Nyt fra nulparcellerne og 3. måling i kvælstofbarometeret

Fart på mineraliseringen – nogle steder

Nulparcellerne har optaget alt fra 14 til 43 kg N på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet ligger omkring 25 kg N/ha, hvilket er lidt over gennemsnittet ultimo april de sidste 10 år. April har været 1,5 grad varmere end normalt og sammen med regnen i påskeugen, har det sat gang i mineraliseringen rundt omkring. Det store spænd skyldes forskelle i forfrugter og brug af organisk gødning tidligere år. Når vi kommer til st. 37 vil vi give et bud på mineraliseringens betydning for behovet på hver lokalitet i kvælstofbaromeret, men allerede nu kan vi se, at den vil få stor indflydelse, med det store spænd der er.

Målingerne ses i figur 1, hvor man også kan se 10 års gennemsnit samt årene med højest og lavest mineralisering (2019 og 2016).

Ud fra mineraliseringen er vores forventning er fortsat, at det generelle tilførselsbehov i 2025 ender omkring normalen, dvs. at mineraliseringen kommer til at ende omkring gennemsnittet for alle 10 år. Dog har vækstbetingelserne været fine til nu, og udbyttepotentialet er godt. Det vil formodentlig stadig være tilfældet ved 3. tildeling, så for at bevare potentialet, bør man nok lægge sig på den gode side af det behov, mineraliseringen giver grundlag for. Der er gode muligheder for, at 10-20 kg N ekstra kommer hjem i form af øget udbytte.    

Kvælstofbarometeret

3. måling blev gennemført 28. april, og markerne var i st. 31-33. På nuværende tidspunkt er parcellerne med 50, 100 og 150 kg N/ha gødet færdig, mens de øvrige afventer 3. tildeling i st. 37, hvor de får de resterende 50 kg N/ha.

Alle gødede parceller fik de første 50 kg N/ha medio marts, så effekten af 2. tildeling fås ved at holde 50 kg N/ha op mod de øvrige. I figuren nedenfor er 3 måling vist for alle lokaliteter. Her er det tydeligt, at der nogle steder er god effekt af 2. tildeling, mens der fx i Ørbæk slet ikke har været effekt endnu (kurven flader helt ud ved tildelinger over 50 kg N/ha). Forsøget i Løkken buldrer afsted med høje optag i nulparcellen og særdeles god effekt af den tilførte gødning.

Faktisk skal vi tilbage til 2019 for at finde et forsøg, der havde optaget så meget kvælstof og var så langt i udvikling ultimo april (st. 33). Dengang endte det med, at forsøget, der havde meget fart på fra start, kun blev nr. 4 udbyttemæssigt. Det kan man jo tænke lidt over, når man beundrer naboens dybgrønne og frodige hvedemark.   

Timingen af 3. tildeling skal afpasses udviklingen og tempoet på kvælstofoptag. Forsøget i Løkken vil ”løbe tør” før de andre, så her skal man nok tildele primo maj, mens Maribo og Ørbæk kan vente 1-2 uger mere.    

De ugødede led i Maribo og Ørbæk ligger langt under de øvrige lokaliteters ugødede led i kvælstofoptag. Her er altså ringere mineralisering pt, og der kan derfor forventes et højere tilførselsbehov totalt.

Forskelle mellem lokaliteter

De store forskelle i effekt af 2. tildeling gør det oplagt se lidt nøjere på de enkelte lokaliteters forhold. Der blev nemlig ikke gødet på samme dato alle steder, og der har også været forskel i nedbør, selvom alle har fået tilstrækkeligt til at give effekt af gødningen. I tabellen nedenfor ses de 6 lokaliteters gødningsdatoer, nedbør siden 2. tildeling og meroptag i de parceller, der blev gødet ved 2. tildeling.

Når man ser på tallene, er der ikke nogen klar sammenhæng mellem tidspunkt for tildeling og efterfølgende kvælstofoptag, Således er det største meroptag opnået i Grenå, hvor man først gødede 2. gang den 15. april. Der er heller ikke klar sammenhæng mellem nedbør og kvælstofoptag, så det er snarere de lokale jordbundsforhold og måske sorten, der afgør, hvornår en tildelt gødning bliver til optag i planten.

Tabel 1: Datoer for gødningstildeling, samt nedbør og kvælstofoptag siden 2. tildeling.

Gødningstype og mængde ved opstart

Som vi omtalte ved 2. måling, indeholder dette års kvælstofbarometer afprøvning af ammoniumsulfatnitrat (ASN) med og uden tilsat nitrifikationsinhibitorer holdt op mod YaraBela AXAN uden inhibitorer. Målingerne fra disse forsøg ses i figur 3. Her ved 3. måling er det blevet meget tydeligt, at nitrifikationsinhibitorerne har forsinket kvælstoffrigivelsen betragteligt. Der er således optaget 5-7 kg N/ha mindre, når de er tilsat. Størst var effekten i Løkken, hvor der var optaget 20 kg N/ha mindre efter brug af inhibitor. Det bliver spændende at følge, om frigivelsen kommer senere, og de indhenter de øvrige parceller. Derimod er der ikke den store forskel på, hvilken gødning man har brugt ved 2. tildeling. YaraBela Axan; YaraLiva TROPICOTE (Kalksalpeter) og Ammoniumsulfatnitrat (ASN) giver alle omkring 60 kg N/ha i optag.     

Opstartsmængden var 50 kg N/ha i alle led, men for at blive klogere på opstartsmængdens betydning er der tilføjet et led, som blev startet op med 80 kg N/ha i YaraBela AXAN. Det er der tydelig effekt af nu, og der er i gennemsnit af 4 lokaliteter optaget 4-5 kg N/ha mere ved den høje opstartsmængde. En høj opstartsmængde er især relevant, hvis der er lav mineralisering, eller hvis 2. tildeling ikke kan udføres til tiden. Det bliver spændende at se, om der bliver en udbyttegevinst af den høje opstartsmængde i Ørbæk og Maribo, hvor mineraliseringen jo er lav.