdatabladet og at kvaliteten er i orden.

– Kvalitetskontrollen er meget omhyggelig og alle stadier registreres. På den måde sikrer vi, at vi kan spore produkterne og at vi har viden om hvert eneste led i fremstillingen af gødningen, fortæller Sirpa Salmela, som analyserer gødningsprøver i laboratoriet.