I februar har vi haft en lang periode med tørvejr, og det fik nogle til at sætte ploven eller harven i jorden på de mildeste jordtyper og begynde at så vårsæd.
Vi vil gerne slå fast, at februar er meget tidligt at så, og at forsøg med såtid i vårbyg viser en meget stor ”elastik”, idet der ikke er udbytteforskelle mellem såtider fra sidst i februar til midt i april. Jf. figur 1.
Så vårbyg bør sås første gang jorden er tjenlig med udsigt til forår – der er ikke endnu grund til at forhaste sig.
I dette nyhedsbrev bringer vi nogle råd til gødskning af vårbyg og havre ved etablering.
Figur 1: Udbytte af vårbyg ved fire såtider, og fire udsædsmængder. Resultaterne er et gennemsnit af ti forsøg gennemført i årerne 2016, 17 og 18. Data for februar og marts såninger stammer dog kun fra henholdsvis tre og syv forsøg. Omkostningen til udsæd er angivet på figuren. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2018
Vårbyg og det øvrige vårkorn er afgrøder med relativ kort vækstsæson, og de betaler godt for placering af kvælstof og let tilgængeligt fosfor og kalium i form af NPK-gødning. Mineraliseringen af fosfor og kalium fra jorden kan ikke altid følge med vårsædens behov for næringsstoffer. Derfor opnås ofte merudbytter for at vælge NPK frem for NS-gødning – også på jorde hvor jordbundsanalyser viser, at fosfor- og kaliumniveauet er tilstrækkeligt. Det er især vigtigt, at vårsæden får fat i gødningen fra start, så vækstsæsonen udnyttes bedst muligt, og der kan opnås et højt udbytte. Særligt kan mangel på fosfor i buskningsfasen gøre stor skade, da vårsæden gror langsomt og busker sig for lidt.
Mange forsøg viser god effekt af tilførsel af NPK-gødning til vårbyg. Samtidig viser forsøgene også, at tilførsel af NP-gødning ikke giver samme effekt, som når både kvælstof, fosfor og kalium tilføres og er lettilgængelig for vårbyggen fra vækststart – figur 2 og 3.
Generelt kan det siges, at effektiviteten af gødningen øges, jo tættere gødningen kommer på planternes rødder. Forsøg viser at samblanding af NPK-gødning med udsæd kan sidestilles med placering af gødning - figur 3. Erfaringerne viser, at så længe der ikke samblandes mere end cirka 60 kg N/ha, så er risikoen for svidningsskader minimal.
Uanset om man samblander såsæd og handelsgødning eller bruger placeringsudstyr, er det vigtigt at bruge en kvalitetsgødning. Især er et lavt indhold af støv er vigtigt for, at doseringen sker problemfrit og med lav variation. Støv i gødningen vil give belægninger på knasthjul og andre komponenter i såmaskinens doseringsudstyr.
Figur 2: Forsøg (seks forsøg) i vårbyg med placering af 110 kg N/ha i forskellige YaraMila gødninger, som tilfører forskellige mængder fosfor og kalium.
Figur 3: Forsøg i vårbyg med placering og samblanding af forskellige gødninger. Samme mængde fosfor og kalium placeret i NP-gødning, giver 4% mindre udbytte end når der anvendes en YaraMila 21-3-10 m. S, Mg og B til samblanding / placering.
Hvor der nedfældes gylle til vårsæd, kan placering af NPK-gødning fremfor kvælstofgødning give en hurtigere og bedre etablering af vårsæden. I figur 4 er der i demoforsøg på JB 4 placeret henholdsvis svovlsur ammoniak og YaraMila 26-3-4, som tilfører en lille mængde lettilgængeligt fosfor og kalium, sammen med cirka 50 kg N/ha.
Det medførte en synligt bedre etablering og et merudbytte på ca. 2 hkg/ha netto. I landsforsøg i 2021 blev det ligeledes undersøgt om stigende mængder P og K gav merudbytte, når der var grundgødet med gylle.
Resultaterne er vist i figur 5. Der var en tydelig effekt ved tilførsel af lettilgængeligt fosfor og kalium i form af NPK. Samtidig viser de også, at mineralsk gødning var gylle klart overlegen.
Figur 4a: Henholdsvis svovlsurammoniak (NS21-24) og YaraMila 26-3-4 placeret ved såning af vårbyg, hvor der er nedfældet gylle forinden.
Figur 4b: Vårbyg fra storskalaforsøg i 2022 henholdsvis startet med YaraMila 21-3-10 (venstre) og NS-gødning (højre). Bemærk rødfarvning på stænglerne på planten til højre – det kan være tegn på fosformangel.
Figur 5: Stigende mængder P og K gav stigende udbytte, hvor der var grundgødet med gylle. Hvis gyllen blev erstattet af NPK, var merudbyttet på 10 hkg/ha. Landsforsøg 07822121-001.
