Graduer sengødskning og eftergødskning i kartofler med YaraPlus Atfarm

Rigtig mange kartofler med lang vækstsæson har en gødningsplan, hvor man bevidst gemmer 20-30 % af den planlagte kvælstofmængde til senere i sæsonen. Nu nærmer tiden sig, hvor denne eftergødskning skal ske. Hidtil har man savnet et godt værktøj til at graduere den fastsatte mængde indenfor marken, da de tilgængelige satellitteknologier ikke har kunne skelne i topvækst så sent i sæsonen. Dette problem har Yara nu løst med YaraPlus Atfarm.

Ud over sengødskning med kvælstof, skal der fortsat være fokus på forsyning af mikronæring og forebyggelse af abiotisk stres med YaraVita KOMBIPHOS og YaraAmplix OPTITRAC. Det skrev vi om i et tidligere nyhedsbrev som du kan genlæse her: Hjælp kartoflerne godt på vej med YaraVita KOMBIPHOS og YaraAmplix OPTITRAC.

YaraPlus Atfarm er et oplagt værktøj til graduering af eftergødskning og sengødskning i kartofler

YaraPlus Atfarm kan se nuancer i markens vækst langt ind i sæsonen og er derfor helt suveræn til graduering på tidspunkter, hvor andre programmer ingen forskelle kan se. På billederne nedenfor ses forsøgsmarken ved Dronninglund fotograferet medio juli 2025. Da det var en forsøgsmark, var der helt naturligt en stor variation hen over marken. Til trods for det ses ingen forskelle i fotoet til venstre, hvor marken er analyseret med NDVI. Til højre er marken analyseret med YaraPlus Atfarm. Her ses tydelige forskelle i vækst, og dermed giver Atfarm et grundlag at graduere ud fra i situationer, hvor andre programmer må give op. Det samme gør sig naturligvis gældende i helt almindelige kartoffelmarker, hvor variationen er knap så stor. Det ses i de to efterfølgende fotos, hvor Atfarm fanger variation i marken, mens NDVI bare er ensartet grøn. YaraPlus Atfarm er derfor det oplagte værktøj til graduering i kartofler – og det er ganske gratis resten af 2026.

**Figur 1:** Forsøgsmarken ved Dronninglund fotograferet medio juli 2025. Til venstre ses NDVI index. Til højre ses YaraPlus Atfarms index. Det er tydeligt, at Atfarm giver mulighed for at opdage nuancer i vækst og dermed graduere gødning, mens NDVI ingen forskel registrerer.

**Figur 2:** Tilfældigt udvalgt kartoffelmark fotograferet 5. juli 2024. Til venstre ses NDVI index. Til højre ses YaraPlus Atfarms index. Også her er det tydeligt, at Atfarm giver mulighed for at opdage nuancer i vækst og dermed graduere gødning, mens NDVI ingen forskel registrerer.

Fastsættelse af mængde

Forholdene i vækstsæsonen – ikke mindst nedbøren – har naturligvis betydning for, hvor stor en mængde, der skal udbringes ved sengødskningen. Rigtig mange fraviger den oprindelige gødningsplan, og bruger et eller flere beslutningsstøtteværktøjer og flytter kvælstof mellem marker, før der gødes. Mængden, der udbringes, fastsættes ofte med horiba tester, men Yara N-tester kan også give en pejling på den optimale mængde – det kræver blot, at man har et overgødet felt i marken og sætter målingen i omgivende mark i forhold til det overgødede felt. En grundig vejledning heri kan ses i dette link. Endelig kan planteanalyser hjælpe med til vurderingen af et eventuelt kvælstofbehov. Retningslinjerne for dette stod bl.a. i kartoffelnyt nr, 16, 2021, jf tabel nedenfor.

**Tabel 1:** Fastsættelse af kvælstofbehov ud fra kvælstofindhold i bladene bestemt ved planteanalyse. Fra kartoffelnyt nr. 16, 2021.

Økonomien i sengødskning

Der er udført talrige landsforsøg med sengødskning af kartofler gennem tiden. Udbytterespons varierer meget, og det kan ikke siges, at sengødskning giver garanti for øgede udbytter. En strategi med sengødskning giver til gengæld altid værdi i form af en mere fleksibel plan, hvor man langt bedre kan tage højde for det enkelte års vækstbetingelser og tilpasse sin gødskning efter det. Ligeledes giver strategier med sengødskning større mulighed for omfordeling af kvælstof mellem marker og især inden for den enkelte mark, som vist i afsnittet om YaraPlus Atfarm og kartofler ovenfor.

De seneste forsøg med sengødskning viser meget godt variationen i merudbytterne. I tabel 2 og 3 nedenfor er vist resultater i hhv. proceskartofler og stivelseskartofler, hvor man har gemt ca. 30 % af planlagt gødningsmængde til juni/juli. Resultaterne er ikke signifikante, og i gennemsnit går forsøgene omtrent i nul. Man skal blot huske, at der i disse forsøg ikke er udført graduering af sengødskningen, samt at strategier uden sengødskning afskærer muligheden for at justere efter vækstbetingelserne i sæsonen og forskelle i mineraliseringen mellem marker.

**Tabel 2:** Merudbytter ved sengødskning i proceskartofler. (Landsforsøgene 2022).

**Tabel 3:** Merudbytter ved sengødskning i stivelseskartofler. (Landsforsøgene 2022).

Valg af produkt

Som gødningskilde til eftergødskning er YaraBela AXAN og YaraLiva TROPICOTE blevet testet i landsforsøg flere gange. Konklusionen er, at når betingelserne og behovet for eftergødskning er til stede, giver begge produkter gode merudbytter. Eksempelvis var der i det våde år 2017 et økonomisk merudbytte på 2.688 kr./ha ved at gemme 100 ud af 250 kg N og tildele dem af fire omgange i form af YaraLiva TROPICOTE.

I 2025 indgik sengødning med YaraBela AXAN som reference i forsøg, der skulle belyse effekten af at bruge bladgødning til sengødskningen. Her gemte man 25 % af det forventede kvælstofbehov til sengødskning, og YaraBela AXAN blev tildelt 25 dage efter fuld fremspiring, mens bladgødning blev tildelt i forskellige timings- og delingsstrategier. Desuden indgik led, hvor man fastsatte mængden til sengødskning med horiba tester, samt led med tildeling af mikronæringsstoffer og biostimulanten vixxeran. Resultaterne ses nedenfor, og det største udbytte blev opnået i led 4, hvor YaraBela AXAN blev brugt til sengødskningen.