Artikler
April 30, 2026

Nordvest Foder anbefaler YaraVita KOMBIPHOS til kartoflerne

Af: Jens Bach Andersen

Yaras agronom Jens Bach Andersen slog vejen forbi Nordvest Foder A/S for at høre lidt mere om deres erfaringer med mikronæringsproduktet YaraVita KOMBIPHOS til kartoflerne. Her mødte Jens Nordvest Foders plantefaglige specialist Emil Christensen, til en kort snak omkring brugen af produktet.


Interview med plantefaglig specialist Emil Christensen, Nordvest Foder A/S:

Emil Christensen

Hvorfor kan bladgødskning med fosfor være interessant for kunderne i jeres område?

"Mange af vores kunder har jord, der ligger i områder med hårdt bundet fosfor. Samtidig har mange af kunderne store mængder organisk gødning, der skal passes ind i planerne, så mulighederne for placering af mineralsk fosfor ved såning er begrænsede. Derfor har vi i det sidste par år brugt YaraVita KOMBIPHOS som bladgødskning i både korn og kartofler. 
Vi mener, at YaraVita KOMBIPHOS er et godt supplement til den forsyning, planterne får fra jorden, især under de udfordrende forhold vi har".  

Hvad vil i jeres øjne være en passende anbefaling for dosering?

"I kartoflerne bruges typisk små gentagne doseringer på 0,5 – 2 l/ha, og starter gerne op, så snart der er noget bladmasse at behandle, så vi kan støtte knoldsætningen. Vi ser en god respons på behandlingen og oplever, at YaraVita KOMBIPHOS kan imødegå mangel tidligt på sæsonen, hvor problemerne med frigivelse fra jorden og fra det tildelte organiske fosfor ofte er størst".

"I korn tænker vi YaraVita KOMBIPHOS ind omtrent på samme måde som mangan. Det vil sige gentagne behandlinger lige fra vækststart i foråret. På den måde overkommer vi den tidlige fosformangel, som ellers ofte ses, især i kolde forår og på de vanskelige jorde med hårdt bundet fosfor".   

Nu nævner du YaraVita KOMBIPHOS som en god fosforkilde til kartoflerne - tjener den kartoflen godt på andre måder også?

"Vi mener, at YaraVita KOMBIPHOS med sine 199 gram fosfor pr. liter giver en prisbillig måde at støtte op om fosforforsyningen på. Desuden får man jo et tilskud af zink til roddannelse, magnesium til klorofyldannelse og mangan til fotosyntese, så produktet støtter op om væksten på flere måder".

Det er naturligvis muligt at købe YaraVita KOMBIPHOS hos Nordvest Foder A/S, men deruodver købes den også hos DLA butikkerne samt på Yaras egen webshop.