YaraHybrid 20-4-8

produkt

Kornform: Pellets/Piller

Vægtfylde: ~ 0,75 kg/l

Leveringsform fra Yara: 600 kg. storsække

Lovpligtig kvælstofudnyttelse: 90 %

Landbrugsstyrelsens produktnummer: ID151

Mere om YaraHybrid

Næringsstofsammensætningen

Yara Hybrid 20-4-8 indeholder 50% recirkuleret kød og benmel og næringsstofferne fra dette virker gradvist gennem vækstsæsonen. Det organiske materiale i gødningen suppleres med kvælstof fra mineralsk gødning, som i dette tilfælde findes på ammonium- og ureaform. Disse kvælstoftyper virker også gradvist gennem vækstsæsonen, hvorfor der er tale om en NPK- gødning med såkaldt ”slow release” kvælstofvirkning. Ureadelen er tilsat en inhibitor og er således beskyttet mod ammoniakfordampning, hvilket gør at den kan anvendes i hele vækstsæsonen.

Fosfor og kalium er primært mineralsk baseret og er således lettilgængelige for afgrøden. Det samme er gældende for svovl. En mindre mængde fosfor er organisk bundet og stammer fra kød og benmel. Gødningen er klorfri.

Kvælstofsammensætning

Næringsstofsammensætning

 

Forsøg med kvælstoffrigivelse fra organisk mineralsk gødning (OMF)

Yara har testet kvælstoffrigivelsen over tid fra forskellige OMF gødninger, som består af forskellige råvarer og gødningstyper. Forsøgene er udført på vores forskningsstation i Finland. Kvælstoffrigivelsen fra gødningerne er målt ved at tilsætte gødningerne til jord i potter og derefter at måle kvælstofindholdet i form af nitrat og ammonium til forskellige tidspunkter.

Forsøgene viser at kvælstoffrigivelsen over tid fra en OMF gødning baseret på urea-kvælstof ligger mellem en mineralsk gødning og en organisk gødning, hvor frigivelsen fra den mineralsk baserede gødning er hurtigst, mens frigivelsen fra den organisk baserede gødning sker langsommere. Efter 90 dage var kvælstoffrigivelsen i laboratoriet på samme niveau for OMF-gødninger, mens den var ca. 30% lavere for en organisk gødning.

Figur 1

Figur 1: Frigivelse af kvælstof fra forskellige gødninger med forskelligt indhold af organisk materiale. Reference gødning : Ammoniumsulfat, TV7-3: organisk-mineralsk gødning med ammonium sulfat, TV10: Organisk-mineralsk gødning med kød og benmel og ammonium sulfat. TV5: Organisk gødning med urea-kvælstof. YaraSuna 8-4-2: 100 % organisk gødning baseret på kød og benmel.

 

YaraHybrid 20-4-8 til juletræsproduktionen

Gødning med ”slow release” effekt på kvælstofdelen er en stor fordel i juletræsproduktionen, hvilket muliggør at forårsgødskningen kan udføres på en gang uden at væksten i juletræet bliver for kraftig med åben vækst og langt mellem grenkransene. På denne måde slipper man for at dele gødskningen af flere omgange.

Yara har testet gødningen i forskellige juletræskulturer. Der er ikke tale om forsøg, men blot parvise observationer og bedømmelser udført af Yara sammen med forskellige juletræsdyrkere. I forhold til at anvende 300 kg Yara Hybrid 20-4-8 mod 600 kg organisk gødning ved forårsgødskning i en femårig kultur, var det ikke muligt primo august at se visuelle forskellige i kvælstofvirkning. Bedømt på grenstørrelsen i den øverste grenkrans er væksten ikke større med hybrid gødningen, som ellers virker hurtigere end en 100% organisk gødning. Man kunne jo frygte at væksten blev for aggressiv og medførte en for kraftig vækst i grenene, men det har ikke vist sig at være tilfældet. Måske kunne man med gode øjne vurdere kulturen, som har fået hybrid gødning, til at være en smule mørkere i farven.

Juletræer,

Eksempel