Skal vinterkorn have handelsgødning i efteråret?

Dette valg er ikke helt ligetil, da forholdene varierer meget mellem bedrifter og marker. Vi ved, at mange har positive erfaringer med at give startgødning, men kigger man på forsøg, er den overordnede konklusion, at gødskning af vinterkorn ved såning er relevant i nogle specifikke situationer og områder, men at de fleste vil få en bedre økonomi ved at gemme næringsstofferne til foråret.     

Fin effekt af YaraMila PROMANGAN i demo

Kronjysk Agro nord for Randers er et af de steder, hvor man har gode erfaringer gødskning ved såning af vinterkorn. Her har de flere arealer, der er udfordret både med hårdt bundet fosfor og manganmangel. Derfor har de i flere år arbejdet med placering af gødning ved såning af vintersæd, og i efteråret 2025 lavede de i samarbejde med Yara og Bayer en storskala demo med flere niveauer af DAP holdt om imod hhv. ingen gødning og 70 kg YaraMila 21-3-10 PROMANGAN/ha. Der var to gentagelser af hver behandling, og hver bruttoparcel var ca. 1 hektar stor. Denne demo er nu høstet, og data er behandlet i Bayers Fieldwiev platform. Resultaterne viser, at YaraMila 21-3-10 PROMAGAN ydede 4-6 hkg/ha mere end alle øvrige behandlinger jf. figuren nedenfor. Denne demo er et godt eksempel på en situation, hvor gødskning ved såning betaler sig, og længere nede i nyhedsbrevet giver vi vejledning til, hvordan man finder disse arealer.

Desuden understreger demoen, at man skal passe på med at have ensidigt fokus på fosfor. Der er kun beskeden effekt af DAP, og der er ikke effekt af at øge fosformængden. Derimod er der god effekt af den tidlige tilgængelighed af mangan i YaraMila 21-3-10 PROMAGAN, og måske har tilførslen af kalium givet en lidt mere robust og vintersikker afgrøde. Derfor er en samgranuleret YaraMila løsning det bedste valg, hvis man vil gøde i efteråret.

Det kan du også læse flere argumenter for og eksempler på senere i nyhedsbrevet.

Tidligere forsøgsarbejde har både vist tab og gevinst ved efterårsgødskning

Der er lavet et væld af forsøg med efterårsgødskning af vinterkorn, og resultaterne varierer meget. Et eksempel herpå er vist i figur 2. Her ses 14 forsøg med tre strategier for placering af gødning ved såning af hvede fra 2019. Der er tildelt 64 kg svovlsur ammoniak (= 13 kg N); 38 kg DAP (= 6,8 N og 8 P) eller 75 kg DAP (= 13 kg N og 15 kg P) ved såning. Disse led er holdt op mod et led uden efterårstilførsel af gødning, og kvælstoftildelingen i alle led er udjævnet ved forårstildelingen, så de har fået ens kvælstoftildeling totalt.

I gennemsnit af disse 14 forsøg var der ingen effekt af efterårstilførsel. Kigger man på enkeltforsøgene, gav efterårsgødskning signifikant tab i to af dem og signifikant gevinst i et af dem. Alle led blev behandlet med mangan, og for at finde ud af om manganmangel havde indflydelse på effekten af gødskningen, blev der tilføjet et led uden efterårsgødskning, som heller ikke fik tilført mangan. Dette er vist med orange søjler i figuren. I to tilfælde (forsøg 2 og 13) var der signifikant udbyttetab som følge af manganmangel. I forsøg 2 afhjalp efterårsgødskning denne mangel fint, i forsøg 13 havde efterårsgødskningen ingen effekt på manganmanglen. Fosfortallet i de enkelte forsøg er også vist i figuren. Der er ingen sammenhæng mellem fosfortal og afgrødens respons på efterårsgødning. F.eks. er forsøg 1 og 12 begge udført på JB 4 med fosfortal 1,8. De giver vidt forskellige og helt modsatrettede resultater.     

Forsøget i figur 2 blev gentaget i 2020 og viste også her, ganske som andre tidligere forsøg med efterårsgødskning af vinterkorn, at man ikke kan give nogen generel anbefaling.

