Mange landmænd giver vårbyggen mangan en eller flere gange i løbet af vækstsæsonen. Fra buskningsstadiet og frem kan man med fordel erstatte eller supplere mangansprøjtningerne med YaraVita GRAMITREL. Herved tilføres en betydelig mængde kobber, zink og magnesium sammen med mangan, uden at der gås på kompromis med manganmængden.
For alle fire næringsstoffer gælder det, at optagelsen fra jorden kan være vanskelig, selvom jordpuljen i nogle tilfælde teoretisk set er rigeligt stor. Det gør en behandling med YaraVita GRAMITREL meget oplagt, så de jordkemiske faktorers indflydelse på optageligheden overkommes via gødskning direkte til bladene. Desuden er mangel på kobber, magnesium og mangan noget der optræder meget hyppigt i planteanalyser. Dette ses i figur 1, hvor der er sammenfattet 510 danske planteanalyser fra vårbyg udtaget i årene 2028-2022. Her ses der lavt indhold af kobber i 40 % af prøverne, lavt indhold af mangan i 50 % og lavt magnesiumindhold i 80%.
Man kan ikke altid se mangel på næringsstoffer med det blotte øje. Ofte vil en mangel optræde skjult og have konsekvens for udbyttet, selvom der ikke er synlige symptomer. Det illustreres i figur 2, hvor man kan se, at den konstaterbare mangel først optræder et stykke nede ad udbyttekurven. Manglen har med andre ord kostet udbytte, længe før den kunne ses. Kunsten er derfor at kunne lave en risikovurdering af sine marker og sine afgrøder, så man med rimelig sikkerhed kan dække sig ind mod mangel på de mikronæringsstoffer, der med størst sandsynlighed kommer til at mangle. Eksempelvis optræder kobbermangel hyppigt i vårbyg, og der er høstet store merudbytter for tilførsel af kobber i mange landsforsøg gennem tiden. Det kan imidlertid være svært at forudsige, hvor kobbermangel vil optræde. Således konkluderer landsforsøgene i 2019 at: ”Forsøgene viser ingen klar sammenhæng mellem kobbertal, JB-tal, indhold af organisk materiale, reaktionstal og merudbyttet for at tilføre kobber.” Man er med andre ord nødt til at foretage en risikoafdækning. Det er med denne risikoafdækning for øje, at YaraVita GRAMITREL er sammensat og formuleret.
YaraVita GRAMITREL er bredt blandbar med gængse plantebeskyttelsesmidler, og på tankmix.com ligger en række blandetest, som giver mulighed for at kontrollere blandbarheden med enkeltmidler. Det er væsentligt at kunne blande sin mikronæring med planteværn, så man kan udnytte de i forvejen planlagte kørsler, så man kan komme ud flere gange i sæsonen.
Mikronæringsstofferne har nemlig dårlig mobilitet i planten og bør derfor tildeles af flere omgange, så de nye skud altid er forsynet. I praksis anbefaler vi, at man giver vårbyg 1-2 liter YaraVita GRAMITREL mindst to gange i løbet af foråret. Så er det teoretiske behov for mangan, kobber og zink dækket ind via bladene, og man er ude over problemer med manglende indhold eller optagelighed fra jorden.