Tid til 3. tildeling i hveden
Den 5. måling i kvælstofbarometeret blev udført d. 11.-12. maj. Vi nærmer os nu stadie 37 på alle lokaliteter, og derfor vil dette nyhedsbrev fokusere på timing og behovsfastsættelse af den 3. kvælstoftildeling. Desuden vil vi se lidt på de aktuelle klimatiske forhold og vurdere, om de får betydning for kvælstofbehov og udbytte ud fra erfaringerne fra tidligere år med lignende forhold.
Behovsfastsættelse og timing på de enkelte lokaliteter
Nedenfor er de enkelte lokaliteter i kvælstofbarometeret gennemgået. Når man studerer figurerne, ser det ud som om, at der ikke er forskel på 150 og 200 kg N/ha tilført. Det skyldes, at de to højeste niveauer (200 og 250 N/ha) først får de sidste 50 kg N/ha i st. 37. Det vil sige, at der tidligst er tildelt samme dag som 5. måling, og så har det naturligvis ikke haft effekt endnu. Ud fra data i hvert forsøg vil vi give et bud på det totale kvælstofbehov på to måder. Dels ved hjælp af nulparcellen og dels ved hjælp af kvælstofoptaget i hele marken, som det vises i YaraPlus/Atfarm. Metoderne blev beskrevet i sidste nyhedsbrev: Tredje tildeling i hveden – det haster ikke!, men vi gengiver lige formlerne her:
1. Model ud fra N-optag i hele marken: Totalt N behov = 150,3 - (Noptag * 0,51) + (Udbytte * 0,97)
2. Model ud fra nulparcel: Totalt N behov = 76 + (udbytte * 2,2) - (2,1 * Noptag i ugødet)
I begge modeller indgår et udbytteestimat, så det er vigtigt, at man giver et realistisk bud på udbyttet ud fra erfaringer fra forrige år og det aktuelle års vilkår og vækstbetingelser.
I udbytteestimaterne nedenfor indgår blandt andet udbytterne i sidste års forsøg på samme lokalitet, i det der tages højde for forskellen på forsøg og helmark ved at justere dem lidt ned. Udbytteestimaterne og beregning af kvælstofbehovet er således gældende for helemarken og ikke for selve forsøget. I beregningen skal man desuden huske, at begge modeller angiver det totale kvælstofbehov, så det allerede tildelte skal trækkes fra for at få mængden til afsluttende tildeling.
Som det ses nedenfor, rammer modellerne ikke ens, og man skal derfor kun betragte dem som et bud på et behov. De ligger dog aldrig mere end 20 kg N/ha fra hinanden, så de supplerer hinanden godt.
Agillix - Løkken
Første gødskning: 20-03
Anden gødskning: 13-04
Forfrugt: Hestebønner
Sort: Kvium
JB: 6
N optag omgivende mark: 88 kg N/ha
N optag nulparcel: 30 kg N/ha
Udbytteforventning: 9 ton
Figur 1: Her har den sidste uge været præget af nattefrost og tørre forhold, så der er nærmest stilstand i kvælstofoptaget. Det er også lidt for tidligt at estimere det endelig kvælstofbehov, men for at kunne sammenligne med de øvrige lokaliteter, er det gjort nedenfor.
Forventet kvælstofbehov ud fra markens N-optag: 150,3 - (88 * 0,51) + (90 * 0,97) = 192 kg N/ha. Forventet kvælstofbehov ud fra nulparcel: 76 + (90 * 2,2) - (2,1 * 30) = 211 kg N/ha.
VKST - Rødby
Første gødskning: 18-03
Anden gødskning: 15-04
Forfrugt: Vårbyg
Sort: Bohr
JB: 6
N optag omgivende mark: 77 kg N/ha
N optag nulparcel: 36 kg N/ha
Udbytteforventning: 10 ton
Figur 2: Her har der også været stilstand i udviklingen den sidste uge, og marken står endnu kun i st. 32. 3. tildeling kan derfor godt vente lidt endnu. Som i Løkken er det lidt for tidligt at estimere det endelig kvælstofbehov, men for at kunne sammenligne med de øvrige lokaliteter, er det gjort nedenfor.
