Gødskning af vårbyg forår 2026

Efter en kold vinter er foråret så småt på vej, og snart skal vårsæden i jorden. Sidste år var der gang i såningen allerede i februar, men selvom det på ingen måde er muligt i år, skal man ikke ærgre sig eller være bange for at komme bagud af den grund. Forsøg med såtid i vårbyg viser en meget stor ”elastik”, idet der ikke er udbytteforskelle mellem såtider fra sidst i februar til midt i april. Jf. figur 1. Så vårbyg bør sås første gang jorden er tjenlig med udsigt til forår – der er ikke grund til at forhaste sig. I dette nyhedsbrev bringer vi nogle råd til gødskning af vårbyg, havre og vårhvede ved etablering.

Såtider — **Figur 1:** Udbytte af vårbyg ved fire såtider, og fire udsædsmængder. Resultaterne er et gennemsnit af ti forsøg gennemført i årerne 2016, 17 og 18. Data for februar og marts såninger stammer dog kun fra henholdsvis tre og syv forsøg. Omkostningen til udsæd er angivet på figuren. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2018.

Placer NPK ved såning!

Vårbyg og det øvrige vårkorn er afgrøder med relativ kort vækstsæson, og de betaler godt for placering af kvælstof og let tilgængeligt fosfor og kalium i form af NPK-gødning. Mineraliseringen af fosfor og kalium fra jorden kan ikke altid følge med vårsædens behov for næringsstoffer. Derfor opnås ofte merudbytter for at vælge NPK frem for NS-gødning – også på jorde, hvor jordbundsanalyser viser, at fosfor- og kaliumniveauet er tilstrækkeligt. Det er især vigtigt, at vårsæden får fat i gødningen fra start, så vækstsæsonen udnyttes bedst muligt, og der kan opnås et højt udbytte. Særligt kan mangel på fosfor i buskningsfasen gøre stor skade, da vårsæden gror langsomt og busker sig for lidt.

Mange forsøg viser god effekt af tilførsel af YaraMila NPK-gødning til vårbyg. Samtidig viser forsøgene også, at tilførsel af NP-gødning ikke giver samme effekt, som når både kvælstof, fosfor og kalium tilføres og er lettilgængelig for vårbyggen fra vækststart. Dette er vist i forsøgene i figur 2 og 3, hvor der opnås større merudbytter ved placering af samgranulerede NPK gødninger, end hvis et eller to af næringsstofferne i NPK udelades ved placering.

Forsøg viser, at samblanding af NPK-gødning med udsæd kan sidestilles med placering af gødning, jf. figur 3. Erfaringerne viser, at så længe der ikke samblandes mere end cirka 60 kg N/ha, så er risikoen for svidningsskader minimal. Uanset om man samblander såsæd og gødning eller bruger placeringsudstyr, er det vigtigt at bruge en kvalitetsgødning. Især er et lavt indhold af støv er vigtigt for, at doseringen sker problemfrit og med lav variation. Støv i gødningen vil give belægninger på knasthjul og andre komponenter i såmaskinens doseringsudstyr.

Forsøg i vårbyg — **Figur 2:** Forsøg (seks forsøg) i vårbyg med placering af 110 kg N/ha i forskellige YaraMila gødninger, som tilfører forskellige mængder fosfor og kalium. De største udbytter opnås, når N,P og K placeres som samgranuleret gødning.

Forholdstal — **Figur 3:** Forsøg i vårbyg med placering og samblanding af forskellige gødninger. Samme mængde fosfor og kalium placeret i NP-gødning, giver 4% mindre udbytte end når der anvendes en YaraMila 21-3-10 m. S, Mg og B til samblanding / placering.

Skal man bruge NPK i kombination med gylle?

Hvor der nedfældes gylle til vårsæd, kan placering af NPK-gødning fremfor kvælstofgødning give en hurtigere og bedre etablering af vårsæden. I billederne nedenfor er der i demoforsøg på JB 4 placeret henholdsvis svovlsur ammoniak og YaraMila 26-3-4, som tilfører en lille mængde lettilgængeligt fosfor og kalium, sammen med cirka 50 kg N/ha. Det medførte en synligt bedre etablering og et merudbytte på ca. 2 hkg/ha netto.

I landsforsøg i 2021 blev det ligeledes undersøgt om stigende mængder P og K gav merudbytte, når der var grundgødet med gylle. Resultaterne er vist i figur 4. Der var en tydelig effekt ved tilførsel af lettilgængeligt fosfor og kalium i form af NPK. Samtidig viser de også, at mineralsk gødning var gylle klart overlegen.

