Artikler
juli 12, 2023

Gødskning af vinterraps ved såning

Raps er en højværdiafgrøde, hvor værdien af avlen på marken let kan overstige 15.000 kr/ha. Det betyder, at det virkelig kan betale sig at være omhyggelig med etablering og dyrkning af rapsen. En af de helt centrale opgaver i den sammenhæng er at få lagt den rigtige gødningsstrategi for efteråret – det vil være en fejl kun at tilføre NS-gødning.


Gødskning af vinterraps ved såning
Gødskning af vinterraps ved såning

Raps har en stor vækst i efteråret, hvilket gør at den også har et relativt stort behov for næringsstoffer i denne periode. En god etablering er en forudsætning for et højt udbytte. En plante som i efteråret har fået en kraftig pælerod og et veludviklet rodsystem overvintrer bedre og vokser hurtigere og kraftigere i foråret. Lettilgængelige næringsstoffer er en vigtig faktor for at få rapsen hurtigt i gang og etableret godt i efteråret – især fosfor giver en hurtigere rodudvikling, mens kalium giver kraftigere cellevægge og øger rapsens frosttolerance.

Et godt valg til gødskning ved etablering af raps er YaraMila 21-3-10 med Mg, S og B eller den specialudviklede YaraMila Raps (17-5-10 med Mg, S og B), som er en NPK-gødning med et højt indhold af fosfor og kalium og er desuden tilsat ekstra meget svovl, bor og magnesium. Mellem disse to ligger YaraMila Starter (18-5-11, med Mg, S og B), der egentlig er udviklet til kornafgrøder, men rummer det bedste fra de to nævnte og dermed udgør et godt kompromis.

såning

 

Kvælstof

Vinterraps bør have lettilgængeligt kvælstof ved etableringen i efteråret for at planterne opnår en tilpas størrelse inden vinteren standser væksten. En kvælstoftildeling på 30 - 50 kg kvælstof (N) er tilpas ved almindelig såtidspunkt i midten at august. Hvis jorden stiller meget kvælstof til rådighed tildeles der 30 kg – eksempelvis hvis marken har modtaget meget husdyrgødning tidligere eller der har været kløvergræs i sædskiftet. Det samme hvis man forventer en større kvælstofpulje pga. lavt udbytte i forfrugten. Er der nedmuldet halm forud for såning eller er forfrugten frøgræs tildeles der 50 kg N eller mere.

Kvælstofform og timing

Når man vælger en YaraMila gødning, får man et produkt, hvor ca. 60 % af kvælstoffet er på ammoniumform og resten er på nitratform. Herved får man det bedste fra begge verdener, da nitrat virker nu og her og sætter gang i væksten øjeblikkeligt, mens ammonium efterfølgende bliver tilgængeligt i takt med væksten. Vi anbefaler som nævnt 30-50 kg totalkvælstof, men det afhænger helt og aldeles af forholdene. Ideelt set skal rapsen have N til rådighed, så det passer præcis til den vækst, sådato og vejr i efteråret giver mulighed for. Jo tidligere man sår, jo mere N kan planten nå at optage i efteråret. Derfor udløser tidlig såning som udgangspunkt højere totalbehov, da planten ellers kan løbe tør for kvælstof før den naturlige vækststandsning indtræffer.  

Fosfor

Raps har en stor pælerod og er generelt rigtig god til at afsøge jorden for Fosfor (P), men det er afgørende at P er let tilgængeligt ved etableringen og den tidlige vækst. Fosfor øger rodvæksten og sikrer en hurtig vækst, og rapsen vokser hurtigere ”fri” af jordlopper m.m. 5-8 kg lettilgængeligt fosfor pr ha vil ofte være en god mængde til at hjælpe rapsen i gang.
Bedriftens fosforloft skal naturligvis overholdes.

Kalium

På sandjord og på andre jorde hvor der ikke jævnligt tilføres større mængder husdyrgødning bør der også tildeles kalium(K) i efteråret. Dette er med til at sikre at vinterrapsens optag af kalium i efteråret kan følge med rapsen kraftige vækst. En god kaliumforsyning giver også en mere sikker overvintring af rapsplanterne. Dette skyldes, at kalium er vigtig for planternes evne til at sende sukkerstoffer rundt i planten. Disse sukkerstoffer giver en virkning som frostvæske. 25 kg kalium er en passende mængde i efteråret.

Tabel 1: Efterårsgødskning af vinterraps – tilførsel af kalium. 7 forsøg på lettere jord. Der er tildelt 60-75 kg kalium i foråret samt kvælstof. Oversigt over Landsforsøg 2011 

Ved såning

Næringsstoffer (Kg/ha)

Udbytte og merudb. (hkg/ha)

NP-gødning

30 N + 6 P

39,6

NPK-gødning

(YaraMila 18-4-14 m. Mg, S, B)

30 N + 6 P + 30 K

2,3

 

Svovl

Svovl tilførslen skal afstemmes med kvælstoftilførslen. Der bør tilføres mindst svovl svarende til 20% af den tilførte kvælstofmængde i efteråret. På denne måde opnås den højeste udnyttelse af kvælstof, idet planterne ikke kan udnytte kvælstof såfremt de er underforsynet med svovl. Ved tilførsel af 30-50 kg N, skal svovltilførselen være på cirka 6-10 kg S/ha.