Forventet kvælstofbehov ud fra markens N-optag: 150,3 - (77 * 0,51) + (100 * 0,97) = 208 kg N/ha. Forventet kvælstofbehov ud fra nulparcel: 76 + (100 * 2,2) - (2,1 * 36) = 220 kg N/ha.
Spiras - Sønderborg
Første gødskning: 17-03
Anden gødskning: 16-04
JB: 6
N optag omgivende mark: 157 kg N/ha
N optag nulparcel: 56 kg N/ha
Udbytteforventning: 11 ton
Figur 3: Dette forsøg har hele tiden været foran de andre i udvikling og kvælstofoptag. Det er på tide med 3. tildeling her. Den omgivende mark har optaget hele 157 kg N/ha, og nulparcellen viser en flot mineralisering, så selv med en høj udbytteforventning på 11 ton/ha, ligger det forventede behov ret lavt.
Forventet kvælstofbehov ud fra markens N-optag: 150,3 - (157 * 0,51) + (110 * 0,97) = 177 kg N/ha. Forventet kvælstofbehov ud fra nulparcel: 76 + (110 * 2,2) - (2,1 * 56) = 178 kg N/ha.
Teknologisk Institut - Århus
Første gødskning: 23-03
Anden gødskning: 13-04
JB: 2
N optag omgivende mark: 69 kg N/ha
N optag nulparcel: 21 kg N/ha
Udbytteforventning: 7 ton
Figur 4: Denne mark er lige så langt fremme i udviklingsstadie som marken i Sønderborg, men den har optaget under halvt så meget kvælstof, både i omgivende mark og i ugødet parcel. Modsat alle de øvrige forsøg Iigger det på sandjord, så man skal være varsom med udbytteforventningen – især med de nuværende tørre forhold. Selv ved 7 ton i udbytte kommer den med større kvælstofbehov, end de 11 ton i Sønderborg udløser.
Forventet kvælstofbehov ud fra markens N-optag: 150,3 - (69 * 0,51) + (70 * 0,97) = 183 kg N/ha. Forventet kvælstofbehov ud fra nulparcel: 76 + (70 * 2,2) - (2,1 * 21) = 186 kg N/ha.
VKST - Ringsted
Første gødskning: 19-03
Anden gødskning: 16-04
Forfrugt: Raps
Sort: Brigth
JB: 6
N optag v. 150 kg N/ha: 86 kg N/ha
N optag nulparcel: 46 kg N/ha
Udbytteforventning: 9 ton
Figur 5: Her fin vækst og god respons for kvælstof op til 150 kg N/ha. Marken er en anelse foran marken i Rødby i udvikling og 3. tildeling er lige om hjørnet. Da forsøget ligger i en egentlig forsøgsmark med forskellige afgrøder, kan der ikke estimeres behov ud fra omgivende mark. I stedet bruges kvældstofoptaget ved 150 kg N/ha tildelt i forsøget.
Forventet kvælstofbehov ud fra N-optag v 150 kg N/ha: 150,3 - (86 * 0,51) + (90 * 0,97) = 194 kg N/ha Forventet kvælstofbehov ud fra nulparcel: 76 + (90 * 2,2) - (2,1 * 46) = 177 kg N/ha.
Brug YaraPlus/Atfarm til graduering af sidste tildeling
Når behovet er fastsat, er det naturligvis oplagt at graduere tildelingen med YaraPlus/Atfarm, så forskelle hen over marken udjævnes. Som eksempel på graduering ses her forsøget i Rødby, hvor YaraPlus/Atfarm graduerer en afsluttende tildeling på 58 kg N/ha fra 0 til 100 kg N/ha på grund af meget stor afgrødevariation. En af de store faglige fordele i YaraPlus/Atfarm er at den ikke blot viser et kort med variation, men også tolker det og angiver den fagligt rigtige mængde i hvert område ud fra afgrøde- og vækststadiespecifikke algoritmer.
