2. måling i kvælstofbarometer og 2. tildeling i rug og vinterhvede

Foråret har indtil nu været langt tørrere og ca. 1,5 grader varmere end normalt. Det har givet perfekte forhold til markarbejdet og betyder desuden, at afgrøderne gror godt og tager for sig af den tildelte næring, hvilket også viser sig i kvælstofbarometerets 2. måling. Derfor er det ved at være tid for 2. tildeling i vinterhvede og vinterrug, og vi kommer med råd til timing og strategi fremadrettet i dette nyhedsbrev, støttet op med data fra kvælstofbarometeret.

Kvælstofbarometer

Den anden måling i kvælstofbarometeret blev gennemført 7.-8. april. Det er en uge tidligere end det plejer at være, og det skal man have in mente, når man sammenligner med data fra de tidligere år.

Status

Selvom det har været tørt i vejret, og der måles en uge tidligere end normalt, har der været god fart på kvælstofoptaget.

I nedenstående figur ses udviklingen fra 1. til 2. måling på de seks lokaliteter i hhv. nulparceller og de gødede parceller. Ved målingen var der ikke gødet anden gang endnu, så alle gødede parceller havde fået samme mængde (50 kg N/ha).

Kigger man på nulparcellerne ses det, at der kun har været beskeden mineralisering af jordpulje mellem de to målinger.

Meroptaget mellem 1. og 2. måling ligger på 0-7 kg N/ha, og er højest i Løkken og Haderslev, hvor nulparcellen nu har optaget over 20 kg N/ha.

Ser man på de gødede led, er der stor spredning. I Løkken og Haderslev har de 50 kg N/ha, der blev givet medio marts, udløst et optag på 15-20 kg N/ha, siden første måling, og de ligger nu omkring 30 kg N/ha i totalt optag. De øvrige steder i landet er der optaget 5-10 kg N/ha siden første måling, og alle ligger under 25 kg N/ha i totalt optag.

1figur — **Figur 1:** Der er stor forskel i udviklingen kvælstofoptag hen over landet. Både når det gælder nulparceller og gødede parceller.

Sammenligning med tidligere år

Kvælstofbarometeret har kørt siden 2014, og det giver os mulighed for at sammenligne dette år med de forrige. I figur 2 er vist 1. og 2. måling i hhv. nulparceller og gødede led de sidste syv år.

Her ses det, at kvælstofoptaget mellem første og anden måling i 2025 (forskellen på blå og rød søjle) er omtrent på niveau med gennemsnittet for alle 7 år, både i nulparceller og i gødede parceller. Det er sket til trods for, at anden måling ligger en uge tidligere i 2025. Foreløbig spiser afgrøderne altså godt af det tildelte kvælstof, og de relativt tørre forhold har tilsyneladende ikke begrænset optaget.

I figuren står 2019 frem som et år med meget højt optag. Det skyldtes dengang mildt vejr og rekordhøj mineralisering pga. de lave udbytter og det store kvælstofoverskud i 2018.

2-figur — **Figur 2:** 1. og 2. måling i kvælstofbarometer de sidste syv år. 2025 ligger omtrent på gennemsnitligt niveau for mineralisering, og optaget mellem 1. og 2. måling er også i niveau med gennemsnit, selvom 2. måling ligger en uge tidligere.

Nulparcellerne

Som i øvrige år har vi en række nulparceller liggende landet over. Ved at følge kvælstofoptaget i disse, kan vi se om mineraliseringen er over eller under et gennemsnitsår. Ved første måling medio marts, så det ud til, at 2025 ligger på et gennemsnitligt niveau, hvad angår mineralisering af kvælstof fra jorden.

Dette bekræftes ved anden måling, hvor der er optaget 19 kg N/ha i nulparcellerne som gennemsnit. Det svarer næsten til det gennemsnitlige optag i nulparcellerne primo april over de sidste 11 år, hvilket ses i figuren nedenfor, hvor den grønne linje (2025) ligger lige under den røde (11 års gennemsnit).

