Tid til første gødskning!

Gødningssæsonen er over os

Vi har fået flot forårsvejr med høj sol og nattefrost, og ifølge DMI skulle det vare ugen ud. Om lidt skriver kalenderen marts, og sammenholdt med vejrudsigten betyder det, at de første rettidige gødskninger nu kan udføres. Vi gentager derfor prioriteringsrækkefølgen :

1. Svagt udviklede vinterbyg og vinterraps marker
2. Frøgræs
3. Svagt udviklede vinterhvede og vinterrug marker
4. Veludviklede vinterbyg og vinterraps marker
5. Veludviklede vinterhvede og vinterrug marker

Der skal stadig manes til besindighed. Langt fra alle marker er farbare. Kør ikke på vandmættet jord! Det tager højst et minut at svinge udenom et blødt område, men det kan tage flere timer at vente på Falck!

Før du går i gang:

Før man kører ud, skal udstyret være set efter og i orden, ligesom enhver god gødningssæson starter med en spredetest. Det har vi skrevet om i et tidligere nyhedsbrev, der kan læses HER.

Ligeledes skal gødningstyper og mængder afstemmes efter afgrødens art og tilstand. Valg af gødningstype og strategier i de enkelte afgrøder skrev vi om for 3 uger siden. Det kan genlæses HER .

Gradueret gødskning

Gradueret gødskning bliver efterhånden standard hos den professionelle planteavler. Vinteren igennem har vi afholdt omkring 20 kurser i Atfarm, der er Yaras gratis software til udarbejdelse af gradueringsfiler. Motiverne for at graduere gødning bevæger sig mere og mere over mod de faglige og økonomiske gevinster, efterhånden som folk får erfaring i metoden. Det betyder også, at vi får mange spørgsmål og mængder, metoder og timing omkring graduering. Landmændene oplever det ikke kun som en genvej til sparede efterafgrøder, men som et effektiv middel til mere ensartede marker og bedre økonomi i planteavlen. Derfor har vi samlet nogle råd om den faglige side af graduering nedenfor.  

Skal der gradueres ved 1. tildeling?

Det korte svar er: NEJ! Vi mener, at det er de sidste tildelinger, der giver den store gevinst ved graduering, mens tidlig graduering i vinterkorn faktisk kan føre til tab af næringsstoffer, hvis uheldet er ude.

Ved gradueret gødskning ønskes det at gøre afgrøden mere ensartet og at udbyttet maksimeres i alle områder af marken. Vi ønsker derfor kun at graduere på kvælstoftildelingen, hvilket i praksis betyder at afgrøden startes op med ensartet tilførsel af fosfor og kalium.

Gradueringen udføres på Atfarms optimeringsindex bestemt så tæt på gødningstidspunktet så muligt. Dette giver en mulighed for at justere gødningstildelingerne til betingelserne i vækstsæsonen.

Gradueringsstrategi i vinterhvede

Ved vækststart tildeles en ens mængde kvælstof i en passende YaraMila gødning. Kvælstofmængden tilpasses til den gennemsnitlige vækst for marken. Er vinterhveden kraftig justeres mængden lidt ned, mens der tilføres lidt mere til en svagt udviklet mark.

Anden tildeling i stadie 30-31 kan udføres gradueret. Denne tildeling vil dog mange steder fortsat bestå af NPK gødning, og bør derfor udføres ensartet. Vinterhveden gødes op til minimumsniveau på 150-160 kg N/ha afhængig af forfrugt og jordtype. Anden tildeling vil mange steder være en gylletildeling.

Tredje tildeling udføres gradueret. Det er her der skal være plads i gødningsstrategien til at regulere kvælstoftildelingen til det aktuelle behov i de enkelte områder af marken. Hvis du både formår at tilpasse markens kvælstofbehov til den aktuelle udbytteforventning og årets mineralisering, samt at graduere denne mængde indenfor marken, har forsøg vist at der er en gevinst på omkring 325 kr/ha.