Figur 6: Der er meget stor variation i omgivende mark i forsøget ved Rødby. Den kan udjævnes med YaraPlus/Atfarm.
Det er tørt nogle steder – hvad betyder det?
Sidste år ved denne tid gik vi med bange anelser om en gentagelse af 2018, og vi skrev et helt nyhedsbrev om det, som du kan genlæse her: 5. måling i Yaras kvælstofbarometer 2025. De bange anelser blev gjort til skamme, og 2025 udviklede sig mere som 2020 med høje udbytter og god kvælstofrespons, jf. tabellen nedenfor. I år er det også tørt, men indtil nu ligner maj 2026 mere maj 2025 og 2020 end maj 2018. I 2020 var det også tørt i både marts og april, og frem til d. 22. maj, var der kun kommet ca. 10 millimeter i den måned, hvilket vi allerede har fået i maj 2026.
Vi mener derfor, at man som udgangspunkt skal gøde efter fuldt udbytte ved 3. tildeling og udføre den i st. 37 som planlagt. Vi ved dog fra tidligere års timingsforsøg, at der stadig er fuld udbytterespons for tildelingen frem til st. 45. (bladskeden svulmer - umiddelbart før akset er synligt). Det vil sige, at man i det meste af landet har nogle dage til at se tiden an og vurdere, om det tørre vejr får konsekvens for kvælstoftilførslen, hvis man er i tvivl. Som tommelfingerregel kan man sige, at for hvert ton man nedjusterer sin udbytteforventning, skal der trækkes 20-22 kg N/ha fra i gødningsplanen.
I tabellen nedenfor er samlet vejrdata for de fire år sammenholdt med kvælstofoptimum i hvede og de totale kornudbytter fra Danmarks Statistik. Der er meget stor forskel på kvælstofoptimum og kornudbytte i de gode år 2025 og 2020 sammenholdt med 2018, og endnu ligner 2026 mere 2025 og 2020 end 2018. Det er derfor alt for tidligt at tale om 2018 tilstande, og der er stadig mulighed for et godt kornår med god betaling for de tilførte næringsstoffer.
Tabel 1: Klima og udbyttedata for 2018, 2020 og 2025.
*= til 12. maj 2026 Kilde: DMI og Danmarks Statistik. Kornarealet var i 2025 ca. 125.000 ha mindre end for sammenlignings årerne 2018 og 2020. Året 2025 var et år med meget høje udbytter.
Imødegå stressede forhold med YaraAmplix OPTITRAC
Hvis man vil gøre noget for at imødegå de nuværende forhold, giver det mening at kigge på de biostimulanter, der øger planternes robusthed overfor abiotisk stress som tørke. Her anbefaler vi YaraAmplix OPTITRAC, der i øvrigt også øger robustheden over for nattefrost, som vi jo har haft en del af i maj. Sidste år så vi en del frostskader i kartofler sidst i maj. Hvis vi har udsigt til frost på fremspirede kartofler igen i år, er det oplagt at tænke en behandling med YaraAmplix OPTITRAC ind forud for frosten.
Du kan læse meget mere om YaraAmplix OPTITRAC i nyheden fra forrige uge: Styrk planterne før en tørkeperiode med YaraAmplix OPTITRAC.
Husk YaraVita GRAMITREL mod manganmangel i vårsæd
Vårsæden er spiret frem under tørre forhold. Det øger risikoen for manganmangel, og vi anbefaler derfor gentagne behandlinger med 1-1,5 l YaraVita GRAMITREL/ha i vårsæd. Herved får du også dækket behovene for kobber og zink ind. Du kan læse meget mere om brug af YaraVita GRAMITREL/ha i vårsæd her: Mikronæringstofmangler og afhjælpning i vårbyg.