Der er altså ikke noget i nulparcellerne, som pt. indikerer et afvigende kvælstofbehov i år. I figuren ses også året med lavest mineralisering (2016, gul linje) og året med højest mineralisering (2019, blå linje).

3-fig — **Figur 3:** Udvikling i kvælstofoptag i nulparceller over tid. 2025 ligger på et gennemsnitligt niveau.

Gødningstype og mængde ved opstart

Dette års kvælstofbarometer indeholder afprøvning af ammoniumsulfatnitrat med og uden tilsat nitrifikationsinhibitorer holdt op mod YaraBela AXAN uden inhibitorer. Det ser ud til, at nitrifikationsinhibitorer i kombination med ammoniumsulfatnitrat fører til et lidt langsommere kvælstofoptag. Det så vi også sidste år, hvor det i sidste ende også medførte lavere udbytte at bruge ammoniumsulfatnitrat med inhibitor ved opstart, mens YaraBela AXAN ydede på niveau med øvrige gødninger.

Opstartsmængden var 50 kg N/ha i alle led, men for at blive klogere på opstartsmængdens betydning er der tilføjet et led, som blev startet op med 80 kg N/ha i YaraBela AXAN. Foreløbig er der optaget 8 % mere kvælstof hvor opstartsmængde var 80 kg N/ha.

Ved 2. tildeling gødes alle parceller op til 150 kg N/ha, og så vil de efterfølgende målinger vise, om forspringet holder og i sidste ende har betydning for udbytte og proteinprocent. I figur 4 ses kvælstofoptaget ved de forskellige gødningstyper og mængder.

**Figur 4:** Nitrifikationsinhibitorer har hæmmet optaget af kvælstof en smule, og en øget opstartsmængde medfører et øget optag på ca. 2 kg N/ha, svarende til 8%.

2. tildeling

Inden anden tildeling udføres, skaI man tage hele gødningsplanen op til overvejelse og afgøre, om man skal have 2, 3 eller måske 4 tildelinger i alt. Vi mener, at mindst 3 tildelinger er standard i hvede og bør overvejes i vinterrug. I det nedenstående giver vi vores bud på afsluttende gødningsstrategier i vinterhvede og vinterrug.

Ved begge afgrøder kommer vi ind på muligheden for graduering af gødskningen. Helt overordnet gælder, at jo senere du kan graduere, jo bedre kan du tage højde for de forskelle i vækst, der opstår gennem foråret. Der skal være respons for mineralisering fra jorden og tildelt husdyrgødning, før man kan tage højde for forskelle i disse faktorer.

Vinterhvede

Væksten i vinterhvede er i år til den hurtige side. Mange marker står i begyndende strækning, og dermed er det tid til 2. tildeling. Det gælder især, hvis man har brugt en lav N-mængde ved første tildeling, og er der valgt en NPK-gødning, som kun tilfører 30-50 kg N ved vækststart, er absolut på tide med 2. tildeling, hvis det ikke er sket allerede.

Fra målinger i N-Barometeret gennem de sidste 11 år har vi tydeligt set, at den helt store vækst i vinterhveden sker fra omkring begyndende strækningsvækst. I figur 1 er vist data for år 2021, hvor kvælstofoptaget nærmest eksploderede, da strækningen begyndte. Markerne optog 5-6 kg N/ha om dagen. Dette optag skal der være gødning til!

Over de 11 år har datoen for begyndende strækning varieret fra 2. april til 5. maj, og der er ofte en til to uger i forskel i udviklingen mellem de tidligste og de seneste egne. I år er udviklingen ret hurtig, og i kvælstofbarometeret er det kun marken i Ringsted, som ikke har nået st. 30 d 7.-8. april.

Når den kraftige vækst sker, må der ikke være mangel på næringsstoffer. Derfor bør anden tildeling i år ske fra nu og frem, så vi kommer på forkant af strækningsvæksten, og ved udgangen af påske, bør al vinterhvede være gødet, så der kun mangler de sidste 30-40 kg N/ha til graduering omkring st. 37.