Gradueringsstrategi i vinterbyg

Gødningstildeling udføres i to – tre tildelinger pr hektar. Det er den sidste og afsluttende gødningstildeling som gradueres. I første gødskning tildeles vinterbyg cirka 50-70% af dens behov. Der anvendes en YaraMila gødning, således af fosfor og kaliumbehovet dækkes. Gradueringen af den resterende kvælstofmængde udføres medio april. Tildeles gødningen af tre gange kan den sidste afsluttende tildeling udføres gradueret i begyndelsen af maj. Her tildeles 20-30 kg kvælstof pr hektar. Hvor der anvendes gylle vil der kun være mulighed for at tildele en relativ lille mængde kvælstof gradueret. I sådanne tilfælde bør der tidsmæssigt være mindst 14 dages afstand fra udbringning af gylle og inden at den afsluttende justering med mineralskgødning udføres.

Gradueringsstrategi i vinterrug

Vinterrug skal for at opretholde fuldt kerneudbytte, have tilført hovedparten af kvælstoffet inden strækningsfasen. For at graduere gødningstildelingen til vinterrug anbefales en tredeling af gødningen. Sidste gødningstildeling bør være på omkring 40 kg kvælstof pr hektar som gradueres. Denne udføres senest i stadie 37-39.

Gradueringsstrategi i vinterraps

I vinterraps anbefales det at tilføre op til halvdelen af kvælstofbehovet ensartet ved vækststart. Her anvendes YaraMila gødning med indhold af fosfor og kalium. Den resterende mængde kvælstof (og eventuelt rest behov af fosfor og kalium) tilføres gradueret ca. 3- 4 uger senere. Anvendes der gylle i foråret, kan rapsen startes ensartet med en lille mængde kvælstof og herefter gylle, som forhåbentlig efterlader 20-40 kg kvælstof i restbehov, der kan gradueres i handelsgødning omkring blomstring.

Tab ved tidlig graduering

Når vi siger, at man risikerer tab ved tidlig graduering, skyldes det, at man ved første tildeling balancerer på en knivsæg. Man vil gerne hjælpe de svage marker i gang med en forholdsvis stor tildeling, så kvælstofkoncentrationen i jordvæsken bliver høj. Dermed kan det svage rodnet optage lige så meget kvælstof, som et lidt bedre rodnet gør ved en lavere koncentration i jordvæsken. De bedre udviklede marker skal have en mere afpasset mængde for at undgå for kraftig vækst og dermed risiko for lejesæd. Begge dele er der god faglig mening i. Men ved at give en forholdsvis stor mængde til en svagt udviklet mark udsætter man sig i udgangspunktet for en risiko: At afgrøden ikke når at optage den tildelte næring, før en eventuel udvaskning eller denitrifikation finder sted. Denne risiko er størst i de svage områder af den i forvejen svage mark, så hvis man yderligere øger tildelingen her via graduering, øger man også risikoen.

Klimatisk risiko

Risikoen for tab hænger nøje sammen med nedbøren, og den kan ingen spå om. Vinteren har generelt været våd, og januar satte nedbørsrekord med 124 mm. Trods de seneste dages tørvejr, står vi derfor med relativt vandmættet jord. Og der er derfor ingen tvivl om, at gødningen har haft det bedre i sækken end i marken frem til nu.

Klimaet har også direkte indflydelse på den mineraliserbare pulje af kvælstof i jorden. Når denne pulje er høj, bliver optimum for tilførsel lavere og omvendt. Med store variationer i nedbør hen over landet og høje priser på gødning, er det vigtigere end nogensinde før at gøre noget aktivt for at tage højde for mineraliseringen, før man fastlægger det endelige N-niveau. Kvælstofprognosen er et af de redskaber, man bruger i den sammenhæng. Det er vores klare forventning, at kvælstofprognosen i år må blive positiv. Men kvælstofprognosen siger ikke noget om, hvorvidt og i hvor høj grad den mineraliserbare pulje kommer planterne til gavn. Her er nulparceller et uvuderligt værktøj, og vi forventer, at der bliver anlagt et stort antal nulparceller landet over i år. Læs mere om nulparceller HER.