Artikler
marts 19, 2021

Gødskning af kartofler og sukkerroer

Kartofler og sukkerroer er højværdiafgrøder, der betaler godt for en veltilrettelagt gødningsplan, og særligt det at lave en gødningsplan for kartofler kan være en kompliceret affære. Nu står kartoffellægningen for døren, og derfor opsummerer vi råd og vejledninger til gødskning ved lægning. Senere på sæsonen følger vi op med råd til eftergødskning og mikronæring. Desuden finder du vores råd og vejledning til gødskning af sukkerroer nederst på siden.


Gødskning af kartofler og sukkerroer
Gødskning af kartofler og sukkerroer

Placer gødning!

Uanset hvilket formål man dyrker kartofler til, betaler de godt for placeret gødning ved lægning. Her er YaraMila NPK 14-3-15 det oplagte valg. YaraMila 14-3-15 er en samgranuleret gødning, der er sammensat og afstemt efter kartoflers behov og indeholder alle de næringsstoffer, der er mest aktuelle i kartofler. Med udgangspunkt i en hovedtildeling i form af YaraMila 14-3-15 ved lægning er det muligt at nuancere gødningsplanen og få den til at stemme i forhold til den aktuelle sorts behov og anvendelse. Man kan man med andre ord lægge en sikker bund under sit udbytte med YaraMila 14-3-15.

Merudbytter i lægge- og spisekartofler

I lægge- og spisekartofler har YaraMila 14-3-15 med rette stor udbredelse. Der er gennemført flere landsforsøg med gode merudbytter gennem årene, se eksempel i tabel 1. Her ses et økonomisk merudbytte på 700 kr/ha ved at vælge YaraMila 14-3-15 frem for en anden NPK-gødning samt et merudbytte på næsten 4000 kr/ha ved at vælge YaraMila 14-3-15 frem for en NS-gødning. 

Tabel 1: Afprøvning af YaraMila 14-3-15 mod NS 27-4 og YaraMila 11-5-18 i spisekartofler. 4 forsøg 2018-2019. (Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2019 tabel 21)

Forsøg spisekart YM.JPG

* Tildelt ved lægning. Alle led er eftergødet med 40 kg N i YaraLiva KALKSALPETER 14 dage efter fremspiring

Større sikkerhed i stivelseskartofler

I stivelseskartofler er der tradition for at anvende mange forskellige gødningskilder, både organiske og uorganiske. De organiske gødninger har den egenskab, at man får frigivet næringsstoffer over en længere tidshorisont. Denne tidshorisont varierer alt efter gødningskilden og vækstforholdene. Da stivelseskartofler har en lang vækstsæson, er det som udgangspunkt positivt med en mere langstrakt forsyning af især kvælstof. Men det er meget svært at forudsige tidspunktet og størrelsen af næringsstofforsyningen fra organiske kilder. Desuden har de organiske kilder i visse tilfælde et klorindhold, der er så højt, at det påvirker stivelsesindholdet i kartoflerne negativt. Eksempelvis angiver Seges et tab på 1700 kr/ha ved brug af afgasset gylle i stivelseskartofler grundet det høje klorindhold i afgasset gylle. Derfor får man en mere sikker og forudsigelig forsyning ved at vælge den klorfrie YaraMila 14-3-15 som basis i sine stivelseskartofler og tilpasse og eftergøde efter behov gennem sæsonen.

Uforudsigeligheden i de organiske gødninger og sikkerheden ved at vælge YaraMila 14-3-15 er illustreret i landsforsøg i 2018 og 2019. Her blev en strategi med YaraMila 14-3-15 holdt op mod strategier med forskellige organiske gødninger. Resultaterne ses i figur 1. Her ses at strategierne var meget jævnbyrdige i 2019, mens der var store forskelle i 2018, hvor man led store tab ved at vælge den forkerte organiske gødning til sine kartofler. Forsøgene understreger, at YaraMila 14-3-15 giver dig sikkerhed for stabilt udbytte uanset vækstforhold, mens organiske gødninger giver langt større variation og usikkerhed i udbyttet.

strategier m stiv-udbyt.JPG
Figur 1: Stivelsesudbytter ved forskellige gødningsstrategier. Alle øvrige led er ved lægning gødet op til samme NPK-niveau som leddet med YaraMila 14-3-15, YaraBela AXAN, tripelsuperfosfat og protamylasse. Samtlige led er eftergødet med 39 kg N i YaraBela AXAN og 25-60 kg K i patentkali medio juni. (Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2019 tabel 22, samt tabel Q67 fra tabelbilag til oversigt over landsforsøgene 2018)

Mængde ved lægning

Alt efter produktionsmålet med kartoflerne kan man gemme en større eller mindre andel af den planlagte kvælstofmængde til eftergødning i sæsonen. Det gælder ikke mindst i stivelseskartofler, hvor man bør holde sig til omkring 70 % af total mængde ved lægning. Det giver mulighed for en nuanceret eftergødning og dermed et optimeret stivelsesudbytte. I kartofler med kortere vækstsæson og lavere kvælstofbehov kan det være optimalt at give hele kvælstofmængden ved lægning. Dog bør man være opmærksom på de begrænsede muligheder for vækststandsning og undgå at   overforsyne sine kartofler med kvælstof ved lægning. I det nedenstående er gengivet forskellige gødningsforslag til kartofler fra vores gødskningsforslag. Du kan se hele gødskningsforslaget her, hvor der også er en nøjere gennemgang af forsyningsbehovet for P, K og Mg.

Spisekartofler

Spisekartofler gødningsforslag - 1.png
* Kvælstofbehovet ligger typisk inden for dette interval, afhængig af sort, jordtype, dyrkningshistorie m.m. Ejendommens N-kvote skal overholdes.
**Omtrentligt tidspunkt, udføres efter behov og gentages efter behov

Stivelseskartofler

Stivelseskartofler m AXAN.PNG

* Kvælstofbehovet ligger typisk inden for dette interval, afhængig af sort, jordtype, dyrkningshistorie m.m. Ejendommens N-kvote skal overholdes. 
**Typisk indhold, 75 % udnyttelse af N. 
***Omtrentligt tidspunkt, udføres efter behov og gentages efter behov

Læggekartofler

Gødskningsforslag Læggekartofler 2021.JPG
* Kvælstofbehovet ligger typisk inden for dette interval, afhængig af sort, jordtype, dyrkningshistorie m.m. Ejendommens N-kvote skal overholdes. 
**Typisk indhold, 75 % udnyttelse af N. 
***Omtrentligt tidspunkt, udføres efter behov og gentages efter behov

Få besøg af Yaras agronomer eller kom og besøg os

Er du interesseret i vide mere og kunne du/I have lyst til et besøg, fx. i jeres erfagruppe, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sørger naturligvis for at overholde de gældende Coronarestriktioner. Ring eller skriv til os, så arrangerer vi sammen et besøg, der passer efter jeres behov. Du kan se kontaktoplysninger nedenfor.