Ved meget tidlig såning (før 10. marts) er der øget risiko for, at der vil gå lang tid fra såning til forbruget af næringsstoffer for alvor går i gang. Kommer der store nedbørsmængder efter tidlig såning, vil der kunne ske tab af kvælstof i form af udvaskning eller denitrifikation. For at imødegå denne risiko anbefaler vi, at man nøjes med halvdelen af den planlagte kvælstofmængde ved såning og spreder resten ovenpå, når afgrøden er godt fremspiret.
Ved normal såtid anbefaler vi, at der bør være 80 - 100 kg N umiddelbart tilgængeligt for vårbygplanterne. Således placeres der ved såning en kvælstofmængde svarende til 70 – 80 % af det forventede kvælstofbehov. Til placering bør man anvende en NPK gødning, der kan tilføre 85 - 100 kg N ved såning samtidig med, at der tilføres omkring 20 kg fosfor og 50 kg kalium. Eksempler på sådanne NPK gødninger er YaraMila STARTER (18-5-11).
Ca. 70 % af kvælstoffet i YaraMila gødningerne er på ammoniumform, mens resten er nitrat. Dermed får man den fulde fordel af begge kvælstoftyper. Ammonium frigives langsomt og kan ikke udvaskes, da det binder til lerpartikler. Nitrat virker nu og her og sætter afgrøden i gang.
Gødninger med lavere kvælstofindhold i forhold til fosfor og kalium, som NPK 8-11-20 og NPK 10-7-18, kan dække behovet for fosfor og kalium men tilfører en for lille kvælstofmængde (35 - 55 kg kvælstof eller mindre), når de bruges til placering til vårsæd. Dette kan forringe placeringseffekten og reducere udbyttepotentialet - se tabel 1, hvor forskellige gødningsstrategier ved opstart af vårbyg er sammenlignet.
Tabel 1: Sammenligning af forskellige gødningsstrategier til vårbyg med forskellig mængde kvælstof placeret ved såning (Yara forsøg 2017-19)
Ad* Udbyttetab i forhold til placering af hele kvælstofmængden i NPK-gødning (Yara forsøg 2017-19)
Ad** Behov kan med fordel bestemmes med Yara N-tester
Til forebyggelse af manganmangel i vårsæd, har Yara introduceret YaraMila 21-3-10 PROMANGAN – en NPK-gødning med mangan.
Så længe mangan findes i det sure miljø omkring gødningskornet, vil det være tilgængeligt for planterødderne. Forsøg med mineralsk gødning og mangan viser, at gødning med mangan har den samme eller bedre effekt som en bladgødskning med mangan – se disse forsøg her.
YaraMila 21-3-10 PROMANGAN og mangan via mineralsk gødning er yderligere testet i vårbyg 2022 (se tabel 2). Der var i forsøget ikke merudbytter for at tilføre mangan hverken via handelsgødning eller udsprøjtet som mangan. Måling af manganmangel viste ingen tegn på manganmangel (PEU-værdi større end 90), men til gengæld var der en tydelig effekt på mangankoncentrationen i planten (målt med en planteanalyse 30. maj). Således var mangankoncentrationen i planten på mellem 40 – 42 ppm, når der var tilført mangan via YaraMila 21-3-10 PROMANGAN, mens mangankoncentrationen, når der ikke blev tilført mangan, var på 33 ppm. Mangan tilført via udsprøjtning medførte en mangankoncentration i planten på 38 ppm. Forsøget bekræfter tidligere års forsøg med manganberiget gødning.
Vi anbefaler, at der på arealer, hvor der forventes manganmangel, anvendes 400 – 600 kg YaraMila 21-3-10 PROMANGAN pr hektar ved såning af vårbyg og vårsæd.
Tabel 2: Forsøg i vårbyg med tilførsel af mangan via mineralsk gødning (YaraMila 21-3-10 PROMANGAN) eller som udsprøjtning (NitraMan). Yara Danmark A/S 2022
Havre bør som hovedregel fuldgødes i forbindelse med såningen eller umiddelbart inden for at sikre, at alle næringsstoffer er tilgængelige ved vækststart. Handelsgødning kan med fordel placeres i forbindelse med såningen, da det giver den sikreste virkning.
Særligt havre er meget følsom for manganmangel, så man kan med fordel tænke YaraMila 21-3-10 PROMANGAN ind i sin gødningsplan til havre. Nedenfor ses forskellige forslag til gødningsstrategier i havre alle med fuldgødskning ved såning. Samme strategier kan bruges til opstart af vårhvede, hvor den resterende del af kvælstofkvoten så gemmes til strækningsfasen.
Tabel 3: Gødningsforslag havre efter korn, uvandet JB 2-4 - middelhøje tal for P og K
* Landbrugsstyrelsens norm for 2024/2025 er 109 kg N/ha på uvandet JB 2-4.
** Ved lave P og K tal bør YaraMila STARTER vælges for at sikre forsyningen.
*** Der regnes med et indhold på 4,67 kg total N og en kvælstofudnyttelse på 75 %. Få altid lavet en gylleanalyse og juster efter aktuelt indhold.