Der er sket et markant fald i hvedens kvælstofoptag mellem uge 18 og uge 19. Det ses i figur 1, hvor optaget ved forskellige tildelinger i de to uger er vist. I uge 18 blev der optaget op til 35 kg N/ha, mens der kun blev optaget op til 15 kg N/ha i uge 19.
Kigger man på optaget ved de enkelte tildelingsniveauer, ses det, at søjlerne flader ud både i uge 18 og uge 19. Det vil sige, at tildelinger over 150 kg N/ha ikke udløser så meget optag pr kilo tildelt N. Den gamle tommelfingerregel om mindst 150 kg N/ha medio april og resten i 3. tildeling, ser ud til at holde vand - også i år.
Grunden til faldet i kvælstofoptag er dels, at hveden rent udviklingsmæssigt er langt fremme. Alle lokaliteter er nu i st. 37, hvor vi erfaringsvis ser et fald i det daglige optag. Dette fald er dog mere markant i år, og det skyldes nok de tørre forhold vi har. Under disse forhold, og med det beskedne optag vi har målt den sidste uge, er det relevant at kigge lidt på sin strategi, før man giver den sidste mængde kvælstof.
Figur 1: Hveden har optaget markant mindre kvælstof i uge 19, end den gjorde i uge 18.
Under normale nedbørsfohold bør 3. tildeling ske i st. 37-39, og til og med sidste uges nyhedsbrev rådgav vi ud fra det scenarie.
Vi ved dog fra tidligere års timingsforsøg, at der stadig er fuld udbytterespons for tildelingen frem til st. 45. (bladskeden svulmer - umiddelbart før akset er synligt). Det vil sige, at man i det meste af landet har 10-14 dage til at se tiden an og vurdere, om det tørre vejr får konsekvens for kvælstoftilførslen.
Som tommelfingerregel kan man sige, at for hvert ton man nedjusterer sin udbytteforventning, skal der trækkes 20-22 kg N/ha fra i gødningsplanen. Vi opfordrer derfor til, at man venter en uges tid, og vurderer udbyttet, før beslutning om gødskning tages.
Et andet argument for at se tiden lidt an er nulparcellerne, der fortsat viser et godt kvælstofoptag. Faktisk ligger vi nu pænt over et gennemsnitsår i mineralisering, og en høj leverance fra jorden vil jo alt andet lige reducere tilførselsbehovet. Det er dog vigtigt, at man vurderer sine egen markers mineralisering – eventuelt ud fra sin egen nulparcel – før man bruger de landsdækkende målinger som argument for at reducere sin tilførsel. Målingerne fra nulparcellerne ses i figur 2.
Figur 2: Nulparcellerne optager godt med kvælstof i 2025 og nærmer sig rekordåret i 2016 (Den grønne linje nærmer sig den blå i figuren)
Hvis man tror på fuldt udbytte og fuldt behov, uanset den tørre vejrudsigt, bør 3. tildeling dog udføres snarest, ligesom vi anbefalede i sidste uges nyhedsbrev.
Der er mulighed for lokale byger, og skulle man være heldig at få dem, skal gødningen ligge derude. Selvom der ikke kommer regn, vil gødningen arbejde med den smule nattefugt, vi endnu har, og begynde at opløses. Risikoen for fordampningstab er i praksis uden betydning, så længe man bruger mineralsk gødning, der ikke indeholder urea.
De nuværende tørre forhold giver bange anelser om en gentagelse af den meget tørre sommer i 2018. Det er muligt, at vejret udvikler sig i den retning, men man skal huske, at maj var langt mere sommerlig og faktisk mere end fire grader varmere, end maj 2025 har været til nu. Desuden blev både juni og juli meget varme og tørre. Ind til nu ligner maj 2025 mere maj 2020 end maj 2018. I 2020 var det også tørt i både marts og april, og frem til 22 maj, var der kun kommet ca. 10 millimeter i den måned.
I tabellen nedenfor er samlet vejrdata for de tre år sammen holdt med kvælstofoptimum i hvede og de totale kornudbytter fra Danmarks Statistik. Der er meget stor forskel på kvælstofoptimum og kornudbytte i 2020 og 2018, og endnu ligner 2025 mere 2020 end 2018. Det er derfor alt for tidligt at tale om 2018 tilstande, og der er stadig mulighed for et godt kornår med god betaling for de tilførte næringsstoffer.
Hvis man vil gøre noget for at imødegå de nuværende forhold, giver det mening at kigge på de biostimulanter, der øger planternes robusthed overfor abiotisk stress som tørke. Her anbefaler vi YaraAmplix OPTITRAC, og det kan du læse meget mere om i nyheden fra sidste uge.
Tabel 1: Klima og udbyttedata for 2018, 2020 og 2025.
År |
Nedbør maj |
Temperatur maj |
Nedbør juni-juli |
N optimum hvede |
Kornudbytte |
2018 |
18,3 mm |
15,0 |
41 mm |
164 kg N/ha |
7005 mio kg |
2020 |
31,4 mm |
10,1 |
157 mm |
219 kg N/ha |
9579 mio kg |
2025 |
5,1 mm* |
10,6* |
? |
? |
? |
*= til 15. maj 2025 Kilde: DMI og Danmarks Statistik.
