Nulparceller viser markens kvælstofbidrag til afgrøden

Yara gennemfører gødningsforsøg, hvor der indgår såkaldte nulparceller. Det foregår i samarbejde med SEGES, LMO, LandboNord, Sønderjysk Landboforening og VKST.

Nulparceller er små, ugødede parceller i vinterhvede. De anlægges med det formål at vise, hvor store mængder kvælstof, marken selv bidrager med til afgrøden i den del af marken, hvor nulparcellerne er anlagt. 

Udover nulparcellerne indgår der også normalt gødede parceller og ekstra gødede parceller i forsøget.

Bedre til at gødske optimalt

- Det går i al sin enkelhed ud på at hjælpe landmændene til at blive bedre til at gødske optimalt efter, at det er blevet tilladt at tildele mere kvælstof, siger agronom hos Yara, Kristian Nielsen.

Når man har et billede af, hvor meget kvælstof en mark med en ugødet nulparcel i sig selv bidrager med til afgrøden, skal man som udgangspunkt blot tilføre differencen mellem det, marken leverer, og afgrødens behov ud fra det estimerede udbytte. Resultatet er en mere intelligent kvælstoftildeling, forklarer Kristian Nielsen.

- Forsøgene har allerede vist, at der er stor forskel på, hvor meget kvælstof de pågældende marker leverer til afgrøderne, supplerer planteavlskonsulent Henrik Rasmussen fra LMO.

Tørke og varme har spillet ind

- Helt aktuelt medførte den hårde tørke og varme i vækstsæsonen her i 2018 et ekstra stort behov for at tilpasse gødskningen. Det skyldtes, at tørken fik udbytterne til at variere betydeligt mere fra mark til mark end normalt, siger Henrik Rasmussen.

- Vi vil gerne være med til at gøre landmændene klogere på, hvordan tingene omkring kvælstofgødskning hænger sammen. Det kan så komme dem til gode, når de skal beslutte, hvordan det sidste kvælstof skal bruges - hvis den overhovedet skal bruges, fortsætter planteavlskonsulenten fra LMO.

Svenskere tildeler ikke mere N uden kvoter

Ugødede nulparceller er et velkendt fænomen i Sverige. Her har mange landmænd anlagt små nulparceller på 3x3 meter, som de anvender som pejlemærker i kvælstofgødskningen.

Det bemærkelsesværdige er her, at svenske landmænd generelt ikke tildeler mere kvælstof end deres danske kolleger, selvom Sverige ikke har kvælstofkvoter som i Danmark.

Tørken sætter sine spor

Agronom Kristian Nielsen fra Yara henleder opmærksomheden på, at langvarige høje temperaturer, som vi har oplevet det i 2018, øger mineraliseringen og dermed planternes optagelse af kvælstof. Når jorden udtørres, reduceres mineraliseringen imidlertid. 

- Det har vist sig, at mineraliseringen og dermed kvælstofoptagelsen, kan variere betydeligt fra år til år på den samme mark, påpeger Kristian Nielsen.

- Vores forsøg viser også, at forskellige jordtyper reagerer forskelligt på tilførsel af kvælstof. Nogle jordtyper giver en hurtig kvælstofoptagelse i planterne, mens planterne optager kvælstoffet langsommere på andre jordtyper, tilføjer han.

Grafen ovenfor viser, at tilførsel af yderligere 40 kg kvælstof, udover landmandens gødningsplan, ikke har resulteret i en væsentlig højere kvælstofoptagelse pr. 18. maj. Faktisk er der kun optaget 4 kg kvælstof pr. hektar ud af de 40 kg, der er tildelt ekstra. Det tyder altså på, at der i denne mark ikke har været behov for yderligere kvælstof udover de 164 kg, som landmanden allerede har tildelt. Man kan også se, at denne mark har leveret 43 kg kvælstof fra mineraliseringen, hvilket er noget mere end det, man normalt ser i midten af maj.

Kræver større indsats

- Man skal være opmærksom på, at opnåelse af en mere optimal kvælstofgødskning ved hjælp af nulparceller kræver en større indsats af både landmænd og rådgivere, siger planteavlskonsulent Henrik Rasmussen.

- Der er flere typer udstyr på markedet til overvågningen af afgrødernes udvikling og gødskningsbehov. Her kan nævnes CropSAT, som måler biomassen på marken. Dette udstyr viser imidlertid kun variationerne i planternes kvælstofindhold indenfor den enkelt mark, påpeger han og fortsætter:

- Så er der den håndholdte Yara N-Tester, som måler kvælstofindholdet i den enkelte plante via et enkelt blad. Det fortæller imidlertid ikke alt om gødskningsbehovet, da dette også kræver kendskab til plantetætheden på marken. 

Yara N-Tester er god til at give en hurtig kvælstofanbefaling i marken, men der er stadig forhold og situationer, hvor den ikke kan stå alene. Ved at hente oplysninger i nulparcellerne kan planteavlskonsulenternes rådgivning blive endnu mere præcis.

Yara N-Sensor® er virkelig brugbar

Efter agronom Kristian Nielsens opfattelse er Yara N-Sensor et virkelig brugbart værktøj til at få endnu større indsigt i, hvordan kvælstofomsætningen forløber. I nulparcellerne anvendes en håndbåret udgave af Yara N-Sensor, som er udviklet til brug i forsøgsparceller.

- Med alt dette moderne udstyr får man også opsamlet data om de enkelte markers gødskningsstatus. Disse data kan være til stor nytte for en ny bruger, hvis jorden sælges eller forpagtes ud til en landmand, der ikke har kendskab til den i forvejen, påpeger planteavlskonsulent Henrik Rasmussen.