Forsøg fra 2024 gav ingen klar konklusion  

I 2024 blev der gennemført seks landsforsøg i hvede og seks i rug, hvor betydningen af sort, såtid og gødskning ved såning blev belyst. Som gødning blev der placeret 15 kg N/ha og 17 kg P/ha i form af diammoniumfosfat (DAP) ved såning. Resultaterne er vist i figur 3 og 4 nedenfor, og som gennemsnit var der ikke signifikant gevinst eller tab ved at gøde i efteråret, uanset såtid, kornart og sort. Kigger man på enkeltforsøg, var der et tilfælde af signifikant merudbytte med normal såtid og to tilfælde af signifikant udbyttetab ved sen såtid.  

Forsøgene blev ikke udlignet på N og P ved forårsgødskningen, så der blev givet 15 kg N og 17 kg P mere i de efterårsgødede parceller totalt. Set i det lys er manglen på gevinst for gødskningen tankevækkende. Til gengæld viste forsøgene klare effekter af såtid, og både den tidlige og den sene såning førte i flere tilfælde til markante udbyttetab.

De enkelte næringsstoffers betydning

Som vist ovenfor er det svært at udlede nogle klare tendenser og anbefalinger ud fra forsøgene. Resultaterne stikker i øst og vest, og man risikerer udbyttetab ved efterårsgødskning, men man kan også få gevinst. For at komme frem til en mere nuanceret anbefaling gennemgår vi først næringsstofferne og deres betydning for overvintring.

Kvælstof er der normalt ikke brug for om efteråret i rettidigt sået hvede, men i rug og i vinterbyg er der et vist kvælstofforbrug i efteråret, især i hybriderne. Her kan det være gavnligt med en tildeling ved såning. Desuden skal man altid overveje tildeling, hvor der er nedmuldet halm, eller hvor der er fraført meget store udbytter, da begge dele mindsker puljen af tilgængeligt N. Det gælder især i sædskifter uden husdyrgødning. Omvendt vil en høj jordpulje af kvælstof mindske tilførselsbehovet. Det gælder blandt andet, hvor der i forfrugten er høstet lavere udbytter, end der blev gødet efter. Vær opmærksom på, at der ikke må bruges kvælstofholdig gødning efter 1. oktober, uanset afgrøde.

Planter gror bedst på en blanding af ammonium og nitrat N. Man bør derfor vælge en samgranuleret ammoniumnitratgødning, der også dækker behovet for øvrige næringsstoffer. Ved at vælge ammoniumnitrat får man de gode effekter fra begge kvælstofkilder. Ammonium har en forsurende effekt, der kan holde manganmangel lidt i skak, og nitrat virker hurtigt og effektivt som starter. Derfor kan en tildeling af kvælstof også være relevant på manganfølsomme jorde, selvom kvælstofbehovet i sig selv ikke er stort.

Fosfor er det næringsstof, der har været mest i fokus ved gødskning af vinterkorn de senere år. I nogle få forsøg er der høstet signifikante merudbytter ved tilførsel af store mængder fosfor, og SEGES har i flere omgange analyseret forsøgene for at finde de faktorer, der udløser merudbytte for tilførsel af fosfor i store mængder i efteråret.  

Analyserne er hæmmet af, at fosfor ofte er tildelt som diammoniumfosfat (DAP), hvilket betyder, at der også kan være en effekt af kvælstof og en forsurende effekt, der afhjælper manganmangel ved gødskningen. Dermed bliver det sværere at konkludere på fosfor alene. Den eneste klare konklusion rapporten giver, er at det kun er på marine aflejringer i Nordjylland, man med sikkerhed har fundet en effekt af fosfor alene, se tabel 1 herunder. På alle andre lokaliteter og jordtyper har der ikke været merudbytter. I nogle tilfælde har der derimod været signifikant sikkert udbyttetab på op til 7,4 hkg/ha ved brug af DAP i efteråret. Et eksempel herpå viste vi ved gennemgangen af forsøgene fra 2019 i figur 2.

