Graduer sengødskning og eftergødskning i kartofler med Atfarm

Atfarm er et oplagt værktøj til graduering af eftergødskning og sengødskning i kartofler

Atfarm kan se nuancer i markens vækst langt ind i sæsonen og er derfor helt suveræn til graduering på tidspunkter, hvor andre programmer ingen forskelle kan se. På billedet ses en mark med stivelseskartofler fotograferet medio juli. Til venstre er marken analyseret med NDVI og her ses ingen forskelle i biomasse. Til højre er marken analyseret med Atfarm. Her ses tydelige forskelle i vækst, og dermed giver Atfarm et grundlag at graduere ud fra i situationer, hvor andre programmer må give op. Dermed er Atfarm det oplagte værktøj til graduering i kartofler – og det er ganske gratis resten af 2023. 

Til venstre ses NDVI index. Til højre ses Atfarms index. Det er tydeligt, at Atfarm giver mulighed for at opdage nuancer i vækst og dermed graduere gødning, mens NDVI ingen forskel registrerer.

Fastsættelse af mængde

Forholdene i vækstsæsonen – ikke mindst nedbøren – har naturligvis betydning for, hvor stor en mængde, der skal udbringes ved sengødskningen. Rigtig mange fraviger den oprindelige gødningsplan, og bruger et eller flere beslutningsstøtteværktøjer og flytter kvælstof mellem marker, før der gødes. Mængden, der udbringes, fastsættes ofte med horiba tester, men Yara N-Tester kan også give en pejling på den optimale mængde – det kræver blot, at man har et overgødet felt i marken og sætter målingen i omgivende mark i forhold til det overgødede felt. Er N-Tester måling i marken og N-Tester måling i overgødet led mindre end 0,95, anbefales kvælstoftildeling. Endelig kan planteanalyser hjælpe med til vurderingen af et eventuelt kvælstofbehov. Retningslinjerne for dette stod bl.a. i kartoffelnyt nr, 16, 2021, jf tabel nedenfor.

Økonomien i sengødskning

Der er udført talrige landsforsøg med sengødskning af kartofler gennem tiden. Udbytterespons varierer meget, og det kan ikke siges, at sengødskning giver garanti for øgede udbytter. En strategi med sengødskning giver til gengæld altid værdi i form af en mere fleksibel plan, hvor man langt bedre kan tage højde for det enkelte års vækstbetingelser og tilpasse sin gødskning efter det. Ligeledes giver strategier med sengødskning større mulighed for omfordeling af kvælstof mellem marker og, især inden for den enkelte mark, som vist i afsnittet om Atfarm og kartofler ovenfor.

De seneste forsøg med sengødskning viser meget godt variationen i merudbytterne. I tabel 1 og 2 nedenfor er vist resultater i hhv. proceskartofler og stivelseskartofler, hvor man har gemt ca. 30 % af planlagt gødningsmængde til juni/juli. Resultaterne er ikke signifikante, og i gennemsnit går forsøgene omtrent i nul. Man skal blot huske, at der i disse forsøg ikke er udført graduering af sengødskningen, samt at strategier uden sengødskning afskærer muligheden for at justere efter vækstbetingelserne i sæsonen og forskelle i mineraliseringen mellem marker.   

Valg af produkt

Som gødningskilde til eftergødskning er YaraBela AXAN og YaraLiva TROPICOTE blevet testet i landsforsøg flere gange.

Konklusionen er, at når betingelserne og behovet for eftergødskning er til stede, giver begge produkter gode merudbytter. Eksempelvis var der i det våde år 2017 et økonomisk merudbytte på 2.688 kr./ha ved at gemme 100 ud af 250 kg N og tildele dem af fire omgange i form af YaraLiva TROPICOTE.