Vinterraps 2. gødskning

De fleste rapsmarker blev gødsket første gang i begyndelsen af marts, og siden har det været relativt koldt uden den store vækst. Derfor kunne man måske være fristet til at udsætte 2. gødskning lidt endnu. Men går man tættere på, vil man se, at knopperne sidder klar, til det lunere vejr kommer.

Desuden gav mange en relativt lav N-mængde i første gødskning pga. høj efterårsbiomasse. Hvis man har lavet et stort fradrag i sin planlagte N-mængde pga. stor efterårsbiomasse, skal man passe på, at man ikke kommer til at sulte sine raps først på foråret. Det samme gælder, hvis man har været ude med gylle i løbet af marts måned. Det varer lige lidt før det virker.

Vi mener derfor, at det er på tide, at få kigget på 2. tildeling af mineralsk gødning nu, hvis det ikke allerede er kørt ud. Vejrudsigten for næste uge er mere ustadig, end den har været længe. Det vil være fint at komme på forkant af en større nedbørshændelse, så rapsen er gødet op og har optaget næringen, når foråret og væksten for alvor kommer.

Fosfor og kalium

Mange marker er startet op med en relativt ”tung” NPK som YaraMila RAPS i foråret. Afhængig af startmængde og jordbundtal, kan der være dækket ind med P og K allerede i første gødskning, hvilket også er det fagligt optimale. Men hvis man har sparet på startmængden og planlægger en lav total N-mængde pga. høj biomasse, bør man vælge en YaraMila NPK igen til 2. gødskning.

Hvis fosfor og kalium dækkes ind via gylle, er det vigtigt med en analyse på gyllen, så man er sikker på at ramme behovet og eventuelt kan supplere. Eventuel gylle til raps skal ud nu, hvis det ikke allerede er sket.

Husk svovl

En tommelfingerregel siger, at svovltilførslen til raps skal være 20 % af kvælstoftilførslen. Her skal ekstra kvælstof forventet tilført fra efterårsbiomasse medregnes, så hvis man sparer på N i foråret, skal man passe på, at man ikke sparer på S også.

Det betyder, at den mineralske gødning man vælger, skal ligge med et S/N forhold på over 0,20. Her udmærker YaraMila RAPS sig med et forhold på 0,24 og YaraBela SULFAN med 0,25. Det er således oplagte produkter til 2. gødskning.

Skal jeg graduere kvælstof?

Ved 2. tildeling er det oplagt at graduere kvælstoftildelingen med Atfarm. Herved udjævnes forskelle i marken, og der gødskes efter optimum på delmarkniveau. Der er imidlertid nogle faldgruber, man skal passe på med.

Først og fremmest skal man bruge at satellitbaseret system, der er i stand til at se de forskelle, som marken har. I figur 1 er vist satellitfotos fra 30. marts fra en rapsmark på 2 ha ved Skanderborg.

Til venstre vises den forskel kvælstofoptag, som teknologien bag Atfarm er i stand til at opfange. Til højre vises NDVI biomass index, der bruges af andre programmer.

Begge programmer fanger områderne med dårlig vækst i venstre side af marken. I højre side bliver NDVI indexet ensartet grønt, da det er helt mættet, men Atfarms SI index ser fortsat nuancer i vækst (flere gule nuancer). Atfarm er med andre ord langt bedre til at graduere gødning i en voksende afgrøde.

Figur 1: Til venstre er vist Atfarms SI index, der illustrerer kvælstofoptaget i afgrøden. Til højre er vist standard NDVI biomassekort. Det er tydeligt, at SI indexet opfanger forskelle i de dele af marken, hvor biomassen er tæt, hvilket biomassekortet til højre ikke gør.

Skal jeg bruge efterårsbillede?

I vintre med stort biomassetab i rapsen vil et kort ved vækststart måske være misvisende, da afgrøden ikke nødvendigvis er dårligst, der hvor der er tabt mest biomasse og dermed vil være mindst plantedække.

Dette kan imødekommes ved at vælge et efterårsbillede i stedet. I figur 2 vises Atfarms SI index for samme mark som i figur 1 på 2 forskellige tidspunkter (30. oktober 2021, 28. februar 2022 og 30 marts 2022). På alle tre tidspunkter er det de samme områder i marken, der har lavt index og de samme, der har højt index, men farvenuancerne ændres naturligvis i takt med, at der optages mere kvælstof over tid. Desuden bliver forskellene større, når forårsvæksten starter, så en graduering efter foto 28. februar, ville ikke udligne tilstrækkeligt.

Man skal derfor sammenholde flere billeder, hvis man vil graduere før vækststart, eller hvis man vil graduere i en afgrøde, der har tabt meget biomasse over vinter.

I det aktuelle eksempel vil det nyeste foto fra 30. marts være det bedste valg, men havde man ønsket at graduere 1. tildeling, skulle det være sket med efterårsfoto.

Figur 2: Si index fra samme mark hhv 30. oktober 2021, 28. februar 2022 og 30 marts 2022.

Tredje gødskning?

Der er lavet en del forsøg omkring gødskning i blomstringsfasen. Eksempelvis har engelske forsøg vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som Kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring.

Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer behov herfor. Dette kan blive aktuelt i år, hvis de kommende ugers vejr giver grund til at tro på et højt udbytteniveau.

Foreløbig står de fleste marker jo ganske fint, så det kunne tyde på et godt udbyttepotentiale i år. Det kan man først evaluere endeligt på omkring blomstring.

Mikronæring

Raps bortfører betragtelige mængder af især bor, og bormangel i raps kan medføre voldsomme udbyttetab. Bormangel optræder typisk på sandede jorder med høje reaktionstal, og det forstærkes af tørre forhold, som vi jo har haft i lang tid nu.

Fra Yara anbefaler vi, at man imødegår mangel på bor og øvrige mikronæringsstoffer i raps med YaraVita BRASSITREL PRO, der udbringes med 2-3 L/ha nu (hvis det ikke er sket) og evt. igen i løbet af strækningsfasen. Vi skrev mere uddybende om strategier med YaraVita BRASSITREL PRO for nylig.