Artikler
March 25, 2026

Mikronæring til raps - YaraVita CANOLA BIO

Af: Jens Bach Andersen

YaraVita CANOLA BIO kom til salg via DLA-butikkerne i 2025 og fik en meget flot modtagelse. Der er kun en begrænset mængde til rådighed, så her i 2026 gælder først til mølle-princippet. Produktet er med sin unikke sammensætning af næringsstoffer og biostimulant en nyskabelse til rapsen, som du bør overveje. Vi anbefaler en tilførsel på 1-2 l YaraVita CANOLA BIO pr. hektar 2 gange i foråret, startende i det tidlige knopstadie og opfølgende før blomstring, hvilket vil sige nu og igen ca. medio april.


Indeholder vigtige næringsstoffer samt biostimulant

Der er mange mikronæringsbladninger, som markedsføres specifikt til raps, men ingen af de konkurrende har det samme høje indhold af bor som YaraVita CANOLA BIO. Sammenlignet med markedets øvrige rapsspecifikke mikronæringsblandigner indeholder YaraVita CANOLA BIO faktisk op til ca. 10 gange så meget bor pr. liter.

Raps er utroligt følsom for bormangel, især på sandede jorde og ved højt reaktionstal. Ofte medfører gentagne behandlinger de bedste resultater, og vi anbefaler derfor, at man starter sin behandling op tidligt i foråret.

Ud over bor in deholder YaraVita CANOLA BIO mikronæringsstofferne mangan, der blandt andet modvirker oxidativt stress og molybdæn, der spiller en central rolle i de enzymer, der omsætter kvælstof i planten. Dermed tilbyder vi en blanding, som indeholder reelle mængder af de tre mikronæringsstoffer, der virkelig betyder noget i raps.

Sidst men ikke mindst indeholder YaraVita CANOLA BIO ekstrakt af grisetang (ascophyllum nodosum). Det giver planten en større robusthed overfor abiotisk stress som frost og øger dens evne til at optage om omsætte næringsstoffer.

Indholdet i YaraVita CANOLA BIO ses i tabellen nedenfor.

Indhold i Canola Bio

Tabel 1: Næringsstofindhold i YaraVita CANOLA BIO.

 

Dækker de væsentlige mangler

At det netop er næringsstofferne i YaraVita CANOLA BIO, der betyder noget for raps, blev understreget ved en gennemgang af 835 planteanalyser udført på danske rapsforsøg og rapsmarker i perioden 2007 – 2013. 95% af prøverne havde næringsstofmangel på et eller flere af næringsstofferne bor, mangan og molybdæn, heraf havde 11% mangel på alle tre næringsstoffer, mens hele 73% af analyserne udviste mangel på bor. Resultaterne er opsummeret i figur 1.

Resultater af Canola Bio

Figur 1: Planteprøver fra danske rapsmarker og forsøg. I alt udtaget 835 prøver (udtaget fra årene 2007 – 2013). Som det ses, er der ifølge planteanalyser ofte udpræget bormangel, hvilket også er tilfældet for molybdæn. Mange af analyserne har mangel på flere næringsstoffer – således har 435 prøver mangel på bor og molybdæn, mens 91 prøver manglede både bor, mangan og molydæn.

I perioden 2018-2022 er der analyseret yderligere 353 planteprøver fra danske rapsmarker. De bekræfter og forstærker konklusionerne fra de 835 tidligere prøver, idet over 80% udviste mangel på molybdæn, mens 60% udviste mangel på bor og magnesium. Resultaterne fra disse prøver ses i figur 2.

Planteprøver

Figur 2: Resultat af 353 planteprøver udtaget i 2018-2022. Der mangler bor, molybdæn og magnesium i over halvdelen af prøverne.

 

Øget optag af næringsstoffer

Planteprøver fra demoer med YaraVita CANOLA BIO viser et markant øget indhold af næringsstoffer efter behandling. Når man sammenholder prøver fra behandlede og ubehandlede områder i samme mark, viser resultaterne, at der opnås øget indhold af samtlige næringsstoffer, jf figuren nedenfor. Mangan og borindholdet øges med mere end 50 % og Molybdænindholdet med over 100 %. Det er tankevækkende, at behandlingen øger indholdet af alle næringsstoffer – ikke kun dem der er i produktet. Det skyldes, at afhjælpning af en kritisk mangel gør planten bedre i stand til at afsøge jorden for næring generelt, ligesom indholdet af ascophyllum nodosum også forbedrer næringsstofoptaget.

Behandling med Canola Bio

Figur 3: Behandling med 2 L YaraVita CANOLA BIO/ha øgede indholdet af samtlige næringsstoffer. Planteprøver er udtaget 3 uger efter behandling.

 

Tydelig visuel effekt

I potteforsøg på Yaras laboratorium i England har man vist den visuelle effekt af YaraVita CANOLA BIO. Her har behandling med 2x2 l/ha medført tydeligt kraftigere og sundere planter, jf foto nedenfor.

Potteforsøg med Canola Bio

                 Venstre: Ubehandlet                                           Højre: 4 l YaraVita CANOLA BIO/ha

 

God blandbarhed

YaraVita CANOLA BIO er formuleret som en ægte opløsning og tilsat sprede- og klæbemiddel. Det giver både en unik blandbarhed med øvrig kemi og en hurtig og suveræn optagelse i planterne. Blandbarheden med øvrig kemi kan man kontrollere med Yaras tankmix-app eller hjemmesiden tankmix.com. Produktet fremstår letflydende og har trods det høje næringsstofindhold ikke større partikler i sig. Risikoen for bundfald eller dysestop er dermed på et absolut minimum, sammenlignet med øvrige mikronæringsprodukter.

YaraVita CANOLA BIO sælges via DLA butikkerne og i Yaras webshop.