Der har kørt gødningsspredere og gyllevogne på markerne siden 1. februar, da mange var fristede af de tørre og fine forhold, som vi havde i stort set hele februar måned. Fra Yaras side har vi forsøgt at mane lidt til besindighed, men vi anerkender samtidig virketrangen og lysten til at udnytte de fine forhold - især på svagt udviklede marker og på de marker, der erfaringsvis bliver svære at køre på, hvis der kommer meget nedbør. Kigger man alene på plantevæksten, har behovet ikke været der.
Først nu er foråret så småt på vej, og i mange marker er væksten også begyndt, og det er muligt at finde små hvide nye rodskud i kornet. Sammenholdt med vejrudsigten, betyder det, at de første rettidige gødskninger nu kan udføres.
Prioriteringsrækkefølgen for gødningstildeling til markerne er:
Før man kører ud, skal udstyret være set efter og i orden, ligesom enhver god gødningssæson starter med en spredetest. Det har vi skrevet om i et tidligere nyhedsbrev, der kan læses her.
Ligeledes skal gødningstyper og mængder afstemmes efter afgrødens art og tilstand. Valg af gødningstype og strategier i de enkelte afgrøder skrev vi om for 3 uger siden. Det kan genlæses her.
Ved gødningstildeling i marts måned og hvor der ønskes en relativ hurtig vækstmæssig effekt, er gødninger som indeholder både nitrat og ammonium at foretrække.
YaraBela og YaraMila (hhv. N- og NPK gødning) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage, og som sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere og ikke så nemt udvaskes. Gives alt kvælstof som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en noget langsommere virkning og en risiko for fordampning.
Gradueret gødskning bliver efterhånden standard hos den professionelle planteavler. Vinteren igennem har vi afholdt en række kurser i Atfarm, der er Yaras gratis software til udarbejdelse af gradueringsfiler. Motiverne for at graduere mineralsk gødning bevæger sig mere og mere over mod de faglige og økonomiske gevinster, efterhånden som folk får erfaring i metoden. Det betyder også, at vi får mange spørgsmål om mængder, metoder og timing omkring graduering. Landmændene oplever det ikke kun som en genvej til sparede efterafgrøder, men som et effektiv middel til mere ensartede marker og bedre økonomi i planteavlen. Derfor har vi samlet nogle råd om den faglige side af graduering nedenfor.
Hvis du gerne vil have hjælpe til at komme i gang med gradueret gødning, er du meget velkommen til at kontakte Jens eller Jesper – se kontaktinfo i bunden af nyhedsbrevet.
Det korte svar er: NEJ! Vi mener, at det er de sidste tildelinger, der giver den store gevinst ved graduering, og det er der en række grunde til:
Ved vækststart tildeles en ens mængde kvælstof i en passende YaraMila NPK-gødning.
Kvælstofmængden tilpasses til den gennemsnitlige vækst for marken. Er vinterhveden kraftig justeres mængden lidt ned, mens der tilføres lidt mere til en svagt udviklet mark.
Anden tildeling i stadie 30-31 kan udføres gradueret. Denne tildeling vil dog mange steder fortsat bestå af NPK gødning, og bør derfor udføres ensartet. Vinterhveden gødes op til minimumsniveau på 150-160 kg N/ha afhængig af forfrugt og jordtype. Anden tildeling vil mange steder være en gylletildeling.
Tredje tildeling udføres gradueret. Det er her der skal være plads i gødningsstrategien til at regulere kvælstoftildelingen til det aktuelle behov i de enkelte områder af marken. Hvis du både formår at tilpasse markens kvælstofbehov til den aktuelle udbytteforventning og årets mineralisering, samt at graduere denne mængde indenfor marken, har forsøg vist, at der er en gevinst på omkring 325 kr/ha.
Gødningstildeling udføres i to – tre tildelinger pr. hektar. Det er den sidste og afsluttende gødningstildeling som gradueres. I første gødskning tildeles vinterbyg cirka 50-70% af dens behov. Der anvendes en YaraMila NPK gødning, således af fosfor og kaliumbehovet dækkes. Gradueringen af den resterende kvælstofmængde udføres medio april. Tildeles gødningen af tre gange kan den sidste afsluttende tildeling udføres gradueret i begyndelsen af maj. Her tildeles 20-30 kg kvælstof pr hektar. Hvor der anvendes gylle, vil der kun være mulighed for at tildele en relativ lille mængde kvælstof gradueret. I sådanne tilfælde bør der tidsmæssigt være mindst 14 dages afstand fra udbringning af gylle til den afsluttende justering med mineralsk gødning udføres.
Vinterrug skal, for at opretholde fuldt kerneudbytte, have tilført hovedparten af kvælstoffet inden strækningsfasen. For at graduere gødningstildelingen til vinterrug anbefales en tredeling af gødningen. Sidste gødningstildeling bør være på omkring 40 kg kvælstof pr hektar som gradueres. Denne udføres senest i stadie 37-39.
I vinterraps anbefales det at tilføre op til halvdelen af kvælstofbehovet ensartet ved vækststart. Her anvendes YaraMila NPK gødning med indhold af fosfor og kalium. Den resterende mængde kvælstof (og eventuelt rest behov af fosfor og kalium) tilføres gradueret ca. 3- 4 uger senere. Anvendes der gylle i foråret, kan rapsen startes ensartet med en lille mængde kvælstof og herefter gylle, som forhåbentlig efterlader 20-40 kg kvælstof i restbehov, der kan gradueres i handelsgødning omkring blomstring. Ofte er det ikke muligt at finde et retvisende satellitfoto fra foråret, grundet udvintring. Derfor vil raps i de fleste tilfælde skulle gradueres ud fra et efterårsbillede. Efterårsbilleder kan også bruges til at se kvælstofoptaget før vinter og eventuelt korrigere gødningsplanen ud fra det. Det kan du læse mere om i vores tidligere nyhedsbrev.
Når vi siger, at man risikerer tab ved tidlig graduering, skyldes det, at man ved første tildeling balancerer på en knivsæg. Man vil gerne hjælpe de svage marker i gang med en forholdsvis stor tildeling, så kvælstofkoncentrationen i jordvæsken bliver høj. Dermed kan det svage rodnet optage lige så meget kvælstof, som et lidt bedre rodnet gør ved en lavere koncentration i jordvæsken. De bedre udviklede marker skal have en mere afpasset mængde for at undgå for kraftig vækst og dermed risiko for lejesæd. Begge dele er der god faglig mening i. Men ved at give en forholdsvis stor mængde til en svagt udviklet mark udsætter man sig i udgangspunktet for en risiko: At afgrøden ikke når at optage den tildelte næring, før en eventuel udvaskning eller denitrifikation finder sted. Denne risiko er størst i de svage områder af den i forvejen svage mark, så hvis man yderligere øger tildelingen her via graduering, øger man også risikoen.
Dette er illustreret i et tænkt eksempel i tabel 1, hvor man kan se, at 80 kg N/ha til en svagt udviklet mark gav et potentielt tab på 30 kg N/ha i markens svage områder ved graduering. Uden graduering var dette tab kun 10 kg N/ha. I resten af marken var der ikke noget tab, uanset gødningsstrategi.
Tabel 1: Princip for tab ved graduering af tidlige gødskninger i vinterkorn. Tænkt eksempel.