Vinteren 2022/2023 har budt på lidt af det hele ind til nu. Hvordan den udvikler sig, vil vi overlade til meterologerne at spå om, men skulle den vise sig mild, vil det måske kunne få forårsfornemmelser frem hos nogle og friste til tidlig gødskning, så snart vi rammer februar.
Det er imidlertid alt for tidligt at gødske primo februar – uanset afgrøde og gødningstype. Risikoen for tab ved udvaskning og/eller denitrifikation er simpelthen for høj, og planterne har ingen glæde af gødning før vækststart. Det vil sige, at vi skal have stabile jordtemperaturer på over 5 grader, før vi gødsker. Den tidlige virketrang, bør derfor bruges på noget andet. Det er eksempelvis oplagt at gå sin gødningsspreder efter i sømmene, så den er klar til sæsonen. Og måske er 2023 året, hvor du skal i gang med gradueret gødskning, men hvordan gribes det bedst an? Det giver vi nogle råd til i dette nyhedsbrev, og senere følger vi op med et nyhedsbrev om de konkrete gødningsstrategier og tilpasning af gødningsplan i de enkelte afgrøder.
2022 blev året, hvor gradueret gødskning for alvor vandt indpas i Danmark. Vi oplevede enorm interesse for Atfarm og programmet får meget positiv respons for sin brugervenlighed og intuitive opsætning. I 2023 tilbyder vi igen Atfarm ganske gratis. Vi afholder en række kurser og kommer også gerne ud på den enkelte bedrift eller til erfagrupper og sætter atfarm i gang i det omfang, vi har ressourcer til det. Kontakt Jens eller Jesper, hvis du vil høre mere. Du kan læse mere om Atfarm og kurserne HER.
Hvert år ser vi desværre nogle meget tydelige spredefejl i markerne. Der kan være flere årsager til spredefejl i marken: Dårlig gødningskvalitet, arbejdsbredden er ikke tilpasset gødningens kvalitet, forkert indstilling af spreder, spredning i blæsevejr mm. Mange fejl kunne være undgået ved lidt forberedelse før gødningsspredning, men fælles for fejlene er, at de koster på bundlinjen. Nedenfor er en billedkavalkade af spredefejl, hvoraf nogle virkelig vækker undren – hvad er der sket?
Ud fra forsøg med kvælstofrespons, kan det udregnes hvad spredefejl koster. Spredefejl måles som variationskoefficient, som beskriver variationen i den gennemsnitlige ønskede gødningstildeling. Af nedenstående figur 1 ses, at en ændring på +5 % i spredefejl (variationskoefficient) giver et udbyttetab på omkring 0,7 %. Når variationskoefficienten kommer op over 20 %, vil risikoen for lejesæd også betyde et væsentlig udbyttetab, som ikke er medregnet i figuren. Udgangspunktet er 10 %, som i bedste fald kan opnås i marken. I praksis vil det være almindeligt at måle en variationskoefficient i marken på omkring 15 %.
Ved et udbytte på 90 hkg/ha og en kornpris på 200 kr/hkg i vinterhvede, vil en 5 % forøgelse af variationskoefficienten betyde et tab på 125 kr/ha.
Det kan således godt betale sig at investere i en kvalitetsgødning samt at være omhyggelig, når gødningen skal spredes.
Det skal bemærkes, at en variationskoefficient på op til 20-25 % sjældent er synlig i marken. På nogle af de viste billeder er variationskoefficienten formodentlig et godt stykke over 50 % med alvorlige tab og stort høstbesvær grundet lejesæd til følge.
For at imødegå spredefejl er der en lang række ting, man kan gøre. Først og fremmest kan man kigge lidt nøjere på gødningssprederen og følge disse retningslinjer før hver spredning:
Selv om spredetabeller er tilgængelige for den valgte gødning, anbefales det altid at teste spredningen i marken. Måske skal sprederen kippes lidt mere eller mindre, måske doserer udløbene forskelligt, eller måske giver slidte vinger en dårlig spredning trods korrekt indstilling i forhold til spredetabel. En spredetest kan fx udføres ved hjælp af Yara PRECISE spredebakker : Yara PRECISE™ | Yara Danmark
I nedenstående figur 2 er der udført tre spredetest med Yara PRECISE. Der er anvendt 13 spredebakker og gødningen i bakkerne er samlet og aflæst i måleglassene. Variationskoefficienten er i de to første test beregnet: (Yara PRECISE™ | Yara Danmark) til henholdsvis 19 og 16 % (grå og gule søjler), og det var tydeligt, at gødningssprederen spredte for bredt (eller for lidt gødning bag ved sprederen). Testen er udført på 36 meters arbejdsbredde. Efter en justering (orange søjler) blev variationskoefficienten målt til 9 %. Denne optimering fra 19 % til 9 % ville i hvedemarken, med et udbytte på 90 hkg/ha og en kornpris på 200 kr/hkg, betyde et større udbytte på 250 kr/ha.
Yaras gødninger er omfattet af vores 4-punktsgaranti. Det betyder, at vi står inde for den tekniske kvalitet af varen, og helt konkret medfører garantien, at vi garanterer, at vores gødninger kan spredes på minimum 36 meters arbejdsbredde. Teknisk kvalitet af en gødning indebærer en række faktorer, som brudstyrke, kornstørrelsesfordeling, minimering af støvindhold mm. Målrettet arbejde med stort fokus på disse faktorer er en forudsætning for, at vi kan gå ud og love spredbarhed på 36 meter.
Gødningens kvalitet afhænger imidlertid ikke kun af selve produktionen, men lige så meget af håndtering og opbevaring af gødningen efterfølgende. Med over 100 års erfaring ved vi i Yara, hvor vigtig den rette håndtering af gødning er. Derfor har vi også investeret i et specialiseret terminal-setup i Randers og Vordingborg, som sikrer optimal og nænsom håndtering af gødningen fra skib til sæk. Transportbånd flytter gødningen direkte fra skib og til en Yara big bag sæk, hvorefter den opsækkede gødning opbevares sikkert og tørt indendørs under de rette forhold. Veluddannet personale har fokus på kvalitetsoptimering og sikrer nænsom håndtering hele vejen fra fabrik, gennem terminalen og ud til din mark, klar til den forestående gødningssæson.