**Opstart med YaraMila giver en kraftigere og hurtigere buskning, som resulterer i en større plante med flere sideskud.**
**Billede til venstre:** Henholdsvis svovlsurammoniak (NS21-24) og YaraMila 26-3-4 placeret ved såning af vårbyg, hvor der er nedfældet gylle forinden.
**Billede til højre:** Vårbyg fra storskalaforsøg i 2022 henholdsvis startet med YaraMila 21-3-10 og NS-gødning. Bemærk rødfarvning på stænglerne på planten til højre – det kan være tegn på fosformangel.

Hvor meget kvælstof skal der placeres?

Ved normal såtid anbefaler vi, at der bør være 80 - 100 kg N umiddelbart tilgængeligt for vårbygplanterne. Således placeres der ved såning en kvælstofmængde svarende til 70 – 80 % af det forventede kvælstofbehov. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at fosfor og kalium også placeres ved såning, og derfor bør man anvende i en NPK-gødning, der kan tilføre 85 - 100 kg N ved såning samtidig med, at der tilføres godt 20 kg fosfor og omkring 50 kg kalium. Eksempler på sådanne NPK-gødninger er YaraMila STARTER (18-5-11). Ca. 70 % af kvælstoffet i YaraMila gødningerne er på ammoniumform, mens resten er nitrat. Dermed får man den fulde fordel af begge kvælstoftyper. Ammonium frigives langsomt og kan ikke udvaskes, da det binder til lerpartikler. Nitrat virker nu og her og sætter afgrøden i gang.

Gødninger med lavere kvælstofindhold i forhold til fosfor og kalium, som NPK 8-11-20 og NPK 10-7-18, kan dække behovet for fosfor og kalium men tilfører en for lille kvælstofmængde (35 - 55 kg kvælstof eller mindre), når de bruges til placering til vårsæd. Det samme er tilfældet for NPK 15-7-12 / NPK 13-5-13 afhængig af placering i såmaskinen. Dette kan forringe placeringseffekten og reducere udbyttepotentialet - se tabel 1, hvor forskellige gødningsstrategier ved opstart af vårbyg er sammenlignet.

Strategier i vårbyg — **Tabel 1:** Sammenligning af forskellige gødningsstrategier til vårbyg med forskellig mængde kvælstof placeret ved såning. Når der placeres for lidt kvælstof giver det udbyttetab. (Yara forsøg 2017-19).

Ad*. Udbyttetab i forhold til placering af hele kvælstofmængden i NPK-gødning (Yara forsøg 2017-19).

Ad** Behov kan med fordel bestemmes med Yara N-tester.

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN - gødning mod manganmangel

Til forebyggelse af manganmangel i vårsæd, kan YaraMila 21-3-10 PROMANGAN med fordel anvendes. Gødningen indeholder 0,5% mangan og anvendt med 300 kg pr ha, kan den erstatte en mangansprøjtning.

Så længe mangan findes i det sure miljø omkring gødningskornet, vil det være tilgængeligt for planterødderne. Forsøg med mineralsk gødning og mangan viser, at gødning med mangan har den samme eller bedre effekt som en bladgødskning med mangan – se disse forsøg her.

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN og mangan via mineralskgødning er yderligere testet i vårbyg 2022 (tabel 2). Der var i forsøget ikke merudbytter for at tilføre mangan hverken via gødning eller udsprøjtet som mangan. Måling af manganmangel viste ingen tegn på manganmangel (PEU-værdi større end 90), men til gengæld var der en tydelig effekt af mangankoncentrationen i planten (målt med en planteanalyse 30. maj). Således var mangankoncentrationen i planten på mellem 40 – 42 ppm, når der var tilført mangan via YaraMila 21-3-10 PROMANGAN, mens mangankoncentrationen, når der ikke blev tilført mangan, var på 33 ppm. Mangan tilført via udsprøjtning medførte en mangankoncentration i planten på 38 ppm. Forsøget bekræfter tidligere års forsøg med manganberiget gødning.

Vi anbefaler, at der på arealer hvor der forventes manganmangel, anvendes 400 – 600 kg YaraMila 21-3-10 PROMANGAN pr hektar ved såning af vårbyg og vårsæd.

Havre

Havre bør som hovedregel fuldgødes i forbindelse med såningen eller umiddelbart inden for at sikre, at alle næringsstoffer er tilgængelige ved vækststart. Handelsgødning bør placeres i forbindelse med såningen, da det giver den sikreste virkning.

Særligt havre er meget følsom for manganmangel, så man kan med fordel tænke YaraMila PROMANGAN ind i sin gødningsplan til havre. Nedenfor ses forskellige forslag til gødningsstrategier i havre alle med fuldgødskning ved såning. Samme strategier kan bruges til opstart af vårhvede, hvor den resterende del af kvælstofkvoten så gemmes til strækningsfasen.