Hvis man vil blive endnu klogere på, hvordan man risikovurderer sin jord med henblik på fosforbehov, kan man læse denne artikel fra landbrugsavisen og studere kortet over oxalatekstraherbart aluminium nedenfor. Ny metode afslører jorde med stærk binding af fosfor - potentiale for merudbytte | LandbrugsAvisen  

Tabel 1: Nordjyske forsøg med NP eller P gødskning fordelt på marine og ikke-marine aflejringer.

Man skal imidlertid ikke afskrive fosfors effekt i efteråret fuldstændig, selvom man ikke har marin aflejring eller alox-jord. Fosfor har betydning for rodvæksten, og en lille mængde, der placeres ved såning, kan hjælpe fremspiring og etablering på vej, hvis man har sået til den sene side, eller hvis der efterfølgende bliver vådt og koldt. Det er de samme forhold, der kan udløse et behov for kvælstof i efteråret, og derfor vil en samgranuleret NPK gødning, med både nitrat og ammoniumkvælstof som nævnt ovenfor, være det ideelle valg. 

Kalium øger planternes frosttolerance og har dermed direkte betydning for evnen til at modstå egentligt vintervejr. En lav kaliumstatus kan derfor medføre udvintring af en i øvrigt veletableret afgrøde, også selvom forsyningen af øvrige næringsstoffer er i orden og dækket ind fra efteråret.

Lav kaliumstatus ses især i sædskifter uden husdyrgødning, ved høje fraførsler i form af høje udbytter og fjernet halm samt på generelt sandede jorde. Kaliums centrale betydning for overvintringen gør dog, at man til enhver tid bør tænke kalium ind i sin løsning, når man først har besluttet sig for at gødske ved såning. Kaliumbehovet i efteråret kan ikke altid eftervises i forsøg, men ind imellem ses der store merudbytter. Der er ikke lavet danske forsøg i nyere tid, men i Sverige har der kørt en forsøgsserie med stigende mængder kalium til vinterhevede i efteråret de senere år. Her er målt op til 10,3 hkg/ha merudbytte for 60 kg K/ha, placeret ved såning.    

Vælg en ammoniumnitratbaseret NPK gødning

Ud fra ovenstående gennemgang er det klart, at hvis man har besluttet sig for at gødske ved etablering af vinterkorn, kan det med fordel ske i form af en ammoniumnitratbaseret NPK gødning, ligesom demoen ved Kronjysk Agro viste.

Til brug ved såning af vinterkorn har vi – ud over YaraMila 21-3-10 PROMANGAN - udviklet YaraMila STARTER, der tilfører N, P og K i god balance og dermed giver dig de bedst mulige forudsætninger for at sikre en god og sikker afgrødeetablering og senere overvintring. I 2024 gennemførte Agillix et forsøg, hvor YaraMila STARTER blev holdt op mod en række andre gødninger ved etablering af vinterhvede. Alle behandlinger fik placeret 15 kg N/ha, mens mængden af P varierede alt efter gødning. Som reference blev brugt 15 kg N/ha bredspredt i form af NS 27-4.

Resultaterne er vist i figuren nedenfor, hvor det fremgår, at 15 kg N/ha i form af YaraMila STARTER yder 1-2 hkg/ha mere end alle andre løsninger. Selv når P mængden i andre gødninger øges til omkring 15 kg/ha, er 4 kg P/ha i form af YaraMila STARTER fuldt konkurrencedygtig med TSP og ca. 1 hkg/ha bedre end DAP.

Forsøget bekræfter dermed, at samgranuleringen og formuleringen gør YaraMila STARTER til et oplagt valg til placering af gødning ved såning af vinterkorn. Forsøget bekræfter også, at placering i sig selv giver et merudbytte, da leddet med bredspredt NS 27-4 lå markant under de øvrige. Resultaterne var dog ikke statistisk signifikante.  

Teknik ved såning

Som nævnt ovenfor er det placeringen af gødning, der giver effekten – både når det gælder forsuring og manganfrigivelse fra ammonium, og når det gælder tidlig tilgængelighed af fosfor. Samblanding af udsæd og gødning er et rimeligt alternativ til placering, og ved de beskedne gødningsmængder, der anvendes i efteråret, giver samblanding normalt ikke problemer med spirehæmning af udsæd. Derimod er nedharvning før såning eller bredspredning efter såning ikke relevant. Så må man hellere gemme gødningen til foråret.    

