Tørke gjorde det svært at justere kvælstofbehovet

Den korrekte kvælstofstrategi

En korrekt kvælstofstrategi i vinterhvede, som giver mulighed for at tilpasse tildelingen af kvælstof til behovet, kræver en tredelt gødningsstrategi. Den tredje tildeling udføres relativt sent i vækstsæsonen, hvor afgrødens behov bedre kan bestemmes. En sen tildeling vil endvidere også øge proteinindholdet i kernen. Den ekstra-ordinære tørke i sommer, hvor der ikke kom nedbør i perioden maj til august, satte den tredelte kvælstofstrategi under pres. 

Årets forsøg

Dette ses i tre forsøg, hvor formålet var at belyse kvælstofstrategier og kvælstoftyper. Effekten af den sidste kvælstoftildeling, som blev udført i stadie 45 (medio maj), har ikke været tilstede, og de tredelte strategier har derfor kostet en udbyttenedgang på 5-6 hkg pr. hektar. Resultatet er atypisk og tilskrives tørken, samt at der i forsøgene bevidst er tilført mindre kvælstof end det forventede behov. Normalt giver en tredelt kvælstofstrategi et merudbytte. De få regnbyger, som dog har indtruffet i vækstsæsonen, er faldet meget lokalt og kan også have haft betydning for resultatet. Således viser foreløbige resultater fra dette års Landsforsøg, hvor kvælstoftildelingen var på optimum, at en tredelt kvælstofstrategi har kostet udbytte.

Flydende gødning med for stor fordampning

Kvælstofudnyttelsen af den flydende gødning har været lav. I den todelte strategi med flydende gødning (led 2) er der tilført en relativ stor mængde kvælstof allerede medio marts. Dette er gjort for at kompensere for, at kvælstof i flydende gødning virker langsommere end fast handelsgødning. Endvidere har der været ureaseinhibitor i den flydende gødning, således at fordampning af ammoniak reduceres mest muligt. Flydende gødning består hovedsagligt af kvælstofformen urea, mens fast handelsgødning består af kvælstofformerne  ammonium og nitrat. Det tørre og varme vejr i april og maj har haft for stor magt, og fordampningen fra urea (flydende gødning) har formentlig været af væsentlig betydning, og udbyttet var cirka 10 hkg pr. hektar lavere. Endvidere er det tvivlsomt, om effekten af de 45 kg kvælstof tilført medio april har virket.

Nitrat i kalksalpeter har virket

Tildelingsstrategien med tre tildelinger er i årets forsøg meget ligeværdige, når det gælder udbytte, der i gennemsnit har været på omkring 80 hkg pr. hektar. Kalksalpeter ved den sidste kvælstoftildeling medio maj (led 5) har virket og hævet proteinprocenten med næsten en procent. Kalksalpeter indeholder næsten

udelukkende kvælstof på nitratform, som optages direkte af planterne. Samtidig med dette opløses kalksalpeter meget nemt og kræver kun minimal jordfugt. På trods af dette, har virkningen stadig været forsinket og kostet udbytte, men der har dog været en virkning, som har kunnet øge protein- og kvælstofindholdet i planten. Dette er ikke tilfældet, hvor der ved den sidste tildeling blev anvendt ammoniumnitrat eller flydende gødning (led 3 og 4). 

”1. maj reglen”

Dette års forsøg ændrer ikke på, at en tredelt strategi fortsat vil være den bedste måde at gøde vinterhvede. Erfaringen er dog, at omkring 75-80 procent af det forventede kvælstofbehov skal være udbragt før 1. maj. Herefter kan den resterende mængde tildeles i stadie 37-45. Restbehovet kan for eksempel vurderes med Yara N-Tester eller Yara N-Sensor.