**Figur 5:** Kvælstofoptaget i de 9 forsøg i kvælstofbarometeret i 2021. Der var et meget stort optag i strækningsfasen fra stadie 30 og frem til stadie 37-40. I flere tilfælde på 5-6 kg N/ha om dagen.

Med 150-160 kg N/ha tildelt i alt medio april, er der ofte plads til en tredje tildeling på 30-50 kg N, som bør gives i st. 37-39. Det er også ved denne 3. tildeling, at en eventuel graduering skal foregå. Først på dette tidspunkt kan man tage fuldt højde for alle variationer i marken, herunder eventuel uens virkning af gylle og forskel i mineralisering.

I vinterhvede skal tilførsel af fosfor og kalium afstemmes med den forventede fraførsel, og hveden tilføres derfor NPK-gødning ved vækststart i foråret. På denne måde har afgrøden adgang til lettilgængelige næringsstoffer og vil i mindre grad være afhængig af mineraliseringen fra jorden. Ved anden gødningstildeling medio april vil der stadig være effekt ved tilførsel af fosfor og kalium.

Er tilførsel og fraførsel af næringsstoffer ikke afstemt ved første gødningstildeling, vil det på nuværende tidspunkt være en fordel at anvende eksempelvis NPK gødning YaraMila 21-3-10 m. S, Mg, B. Det er især fosfor som fjernes med kernen, mens det er halmen, der bortfører kalium.

Et udbytte på 8 ton hvede, frafører 20-25 kg fosfor og 65-75 kg kalium pr. hektar, når halmen også bortføres.

Vinterrug

Gødningsstrategien for kvælstof i vinterrug er ofte todelt. Første tildeling med omkring 50 kg N/ha er udført ved begyndende vækst, og er nu aktuelt at udføre anden gødningstildeling, som skal udføres inden begyndende strækning. Hvis man vælger en todelt strategi, skal vinterrug færdiggødskes med resten af kvælstoffet snarest. Det vil i mange tilfælde betyde, at der nu tilføres 80-100 kg N/ha.

Skal kvælstoftildelingen i vinterrug gradueres, anbefales en tredelt strategi. Her gemmes ca. 30-40 kg kvælstof pr. ha til udbringning lige inden fanebladets fremkomst (st. 34-37). Det er her vigtigt ikke at komme for sent, da forsøg med tildeling i vinterrug efter skridning viser dårlig effekt og resulterede i lavere udbytte.

En tredeling vil reducere risikoen for lejesæd og øge proteinprocenten i kernen en lille smule i forhold til en todeling.

Vinterrug kan med fordel tildeles NPK gødning i både første og anden gødningstildeling. Er der anvendt husdyrgødning eller gylle, anvendes YaraBela SULFAN som kvælstofgødning. Denne sikrer en tilpas høj tilførsel af svovl. Det anbefales at bruge gødninger, hvor kvælstoffet er opdelt mellem ammonium og nitratkvælstof. Det kan f.eks. være YaraMila 21-3-10 m. S, Mg, B, der indeholder 40 % nitrat og 60 % ammoniumkvælstof.

Vinterrug med et udbytteniveau på 65 hkg/ha har et fosforbehov på 20 kg P og et kaliumbehov på 50-60 kg K pr. hektar. Er udbytteforventningen på 75-80 hkg/ha, stiger behovet for fosfor til 25 kg P/ha og kaliumbehovet til 60-65 kg K/ha.

Tørt vejr udløser mere manganmangel

Med de tørre forhold vi har for tiden, øges risikoen for, at mangan iltes i jorden og bliver utilgængeligt for planterne. Derfor bør alle vinterkornsmarker dækkes ind med en mikronæringssprøjtning, der tilfører 150-200 gram mangan/ha snarest. Det gælder især på lette jorde og ved høje reaktionstal. Vi anbefaler 1,5 l YaraVita GRAMITREL/ha. Herved bliver planternes behov for mangan, kobber og zink dækket ind, og de får desuden godt tilskud af magnesium, der bl.a. er centralt for klorofyldannelse og dermed fotosyntese.