Nedenfor er de enkelte lokaliteter i kvælstofbarometeret gennemgået. Når man studerer figurerne, ser det ud som om, at der ikke er forskel på 150 og 200 kg N/ha tilført. Det skyldes, at de tre højeste niveauer (200, 250 og 300 kg N/ha) først får de sidste 50 kg N/ha i st. 37. Det vil sige, at der er tildelt samme dag som 5. måling, og så har det naturligvis ikke haft effekt endnu.
Første gødskning: 18-03
Anden gødskning: 10-04
Tredje gødskning: 12-05
Forfrugt: Hvede
Sort: Kvium
Sådato: 07-09
JB: 6
N-min.: 35
Selvom hveden er rykket fra st. 33 til 37, har kvælstofoptaget næsten stået stille her, og der er ikke meget effekt af tildelinger over 150 kg N/ha. Forsøget er gødet 3. gang 12. maj i henhold til planen, men for marken kan 3. tildeling godt afvente lidt og evt. revurderes.
Første gødskning: 26-03
Anden gødskning: 15-04
Forfrugt: Raps
Sort: RGT Stokes
Sådato: 24-09
JB: 6
N-min: ?
Her er større optag og mere respons for tildelinger over 150 kg N/ha end i Løkken. Man skal derfor være lidt mere på forkant med beslutning omkring 3. tildeling.
Første gødskning: 13-03
Anden gødskning: 07-04
Forfrugt: ?
Sort: Pacman
Sådato: ?
JB: ?
N-min.: ?
Her ligger hveden med et højt optag, men der er ikke sket ret meget siden sidste uge. Det er stærk jord og der høstes høje udbytter, så der må forventes behov for en 3. tildeling, men den kan afvente lidt endnu.
Første gødskning: 18-03
Anden gødskning: 15-04
Forfrugt: Hvede
Sort: Pacman
Sådato: 28-09
JB: ?
N-min.: ?
Med næsten 30 kg N/ha optaget i det overgødede led og et generelt fint optag, er dette lokationen med mest fart på væksten siden sidste måling. Man skal derfor på forkant med beslutning omkring 3. tildeling.
Første gødskning: 18-03
Anden gødskning: 15-04
Forfrugt: Hvede
Sort: Pacman
Sådato: ?
JB: ?
N-min.: ?
Som i Løkken er der ikke meget effekt af tildelinger over 150 kg N/ha, så 3. tildeling kan godt afvente lidt og evt. revurderes.
Første gødskning: 13-03
Anden gødskning: 10-04
Forfrugt: Vårbyg
Sort: KWS Danicum
Sådato: 05-09
JB: ?
N-min.: ?
Her mangler 5. måling grundet en teknisk fejl. Vi følger op på lokaliteten ved næste måling.
Der er i år tre forsøg med vårbyg i kvælstofbarometeret. Forsøgene er alle i st. 31 nu, og de viser flot respons for tilført kvælstof med optag på op til 60 kg N/ha. Sammenlignet med de tre foregående år - og i særdeleshed sidste år - er vårbyggen langt fremme i udvikling, da st. 31 og 60 kg N/ha i kvælstofoptag først plejer at blive opnået 20.-25. maj. Tidlig såning og gode vækstbetingelser har indtil nu givet ”medvind på cykelstien”.
Nu truer tørke imidlertid også vårbyggen, og derfor skal man også her kigge sin strategi efter i sømmene. Forsøgene i kvælstofbarometeret færdiggødes alle ved såning af hensyn til målingerne, men i praksis er delt gødskning i vårbyg en vej til både merudbytter og fleksibilitet i planlægningen.
Som det ser ud lige nu, får vi næppe et større kvælstofbehov end det man planlagde efter. Hvis man ved såning gemte noget kvælstof til senere, bør man kigge på sin udbytteforventning og eventuelt tage en N-Tester måling, før det udbringes. I vårbyggen også fleksibilitet, da beslutningen om eventuel gødskning kan tages frem til st. 39.
Nedenfor er de tre lokaliteter i kvælstofbarometer for vårbyg præsenteret.
Såning og gødskning: 21-03
Forfrugt: Roer
Sort: NOS Lollipop
N-min.: ?
Her mangler data fra 12-05, men ved første måling 05-05 lå den tæt på de to øvrige lokaliteter.
Såning og gødskning: 25-03
Forfrugt: Vårbyg
Sort: NOS Lollipop
N-min.: ?
Her er meget flot respons for stigende N. Det skal derfor ikke vente alt for længe med at beslutte sig for eventuel eftergødskning, hvis man er begyndt med fx 80 kg N/ha i en mark som denne.
Såning og gødskning: 21-03
Forfrugt: Vårbyg
Sort: Austen
N-min.: 81 kg
Der er fin gang i kvælstofoptaget og god effekt af stigende tildelinger. 80 kg N/ha følger bedre med de overgødede led her end i Rødekro, så det tyder på mere fleksibilitet i evt. timing af eftergødning.