Kartofler er en højværdiafgrøde, der betaler godt for en veltilrettelagt gødningsplan, og det at lave en gødningsplan for kartofler kan være en kompliceret affære. Nu står kartoffellægningen for døren, og derfor opsummerer vi råd og vejledninger til gødskning ved lægning i dette nyhedsbrev. Senere på sæsonen følger vi op med råd til eftergødskning og mikronæring.
Uanset hvilket formål man dyrker kartofler til, betaler de godt for placeret gødning ved lægning. Her er YaraMila NPK 14-3-15 det oplagte valg.
YaraMila 14-3-15 er en samgranuleret gødning, der er sammensat og afstemt efter kartoflers behov og indeholder alle de næringsstoffer, der er mest aktuelle i kartofler. Med udgangspunkt i en hovedtildeling i form af YaraMila 14-3-15 ved lægning er det muligt at nuancere gødningsplanen og få den til at stemme i forhold til den aktuelle sorts behov og anvendelse. Man kan man med andre ord lægge en sikker bund under sit udbytte med YaraMila 14-3-15.
I lægge- og spisekartofler har YaraMila 14-3-15 med rette stor udbredelse. Der er gennemført flere landsforsøg med gode merudbytter gennem årene, hvilket er eksemplificeret i tabel 1. Her ses et økonomisk merudbytte på 700 kr./ha ved at vælge YaraMila 14-3-15 frem for en anden NPK-gødning, samt et merudbytte på næsten 4000 kr./ha ved at vælge YaraMila 14-3-15 frem for en NS-gødning.
Gødning* |
Kg/ha |
Kg N/ha |
Udbytte hkg knolde/ha |
Udbytte kr./ha |
NS 27-4 |
370 |
100 |
462 |
50.362 |
YaraMila 14-3-15 |
714 |
100 |
500 |
54.200 |
YaraMila 11-5-18 |
909 |
100 |
496 |
53.503 |
Tabel 1: Afprøvning af YaraMila 14-3-15 mod NS 27-4 og YaraMila 11-5-18 i spisekartofler. 4 forsøg 2018-2019. (Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2019 tabel 21)
* Tildelt ved lægning. Alle led er eftergødet med 40 kg N i YaraLiva TROPICOTE 14 dage efter fremspiring
I stivelseskartofler er der tradition for at anvende mange forskellige gødningskilder, både organiske og uorganiske. De organiske gødninger har den egenskab, at man får frigivet næringsstoffer over en længere tidshorisont. Denne tidshorisont varierer alt efter gødningskilden og vækstforholdene.
Da stivelseskartofler har en lang vækstsæson, er det som udgangspunkt positivt med en mere langstrakt forsyning af især kvælstof. Men det er meget svært at forudsige tidspunktet og størrelsen af næringsstofforsyningen fra organiske kilder. Desuden har de organiske kilder i visse tilfælde et klorindhold, der er så højt, at det påvirker stivelsesindholdet i kartoflerne negativt. Eksempelvis angiver SEGES et tab på 1700 kr./ha ved brug af afgasset gylle i stivelseskartofler grundet det høje klorindhold i afgasset gylle. Derfor får man en mere sikker og forudsigelig forsyning ved at vælge den klorfattige YaraMila 14-3-15 som basis i sine stivelseskartofler og tilpasse og eftergøde efter behov gennem sæsonen.
Uforudsigeligheden i de organiske gødninger og sikkerheden ved at vælge YaraMila 14-3-15 er illustreret i landsforsøg i 2018 og 2019. Her blev en strategi med YaraMila 14-3-15 holdt op mod strategier med forskellige organiske gødninger. Resultaterne ses i figur 1. Her ses at strategierne var meget jævnbyrdige i 2019, mens der var store forskelle i 2018, hvor man led store tab ved at vælge den forkerte organiske gødning til sine kartofler. Forsøgene understreger, at YaraMila 14-3-15 giver dig sikkerhed for stabilt udbytte uanset vækstforhold, mens organiske gødninger giver langt større variation og usikkerhed i udbyttet.
Figur 1: Stivelsesudbytter ved forskellige gødningsstrategier. Alle øvrige led er ved lægning gødet op til samme NPK-niveau som leddet med YaraMila 14-3-15, YaraBela AXAN, tripelsuperfosfat og protamylasse. Samtlige led er eftergødet med 39 kg N i YaraBela AXAN og 25-60 kg K i patentkali medio juni.
(Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2019 tabel 22, samt tabel Q67 fra tabelbilag til oversigt over landsforsøgene 2018)
Alt efter produktionsmålet med kartoflerne kan man gemme en større eller mindre andel af den planlagte kvælstofmængde til eftergødning i sæsonen. Det gælder ikke mindst i stivelseskartofler, hvor man bør holde sig til omkring 70 % af total mængde ved lægning. Det giver mulighed for en nuanceret eftergødning og dermed et optimeret stivelsesudbytte. I kartofler med kortere vækstsæson og lavere kvælstofbehov kan det være optimalt at give hele kvælstofmængden ved lægning. Dog bør man være opmærksom på de begrænsede muligheder for vækststandsning og undgå at overforsyne sine kartofler med kvælstof ved lægning. I det nedenstående er gengivet forskellige gødningsforslag til kartofler fra vores gødskningsforslag, hvor der også er en nøjere gennemgang af forsyningsbehovet for P, K og Mg.: Gødskningsforslag kartofler | Yara Danmark
|
|
Mængde pr. ha |
Tidspunkt |
N |
P |
K |
Mg |
S |
Ca |
Mikro |
|
Behov |
140-160* |
20-40 |
150-200 |
10-20 |
25 |
||||||
A |
YaraMila 14-3-15 |
800 |
Lægning |
112 |
24 |
120 |
20 |
80 |
B, Cu |
||
YaraLiva TROPICOTE |
150 |
25 dage efter fremspiring** |
23 |
|
|
|
28 |
||||
YaraLiva TROPICOTE |
150 |
40 dage efter fremspiring** |
23 |
|
|
|
|
28 |
|||
B |
YaraMila 14-3-15 |
800 |
Lægning |
112 |
24 |
120 |
20 |
80 |
B, Cu |
||
YaraBela AXAN |
200 |
25 dage efter fremspiring** |
54 |
|
|
|
11 |
||||
C |
YaraMila 14-3-15 |
1000 |
Lægning |
140 |
30 |
150 |
25 |
100 |
B, Cu |
*Kvælstofbehovet ligger typisk inden for dette interval, afhængig af sort, jordtype, dyrkningshistorie m.m. Ejendommens N-kvote skal overholdes.
**Omtrentligt tidspunkt, udføres efter behov og gentages efter behov
|
|
Mængde pr. ha |
Tidspunkt |
N |
P |
K |
Mg |
S |
Ca |
Mikro |
|
Behov |
140-160* |
20-40 |
150-200 |
10-20 |
25 |
|
|
||||
A |
YaraMila 14-3-15 |
800 |
Lægning |
112 |
24 |
120 |
20 |
80 |
|
B, Cu |
|
YaraLiva TROPICOTE |
150 |
25 dage efter fremspiring** |
23 |
|
|
|
|
28 |
|
||
YaraLiva TROPICOTE |
150 |
40 dage efter fremspiring** |
23 |
|
|
|
|
28 |
|
||
B |
YaraMila 14-3-15 |
800 |
Lægning |
112 |
24 |
120 |
20 |
80 |
|
B, Cu |
|
YaraBela AXAN |
200 |
25 dage efter fremspiring** |
54 |
|
|
|
11 |
|
|
||
C |
YaraMila 14-3-15 |
1000 |
Lægning |
140 |
30 |
150 |
25 |
100 |
|
B, Cu |
*Kvælstofbehovet ligger typisk inden for dette interval, afhængig af sort, jordtype, dyrkningshistorie m.m. Ejendommens N-kvote skal overholdes.
**Typisk indhold, 80 % udnyttelse af N.
***Omtrentligt tidspunkt, udføres efter behov og gentages efter behov
|
|
Mængde pr ha |
Tidspunkt |
N |
P |
K |
Mg |
S |
Ca |
Mikro |
|
Behov |
90-120* |
20 - 25 |
60 |
21 |
20 |
||||||
A |
YaraMila 14-3-15 |
600 |
Lægning |
84 |
18 |
90 |
15 |
69 |
B, Cu |
||
YaraLiva TROPICOTE/ YaraBela AXAN |
160/ 90 |
25 dage efter fremspiring** |
25 |
|
|
|
|
30 |
|||
B |
YaraMila 14-3-15 |
800 |
Lægning |
112 |
24 |
120 |
20 |
80 |
B, Cu |
*Kvælstofbehovet ligger typisk inden for dette interval, afhængig af sort, jordtype, dyrkningshistorie m.m. Ejendommens N-kvote skal overholdes.
**Omtrentligt tidspunkt, udføres efter behov.
I 2022 blev der igangsat et større arbejde med at bestemme lattergasemisionen ved forskellige gødningstyper og strategier i stivelseskartofler. I forsøgene blev lattergasemisionen fra flydende ammoniak med og uden nitrifikationshæmmer, samt emissionen fra YaraBela AXAN målt ved en tildeling på 200 kg N/ha. Resultaterne viste meget klart, at den laveste lattergasemission opnås med YaraBela AXAN. Nitrifikationshæmmeren har god virkning på den flydende ammoniak, men er ikke i stand til at nedsætte emissionen til niveauet for YaraBela AXAN. Baseret på 2022 forsøg må det derfor udledes, at klimavenlig gødskning er gødskning med ammoniumnitrat, som YaraBela og YaraMila gødninger. Samtidig viste forsøgene, at de højeste nettoudbytter opnås med YaraBela AXAN. Ved 200 kg N/ha blev der tjent 2569 kr/ha mere med YarBela Axan end med flydende ammoniak tilsat nitrifikationshæmmer. Resultaterne ses i figuren og tabellen fra oversigten 2022 nedenfor.