Kraftige efterafgrøder påvirker kvælstofbehovet i vårsæden

Efterafgrøder kan give merudbytter

En god efterafgrøde påvirker den efterfølgende vårsæd på flere punkter såsom som forbedret jordstruktur og frigivelse (eller fastlæggelse) af næringsstoffer. Generelt kan man se i forsøgene, at udbyttet øges en smule af en god efterafgrøde på sandjord. Der ses sjældnere merudbytter på lerjord og enkelte steder ses udbyttetab. Det ses ofte med græs som efterafgrøde på lerjord, hvor omsætningen af efterafgrøden bruger mere kvælstof end den frigiver til vårsæden.

Forholdet mellem kulstof og kvælstof afgør frigivelsen af kvælstof

Den store biomasse af efterafgrøderne indeholder en del kvælstof, som kan komme de efterfølgende afgrøder til gode. Hvor meget, der bliver stillet til rådighed for næste års afgrøde afhænger af flere ting. En vigtig faktor for hvor meget kvælstof, der frigives i den efterfølgende vækstsæson er forholdet mellem kulstof og kvælstof i biomassen – det såkaldte C:N-forfold. En efterafgrøde, der har et højt C:N-forhold og altså indeholder relativt meget kulstof i forhold til kvælstof (fx græs eller korn) frigiver en mindre del af kvælstoffet i første vækstsæson end en efterafgrøde med et lavere C:N-forhold (fx korsblomstret som gul sennep eller olieræddike). Det laveste C:N-forhold vil man finde i en efterafgrøde med bælgplanter. Bælgplanter er som bekendt ikke tilladt i nogen af de lovpligtige efterafgrøder, men kan bruges i frivillige efterafgrøder.

Et lavt C:N-forhold er altså en fordel for den efterfølgende afgrøde, da kvælstoffet nemmere bliver stillet til rådig for afgrøden. Bagsiden af medaljen er, at det samtidigt også øger risikoen for at noget af det opsamlede kvælstof tabes ved udvaskning i løbet af vinteren. Dette er især en risiko hvis efterafgrøden dør tidligt af frost (ikke overvintrende), tidligt nedvisnes med glyphosat eller den nedmuldes tidligt på sandet jord.

Udover kvælstof kan efterafgrøder også reducere tabet af svovl og på let jord kalium i løbet af vinteren. Det er dog så små og usikre effekter, at det ikke bør påvirke ens gødningsstrategi.

Gødningsstrategi efter en kraftig efterafgrøde

Som udgangspunkt skal man ikke tage hensyn til en eftervirkning af efterafgrøden ved den første gødningstildeling til vårsæden. Det er nemlig meget svært at vurdere hvornår og hvor meget en kvælstofmineralisering fra efterafgrøden ”hjælper” afgrøden.
Den bedste måde at tackle denne situation er, at give en passende dosering af N, P og K ved såning, allerhelst ved placering i forbindelse med såningen, og så følge op i st. 31-32 og justere kvælstofmængden i denne sidste tildeling. En passende kvælstofmængde at starte med er 70-80 % af det totale forventede behov. Med det rigtige valg af gødningstype kan man opnå dette og samtidigt give en fuld dosering af P og K. Til vårbyg kunne det fx være placering af YaraMila STARTER eller YaraMila 20-5-10 ved såning. Se vores gødningsforslag til vårbyg her.

Ved at justere kvælstofmængden i st. 31-32 kan man bedre få et indblik i hvordan frigivelsen af kvælstof fra jorden (og efterafgrøde) forløber. Er frigivelsen meget stor kan man måske helt undlade at tilføre mere kvælstof, men udebliver frigivelsen kan man supplere op med kvælstof. Størrelsen af denne sidste tildeling kan med fordel udføres med Yara N-Tester eller med Yara N-Sensor. Man spørger, populært sagt, planterne om deres behov i vækstsæsonen.

Med Yara N-Sensor kan man samtidigt tildele kvælstofmængden varieret over marken. Behovet for at variere tildelingen vil være større når efterafgrøden nogen steder er så kraftig som man ser. Der er simpelthen en større variation i den kvælstofmængde som jorden indeholder/frigiver.

Vil du læse mere om hvilke støtteværktøjer vi tilbyder? Find dem her.