Bor

På sandjord og på lerjord med høje reaktionstal bør der tilføres bor(B) i efteråret. Især under tørre forhold hvor rapsen har svært ved at optage bor, skal borforsyningen sikres ved en tildeling. Tildelingen kan ske enten med handelsgødning ved såning og/eller som en bladgødskning. Planteanalyser fra flere landsforsøgsserier viser, at det er muligt at øge rapsens borindhold ved begge metoder, og ved stor risiko for mangel bør metoderne kombineres.

3,5% merudbytte ved placering af gødning

Placering af gødningen til vinterraps i efteråret vil give rapsen en hurtigere adgang til næringsstofferne og give en hurtigere vækst. Rødderne er fri for at ”lede efter” næringsstofferne når de er placeret tæt ved frøet, og kan optage det på deres vej ned igennem jordprofilen. Placering af kvælstof gødning har i engelske forsøg øget effektiviteten af den tilførte kvælstof, uanset mængden jf nedenfor. Der vil være gevinst for placering uanset såtidspunkt, men især ved såning til den sene side er placering afgørende for en hurtig start og god efterårsvækst.

Figur 1: Engelske forsøg udført af Yara, viser et øget udbytte ved placering af kvælstof (blå søjler) i forhold til bredspredt kvælstofgødning (orange søjler). Ved placering af mere end 25 kg N/ha, var merudbyttet cirka 3,5%.
Figur 1: Engelske forsøg udført af Yara, viser et øget udbytte ved placering af kvælstof (blå søjler) i forhold til bredspredt kvælstofgødning (orange søjler). Ved placering af mere end 25 kg N/ha, var merudbyttet cirka 3,5%.

 

Valg af gødning

Når rapsen ved vækststart har adgang til både N, P og K har den de bedste forudsætninger for at udnytte alle næringsstofferne bedst muligt. Kvælstofoptaget i efteråret vil derfor ofte være større når der tilføres en NPK-gødning fremfor en NS gødning i efteråret.

Figur 2: Engelske forsøg udført af Yara, viser et højere kvælstofoptag i efteråret, som er 20% større når der tilføres en NPK-gødning (grå søjler) fremfor en NS-gødning (blå søjler).

Figur 2: Engelske forsøg udført af Yara, viser et højere kvælstofoptag i efteråret, som er 20% større når der tilføres en NPK-gødning (grå søjler) fremfor en NS-gødning (blå søjler). Kvælstofoptaget er gennemsnitligt 20% større.

 

Et godt valg til gødskning af raps i efteråret er YaraMila 21-3-10 med Mg, S og bor. Gødningen tilfører en moderat opstarts mængde af fosfor og kalium. Ønskes det at tilføre en større mængde fosfor og kalium kan YaraMila Starter anvendes eller YaraMila Raps (17-5-10 med Mg, S og B), som er sammensat specifikt udfra rapsens behov for næringsstoffer. Gødningen indeholder således vandopløseligt magnesium og har et højt indhold af bor.

image1mr4u.png

Forsøg med NPK til vinterraps i Sverige

I en forsøgsserie udført i Sverige er NPK-effekten undersøgt ved tildeling af YaraMila Raps ved forskellige tildelingsstrategier. Der indgik 7 forsøg med samme forsøgsplan forskellige steder i Sverige. Alle led modtog 60 kg N i efteråret.

Høstresultaterne viste, at der var merudbytter for at anvende YaraMila Raps. Hvor den kun er anvendt i efteråret var det gennemsnitlige merudbytte 224 kg frø pr. ha og olieindholdet blev øget med 0,3 procentenheder. Hvor YaraMila Raps også blev anvendt ved første tildeling i foråret var der et yderligere merudbytte på 164 kg frø pr. ha og 0,2 procentenheder olie. Disse merudbytter blev opnået selv på de forsøgslokaliteter hvor fosfor- og kaliumtallene var over middel.

Figur 2. Udbytter i fem forsøg med forskellig gødskningsstrategi.  Alle forsøgsled har modtaget samme kvælstofmængde. Et led er tildelt kvælstof efterår og forår (Sulfan) . Et er tildelt YaraMila Raps i efteråret og kvælstof (Sulfan)  i foråret. Sidste led er tildelt YaraMila Raps efterår og forår. Kilde Yara Sverige.
Figur 3. Udbytter i fem forsøg med forskellig gødskningsstrategi.  Alle forsøgsled har modtaget samme kvælstofmængde. Et led er tildelt kvælstof efterår og forår (Sulfan) . Et er tildelt YaraMila Raps i efteråret og kvælstof (Sulfan)  i foråret. Sidste led er tildelt YaraMila Raps efterår og forår. Kilde Yara Sverige.



YaraMila RAPS testet i Danmark

YaraMila RAPS gødningen har været testet i Danmark. Især på kolde lokaliteter har effekten af næringsstofsammensætningen i YaraMila Raps været god. Væksten var kraftigere hvor der var tilført NPK i efteråret og rapsplanterne har været tydelig større og kraftigere. Denne forskel kunne også registreres ved blomstring, hvor blomstringen var kraftigere som følge af den ekstra tilførsel af NPK og bor.

Forsøg med NPK

Væksten i foråret var kraftigere når der var anvendt YaraMila RAPS. Der er tilført 42 kg N i efteråret. Venstre side: NS 24-6. Højre side NPK-gødning.