Kaffedyrkning er landbrug på brasiliansk

I Brasilien har Yara lanceret platformen NossoCafé, der har til formål at give de brasilianske kaffedyrkere muligheden for at sammensætte forskellige løsninger for deres afgrøder og producere til et marked, hvor den globale efterspørgsel på kaffe aldrig før har været så høj blandt forbrugerne.

Brasilien er den største eksportør af kaffebønner med 35 mio. sække, svarende til 2,1 mio. ton kaffe. I 2018 producerede Brasilien cirka 58 mio. kaffesække á 60 kg pr. sæk. Sækkene fordelte sig på 44 mio. Arabica og 14 mio Robusta.

Landet er samtidig den andenstørste forbruger af kaffe med 22 mio. sække – kun overgået af USA, som forbruger 25 mio. sække. Skandinavien slår dog begge lande med verdens højeste kaffeforbrug pr. indbygger, hvor indbyggerne i gennemsnit drikker 12 kg kaffe om året. Til sammenligning løber det årlige brasilianske kaffeforbrug ”kun” op i 6 kg pr. indbygger.

Kaffedyrkning Brasilien — I 2018 PRODUCEREDE BRASILIEN ca 58 mio. kaffesække à 60 kg pr. sæk og er den største eksportør af kaffebønner med 35 mio. sække, svarende til 2,1 mio. ton kaffe.

Kaffe er ikke bare kaffe

“Et land, mange smagsvarianter”. Sådan lyder sloganet fra BSCA (Brazilian Specialty Coffee Association), som dermed fastslår, at Brasilien er en kaffenation. Sloganet er dog mere end bare en markedsføringsstrategi.

Landet repræsenterer nemlig et bredt spektrum af forskellige produktionssystemer, landbrugsstørrelser og procesmetoder, der alt sammen finder sted i Brasiliens forskellige biomer. Globalt har kaffesektoren stort fokus på kaffedyrkerens profit, og der findes ligeledes kaffedyrkere, som skiller sig ud gennem højeffektiv produktion af specialkaffe med lavere driftsomkostninger. I 2018 var Brasilien førende i verden med et gennemsnitligt udbytte på 32 sække Arabica pr. hektar mod globalt 15 sække pr. hektar.

I Brasilien har mekaniseringen af selv de bjergrige områder sænket produktionsomkostningerne, hvilket har ført til en reduktion af den globale kaffeindustris høje arbejdsløn.

Dyrkning med mange facetter

Dyrkning af kaffe starter med udplantning af de nye kaffeplanter, som er blevet dyrket i drivhuse seks måneder forinden. To et halvt år efter udplantning er de nye kaffeplanter klar til at indgå i den mere omfattende kaffeproduktion. Blandt de mest udbredte dyrkningsprocesser er jordbundsanalyser og tilførsel af kalk, idet de fleste kaffejorde består af surbund.

Derudover kan både makro- og mikronæringsstoffer tilføres ad 3-5 gødningstildelinger. En anden mulighed er bladanalyse, hvor 2-4 bladgødskninger tildeles for tilførsel af mikronæringsstoffer sammen med biostimulanter, som sikrer afgrødebeskyttelse.

Skadedyr og sygdomme kontrolleres ved brug af specialudviklede plantebeskyttelsesmidler, og der forekommer automatiseret såvel som kemisk kontrol af ukrudt. Kaffehøsten løber fra maj-august i de primære områder, hvor der dyrkes Arabica.

Anvendelsen af Arabica, herunder især lavkvalitetsbønner, afspejler det globale udbud. Særlige Robustavarianter, som primært produceres i Indien og Uganda, oplever desuden stigende popularitet og høster overpriser på 30 procent i forhold til priserne på Børsen i London.

Robustaudbytter er også højere end udbytter fra Arabica. Således har visse brasilianske Yara-dyrkere præsteret mere end 150 sække á 60 kg pr. hektar på deres landbrug.

Kaffeplante — VIDSTE DU DET OM KAFFE?
Kaffe er en flerårig plante fra staudeplanten, som dyrkes på over 2 mio. hektar i Brasilien. De to største kaffesorter er Coffea Arabica, også kaldet Arabica og Coffea Canephora, bedre kendt som Robusta. Arabica er den mildeste kaffesort og udgør 70-75 procent af verdens kaffeproduktion. Arabica fås i forskellige kvalitetsvarianter og til vidt forskellige priser. Robusta indgår i blandinger med Arabica og udgør 20-30 procent af verdens kaffeproduktion. Grundet sortens særlige beskaffenhed og kraftigere smag har den i høj grad vundet indpas i instant-kaffeindustrien. Kaffetyper som Robusta producerer nemlig bønner med mere tørstof, hvilket spiller en afgørende rolle i processen, hvor bønnen omdannes til et industriprodukt. Kaffe er i løbet af det 20. århundrede kommet i drikkevarernes superliga. Senest er man begyndt at tale om ”den tredje bølge” af kaffe, der dyrker diversitet i smag og kvalitet med fokus på de gode råvarer uden om profitorienterede mellemmænd.

Kaffedyrkning i system

I 2016 lancerede Yara platformen NossoCafé, der har til formål at give de brasilianske kaffedyrkere muligheden for at sammensætte forskellige løsninger for deres afgrøder. Platformen omfatter blandt andet afgrødeprogrammer, som er skræddersyede i forhold til forskellige
faser og teknologiniveauer, samt digitale værktøjer såsom Yara CheckIT, Yara TankMix og Megalab.

Den omfatter ligeledes videndeling af global kaffeforskning, 138 demoforsøg, markdage, præsentationer, events og aktiviteter i forskellige regioner med videre. Et byttehandelssystem gør det muligt at bytte kaffe for gødning samt at involvere værdikædens vigtigste aktører.

Derudover tilbydes CQI – Coffee Quality Institute Q Processing certification – til 10 landmænd og 5 Yara-medarbejdere. Sidst men ikke mindst kårer konkurrencen NossoCafé Quality Contest vinderkaffen, som blandt andet vil blive indkøbt og distribueret til Yaras kontorer i Oslo og Bruxelles samt til fabrikkerne i Porsgrunn og Glomfjord.

En af vinderne fra NossoCafé-konkurrencen (se billede ovenfor), Wagner Rosseto og hans far Jose Carlos Rosseto, er fra den nordlige del af delstaten Paraná. Deres førsteplads i kategorien “Natural” bidrager til at styrke traditionen for kaffedyrkning i et område, hvor kaffeproduktionen
er blevet reduceret på grund af gradvist større produktion af soyabønner og majs.

En entusiastisk ærkebiskop fra regionen meddelte tidligere på året, at han ville tage Wagner Rossetos vinder-bønner med til Vatikanet i Rom, så Paven kunne nyde dem. Det kan man da kalde en himmelsk kaffe!