Anlæg nulparceller og bliv meget klogere!

De første 150 kr./ha opnås ved at ramme den totale tildeling på marken korrekt, mens de sidste 150 kr./ha opnås ved at graduere den sidste tildeling. De første 150 kr./ha kan alle landmænd få del i, uanset om de graduerer eller ej. Det kræver blot, at man anvender et værktøj, der kan fastlægge kvælstofbehovet i vækstsæsonen, så gødningsplanen kan korrigeres mark for mark før sidste tildeling.

Nulparceller er et meget simpelt og nemt værktøj at bruge til dette formål, og de er tillige efterprøvet i mange vækstsæsoner, hvor de har vist deres værd. Når man har fastlagt kvælstofniveauet for marken, kan man hente de sidste 150 kr./ha ved at graduere sidste tildeling. 

Et sikkert mål for mineralisering af kvælstof 

En af de centrale forudsætninger, der er for at kunne fastsætte et optimalt niveau for tildeling af kvælstof, er naturligvis at kende mineraliseringen. Hvad bidrager jorden med af sig selv? Det spørgsmål har vi traditionelt besvaret med N-min. målinger, der angiver mængden af mineraliserbart kvælstof før vækststart. Disse målinger har imidlertid to klare begrænsninger. For det første viser de ikke, om planterne rent faktisk optager det mineraliserbare kvælstof. De viser kun, at det er der. For det andet viser de ikke, om puljen af mineraliserbart kvælstof ændres efter målingen. Eksempelvis vil omsætning af en efterafgrøde øge puljen over tid, og den tid, det tager at omsætte efterafgrøden, vil afhænge af de klimatiske betingelser. 

Hos Yara mener vi, at der findes et bedre mål for planternes kvælstofoptag fra jordpuljen end N-min. Vi kigger på planterne og undersøger, hvor meget kvælstof der rent faktisk er optaget. Dette gøres ved at anlægge nulparceller ved vækststart. Disse parceller følges gennem hele vækstsæsonen, hvor man med en håndholdt Yara N-Sensor måler optaget i parcellerne.  

Erfaringer fra 2021 

I 2021 var det ventet, at der fra vækststart i marts ville være et forholdsvis højt optag i nulparcellerne. Vinteren havde været relativt tør, og der var målt høje N-min. værdier, hvilket også gav en historisk negativ kvælstofprognose. Imidlertid lå optaget ved vækststart på niveau med de sidste 6 års gennemsnit, så de høje N-min. værdier var ikke kommet til udtryk i kvælstofoptag. Det skyldes formodentlig, at vinteren var noget koldere end de foregående års meget milde vintre, så det var ventet, at der ville komme et boom i kvælstofoptag, når først foråret kom.  

Foråret 2021 var koldere og til dels også vådere end de foregående mange år, så det forventede boom i kvælstofoptag udeblev frem til midten af april. Herefter begyndte der at ske noget, og ved målingernes afslutning ultimo maj lå kvælstofoptaget i nulparcellerne på niveau med optaget i år 2019, der hidtil har været året med højest mineralisering. Hele udviklingen er illustreret i figur 1. Her er også vist udviklingen i år 2016, der er året med lavest mineralisering. Figuren viser, at kurveforløbet i 2021 adskiller sig væsentligt fra foregående års. Udviklingen er mere eksponentiel, fordi mineralisering og kvælstofoptag kom relativt sent. I andre år har udviklingen næsten været lineær, men dog matematisk set bedst beskrevet som eksponentiel. 

Figur 1: Kvælstofoptaget i nulparcellerne endte i 2021 noget over gennemsnit for de foregående 7 år, men lå dog lidt under først på sæsonen. I gennemsnit var kvælstofoptaget i st. 37 ca. 40 kg N/ha i nulparcellerne i 2021. 

Udnyt viden fra Nulparcel 

Når man måler optaget fra sin nulparcel gennem foråret, kan viden fra disse målinger bruges aktivt ved den videre gødningsplanlægning. Eksempelvis kan en høj mineralisering ved vækststart betyde, at man skruer lidt ned ved første tildeling. Herefter følges optaget i nulparcellen, og hvis det går i stå, kan man skrue tilsvarende op ved anden tildeling. Når man skal til sidste tildeling, anbefaler vi, at man supplerer sin viden fra nulparcellen ved at måle med Yara N-Tester i marken. Hermed fastlægges det gennemsnitlige N-niveau for sidste tildeling. Den sidste tildeling kan yderligere forfines ved at graduere kvælstofmængden indenfor marken med den traktormonterede N-sensor eller med det satellitbaserede værktøj Atfarm.  

Sådan anlægger du nulparcel 

En nulparcel anlægges ganske simpelt ved at brede en presenning ud, når der gødes første gang og markere stedet med en stok – se billede. Samme felt dækkes til ved alle kommende gødskninger.  

Hvis man har gylle med i gødningsplanlægningen, skal nulparcellen placeres præcis midt mellem to gyllespor. Ved udbringning af gylle slår man et sving udenom nulparcellen første gang, man passerer den. Anden gang man passerer, bliver man i sporet. Herved får man skabt flere forskellige kombinationer af gylle og handelsgødning – se principskitse. 

Figur 2: Principskitse for anlæg af nulparcel med gylle 

Maxparcel 

Nulparcellen bør suppleres med en maxparcel ved siden af, hvor man giver et par deciliter gødning ekstra på 3 x 3 meter. Herved får man et mål for markens potentiale for kvælstofoptag og kan eventuelt justere sin tildeling, hvis man har fejlvurderet sin marks maksimale potentiale for kvælstofoptag ved gødningsplanlægningen. I figur 3 kan du se, hvordan en maxparcel etableres. 

Figur 3: Princip bag maxparcel 

Lad os følge din parcel! 

Fra Yara tilbyder vi at komme ud og følge så mange nulparceller, som vi kan overkomme i dette forår. Hvis du anlægger nulparcel, vil vi derfor meget gerne høre fra dig og aftale det videre forløb. Vi har desuden aftale med flere landboforeninger om anlæg og målinger i nulparceller. Du kan derfor også eventuelt kontakte din planteavlskonsulent, om nulparceller tilbydes fra rådgiverside.    

Vi anbefaler alle landmænd at forsøge sig med nulparceller. Selvom vi ikke kommer ud og måler i din parcel, vil kuløren i nulparcellen alene være en øjenåbner for mange. Prøv eventuelt også at anlægge flere nulparceller i samme mark og se hvor forskelligt de kan falde ud indenfor marken. Vi ser frem til en sæson med nulparceller over det ganske land og vil følge så mange, som overhovedet muligt.