Bytteforholdet er normaliseret – husk at bestemme økonomisk optimum

Direkte sammenhæng mellem bytteforhold og økonomisk optimum 

I figuren nedenfor ses sammenhængen mellem bytteforhold og økonomisk optimal kvælstoftildeling i vårbyg, vinterhvede og vinterraps. For vårbyg vil den optimale kvælstofmængde stige med 5,0 kg, hver gang, der skal 1 kg korn mindre til at betale 1 kg kvælstof. Tilsvarende for vinterhvede øges optimum med 5,8 kg kvælstof. For vinterraps skal kvælstofmængden øges med 13,1 kg kvælstof for hver gang bytteforholdet ændrer sig så der skal ét kg frø mindre til at betale for ét kg kvælstof. Det betyder eksempelvis, at hvis en gødningsplan i vårbyg er lagt med udgangspunkt i et bytteforhold på 10, og bytteforholdet nu er 7, skal der øges med 15 kg N/ha i forhold til oprindelig plan. 

Brug hele kvoten – men brug den med omtanke 

Da vi nu er tilbage på udgangspunktet for kvælstofnormerne mht. bytteforhold, vil der for langt de fleste være økonomi i at bruge hele kvælstofkvoten. Fordelingen af kvælstof mellem marker og indenfor marker skal stadig ske nuanceret og intelligent, som vi skrev om tidligere:

Opstart af vinterraps og vintersæd

Tid til første gødskning

Det er prisen på det sidst indkøbte kilo N, der tæller

Mange har købt en del kvælstof til en højere pris end den nu gældende. Det ændrer ikke på, at et faldende bytteforhold gør et øget indkøb rentabelt. Man skal altid kigge på, om det næste kilo kvælstof, man vil indkøbe, er rentabelt. Det er vist i figur 2, hvor bytteforholdet kan aflæses som hældningen på merudbyttekurven. Den allerede indkøbte gødning var rentabel, da den blev købt, og selvom den forekommer dyr, ændrer det ikke på, at et merindkøb bliver rentabelt, når bytteforholdet falder.  

Rentabiliteten i merindkøbet af kvælstof kan også vises i DB beregninger. I eksemplet nedenfor har man købt 200 kg N til 20 kr/kg og regnet med en kornpris på 2 kr/kg, da man købte gødning. Man har en forventning om, at yderligere tilførsel af 15 kg N/ha vil generere et merudbytte på 150 kg/ha. Nu skal det besluttes om disse 150 kg korn er værd at gå efter. Det var de ikke, da man oprindeligt købte gødning. Som det ses i tabellen nedenfor, ville et yderligere indkøb af 15 kg N gå i et rundt 0 med de gamle prisrelationer. Beslutningen om at nøjes med at indkøbe 200 kg N/ha var altså korrekt dengang.  

Nu er prisen på N faldet til omkring 12 kr/kg, og prisen på korn er faldet til omkring 1,7 kr/kg. Dermed er bytteforholdet faldet fra ca 10 til ca 7. Det betyder, at de næste 15 kg N bliver rentable og giver et overskud på 75 kr/ha. Så skal de selvfølgelig købes – også selvom man tidligere har købt de første 200 kg N/ha til en højere pris. Hvis man har solgt alt sit korn til de 2 kr/kg, der gjaldt da man købte den første portion gødning, bliver argumentet for at indkøbe yderligere gødning naturligvis endnu stærkere, da man så har et bytteforhold på 6 i stedet for 7.  

Tabel 1: Den marginale indtjening ved yderligere gødningsindkøb forbedres med nye prisrelationer. Uanset pris på det allerede indkøbte gødning.

Husk at indregne kvælstofprognosen

Uanset øget behov og tilpasninger af gødningsplan, skal man jo huske at holde sig indenfor sin kvælstofkvote, samt at indregne kvælstofprognosen i denne kvote. Kvælstofprognosen er netop offentliggjort. Den medfører et fradrag på 5 kg N/ha i kvoten på lerjord (jb 5-9) over hele landet. Sandjordene og humusjordene har uændret kvote. Det kan synes forbløffende med et fradrag efter den niendevådeste vinter siden 1874 og den vådeste januar nogensinde, da udvaskning af kvælstof må være i et niveau, der ud fra klimadata må ligge over et gennemsnitsår.

Landbrugsstyrelsen italesætter prognosen således: ”På trods af en regnfuld vinter i visse dele af Danmark, viser N-min- målingerne fra februar 2023, at kvælstofindholdet på lerjord er højere i hele landet end gennemsnittet af de foregående 11 år”. Samme forhold gjaldt til dels sidste år, hvor februar satte nedbørsrekord, men prognosen var 0 over hele landet.