Regler

Ved gødskning med kvælstof skal man - som altid - huske at tage reglerne i agt. Ud over de generelle kvælstofrestriktioner er det forbudt at tilføre mere end 15 kg N/ha til vinterkorn i efteråret, og en eventuel gødskning skal være udført inden 1. oktober. Reglen gælder ikke for raps og ikke for andre næringsstoffer end kvælstof. Hvor vintersæden bliver tildelt kvælstof i efteråret, skal det kunne dokumenteres, at kravet om max. 15 kg N/ha er overholdt. Gyldig dokumentation er en dateret og underskrevet erklæring af driftsleder/ejer om, at de max. 15 kg N/ha er overholdt. Alternativt til erklæringen kan registrering i markstyringsprogrammet også udgøre den nødvendige dokumentation. Registreringen skal indeholde tildelt mængde og udbringningsdato og være markeret som udført.

Desuden skal man huske, at kvoterne på både kvælstof og fosfor betyder, at forbrug i efteråret reducerer den mængde, man har til rådighed i foråret.

Anbefaling i skemaform

Som hjælp til beslutningen har vi opsummeret vores anbefalinger i skemaform nedenfor. Det giver dig et hurtigt overblik, og gør det nemt at beslutte, om der skal tildeles YaraMila NPK gødning ved såning, eller om der først skal gødes til foråret. I skemaet er der lavet en grov vurdering på lokaliteter, hvor nord og vest antages at være koldere end syd og øst. Her kan man selv vurdere, om man hører til kold eller varm lokalitet. Hvis man befinder sig i de røde områder på kortet i figur 5 (Alox-jord), skal man følge vejledningen for kold jord og lægge lidt til, jf skemaet nedenfor.

Der er forudsat et almindeligt korn/raps sædskifte på JB 5-6 uden husdyrgødning, så kan man justere forslagene til tildeling ud fra sin egen bedrift, idet man bør nedjustere mængderne i sædskifter med meget husdyrgødning. Vær opmærksom på, at der uanset hvad, højest må udbringes 85 kg YaraMila STARTER/ha om efteråret. Vælger man YaraMila 21-3-10 PROMANGAN, er den maksimale dosering 72 kg/ha, og doseringerne i skemaet nedenfor sænkes med 20 %.  

Tabel 2: Vejledende mængde YaraMila STARTER (kg/ha) afhængig af afgrøde, lokalitet og såtid. Alox henviser til de røde områder i kortet i figur 5. Her bør altid overvejes gødskning. 85 kg/ha er den maksimalt tilladte dosering.

* = Bør ikke sås så sent. Vælg en anden afgrøde.

** = Gødskning med kvælstof er ikke tilladt efter 1. oktober.

Valg af produkt

Som nævnt anbefaler vi YaraMila STARTER eller YaraMila 21-3-10 PROMANGAN til placering ved såning af vinterkorn. YaraMila STARTER er til de arealer, hvor fosfor er i fokus, som fx Alox jordene i Nordjylland. YaraMila PROMANGAN er især et oplagt valg, hvis man befinder sig på en manganfølsom lokalitet, som i demoen ved Randers. Med YaraMila 21-3-10 PROMANGAN tilføres mangan i et surt miljø og er derfor umiddelbart tilgængeligt for planten. Det forebygger manganmangel og giver en optimal start. Endelig er den gængse YaraMila 21-3-10 naturligvis også relevant, især hvis fokus er mere på kvælstofeffekt end på fosfor, fx hvor der er nedmuldet halm. I skemaet nedenfor er vist, hvad hvert produkt tilfører i øvrige næringsstoffer, når man tildeler de tilladte 15 kg N/ha. Det kan hjælpe med at finde den rigtige gødning i forhold til de udfordringer, man har.

Tabel 3: Tilførte næringsstoffer i forskellige gødninger, når der tilføres 15 kg N/ha.