Her i slutningen af januar har vintervejret fat i Danmark, og maskinerne står trygt og godt i maskinhuset. Der er næppe nogen, der har gødskning stående som umiddelbar prioritet, og det er da også alt for tidligt at gødske primo februar – uanset afgrøde og gødningstype. Risikoen for tab ved udvaskning og/eller denitrifikation er simpelthen for høj, og planterne har ingen glæde af gødning før vækststart. Det vil sige, at vi skal have stabile jordtemperatuer på over 5 grader, før vi gødsker.
Tiden og virketrangen bør derfor bruges på noget andet. Det er eksempelvis oplagt at gå sin gødningsspreder efter i sømmene, så den er klar til sæsonen. Sammen med Michael Lond fra Bogballe har vi lavet en podcast om dette emne. Den kan du høre her. Desuden er det selvfølgelig på tide at få indkøbt og hjemtaget sin gødning, så den er klar til sæsonens start.
Det er ikke kun sprederen, der skal være klar til sæsonen. Gødningen skal selvfølgelig også være klar, og kvaliteten skal være i top og bevares i top helt frem til udkørsel. Yaras gødninger er omfattet af vores 4-punktsgaranti. Det betyder, at vi står inde for den tekniske kvalitet af varen, hvilket medfører, at vi garanterer, at vores gødninger kan spredes på minimum 36 meters arbejdsbredde.
Teknisk kvalitet af en gødning indebærer en række faktorer, som brudstyrke, kornstørrelsesfordeling, minimering af støvindhold mm. Målrettet arbejde med stort fokus på disse faktorer er en forudsætning for, at vi kan gå ud og love spredbarhed på 36 meter. Hvis du vil læse mere om, hvordan man opnår gødning af høj teknisk kvalitet, kan du dykke ned i disse artikler: Yara Teknologi eller Gødningens fysiske egenskaber.
Gødningens kvalitet afhænger imidlertid ikke kun af selve produktionen, men lige så meget af håndtering og opbevaring af gødningen efterfølgende. Med over 100 års erfaring ved vi i Yara, hvor vigtig den rette håndtering af gødning er. Derfor har vi også investeret i et specialiseret terminal-setup i Randers og Vordingborg, som sikrer optimal og nænsom håndtering af gødningen fra skib til sæk.
Transportbåndet flytter gødningen direkte fra skib og til en Yara big bag sæk, hvorefter den opsækkede gødning opbevares sikkert og tørt indendørs under de rette forhold. Vores erfarne og veluddannede personale har fokus på kvalitetsoptimering og sikrer nænsom håndtering hele vejen fra fabrik, gennem terminalen og ud til din mark, klar til den forestående gødningssæson.
Kvaliteten skal bevares helt frem til udbringning, og derfor bør mineralsk gødning altid opbevares indendørs. Dog kan der være behov for at opbevare udendørs midlertidigt, og derfor kommer vi her med råd til begge dele:
Indendørs opbevaring – anbefales
Udendørs opbevaring – kun kortvarigt
Figur 1: Principskitse for korrekt opbevaring af sække hhv. indendørs og udendørs. Udendørs opbevaring bør kun ske midlertidigt.
Figur 2: Gødningssække i vandpyt. Da gødningen blev kørt frem, var der tørt underlag. Men dette er ikke jævnt, hvorfor der efter en byge er opstået en vandpyt.
Håndtering af gødning – undgå ulykker
Løsvarer
Hovedparten af Yaras mineralske gødninger sælges i storsække, men der forekommer også løsvarer, og de kræver særlig opmærksomhed og varsomhed ved opbevaring og håndtering. Løsvarer opbevares altid indendørs på rene og tørre gulve. Kør ikke i gødningen ved opskubning og udtagning og overfyld ikke skovlen. Hold altid gødningen tildækket med presenning, sørg for lav luftfugtighed, og håndter generelt gødningen så lidt som overhovedet muligt.
En afgørende kvalitetsegenskab ved Yaras gødninger er samgranuleringen, hvilket betyder at alle næringsstofferne findes i det enkelte gødningskorn Modsætningen til samgranulerede gødninger er mekanisk blandede gødninger, hvor forskellige produkter, der hver især indeholder næringsstofferne i ren form, blandes sammen. Fordelene ved samgranulering er mange:
1. Ingen afblanding
Når man blander forskellige gødningsprodukter med forskellige fysiske egenskaber, er der risiko for afblanding. Denne risiko eksisterer ikke med samgranuleret gødning
2. Jævn spredning af alle næringsstoffer
Med en samgranuleret gødning garanteres du, at den beskedne variation i spredning, du har på din gødning, gælder for alle næringsstofferne. Med mekanisk blandet gødning kan en lille variation i den totale spredning dække over store variationer i hvert enkelt næringsstof, da kornene har forskellige egenskaber og ikke flyver lige langt.
3. Bedre fordeling af næringsstofferne på dyrkningsfalden
Med samgranuleret gødning er alle næringsstoffer til stede i alle gødningskorn. Spredes der for eksempel 200 gødningskorn på en kvadratmeter, vil der være 200 steder indenfor den kvadratmeter, hvor planten kan finde et givent næringsstof. Spredes der 200 mekanisk blandede gødningskorn på en kvadratmeter, vil der være langt færre muligheder for at finde et givent næringsstof for planten. Dette er vist i en principskitse gældende for fosfor nedenfor.
4. Bedre næringsstofoptagelse
Når næringsstofferne tildeles sammen, kan de forskellige synergier mellem dem udnyttes. Fx vil den forsurende effekt af ammoniumkvælstof hjælpe på optagelsen af fosfor.
5. Højere udbytte
De mange positive egenskaber ved samgranulering udløser som regel en udbyttefordel. Eksempelvis har landsforsøg udført i 2014 vist, at samgranulerede gødninger i vårbyg gav merudbytter på 3-4 hkg/ha, når der sammenlignes med tildeling af næringsstofferne hver for sig.
Figur 3: Plantens chance for at finde fosfor er langt større med en samgranuleret YaraMila gødning end med mekanisk blandet gødning. I dette eksempel giver en YaraMila gødning ca. 15 gange større tæthed af fosforholdige gødningskorn ved samme N mængde.
Gradueret gødskning har for alvor vundet indpas i Danmark, og måske er 2026 året, hvor du også skal i gang med det? I så fald bør du overveje at bruge Atfarm til formålet.
Vi oplever enorm interesse for Atfarm og programmet får meget positiv respons for sin brugervenlighed og intuitive opsætning. I 2026 tilbyder vi igen Atfarm ganske gratis.
Vi har afholdt en række kurser og kommer også gerne ud på den enkelte bedrift eller til ERFA-grupper og sætter Atfarm i gang i det omfang, vi har ressourcer til det. Kontakt Jens eller Jesper, hvis du vil høre mere.