Artikler
marts 07, 2024

Nogle kornmarker har brug for hurtig starthjælp i form af YaraVita KOMBIPHOS

Af: Jesper Ulnitz

Mange vinterbyg- og kornmarker har brug for en meget hurtig opstart. Det er marker eller områder af marker hvor planterne har været udsat for oversvømmelser og dermed iltmangel og kun har haft mulighed for at udvikle et meget lille rodnet.


Er planterne i en kondition, hvor omsåning vil være for drastisk, kan tilførsel af en mindre mængde bladfosfor hjælpe planterne videre med udvikling af rodnettet og dermed hurtigere udnytte den tilførte gødning eller fosfor fra jordvæsken. Fosfor stimulerer rodudviklingen.

 

YaraVita KOMBIPHOS er det oplagte valg til bladgødskning med fosfor. YaraVita KOMBIPHOS har markedets højeste koncentration med 192 g P/l og er derfor drøj og prisbillig i brug. Desuden er det formuleret på basis af fosforsyre og tilsat adjuvants (spredeklæbemiddel).

Denne formulering ligger i tråd med undersøgelser fra Københavns Universitet, der blev præsenteret på SEGES i december 2019. Undersøgelserne viste, at der er forskel på, hvor godt planter kan optage fosfor via bladene, alt efter hvilken fosforkilde man bruger, og hvilke adjuvants man tilsætter.

Her var optageligheden af produkter baseret på fosforsyre høj, og tilsætning af adjuvants øgede optageligheden. YaraVita KOMBIPHOS har således en formulering, der sikrer bedst mulig optagelse i planterne. Produktet er blandbart med flere pesticider, men vi anbefaler altid, at man tjekker tankmix.com og eventuelt laver en prøveblanding, før man blander i sprøjtetanken.

Bladgødskning med fosfor kan være effektivt til afhjælpning af fosformangel eller stimulering af væksten/rodudviklingen, men kan ikke dække afgrødens behov for fosfor. Der er ikke udført ret mange forsøg med bladfosfor under danske forhold, men vores tyske kolleger har til gengæld arbejdet med det i flere år - og ofte med store merudbytter og klare visuelle forskelle til følge. Et eksempel herpå ses i figur 1.

Figur 1: Merudbytte med 5 L/ha YaraVita KOMBIPHOS i st. 25/27, Prignitz, Tyskland 2013.  

 

YaraVita KOMBIPHOS indeholder udover fosfor og kalium, magnesium, mangan, zink og calcium. Specielt zink er også medvirkende til stimulering af rodvæksten.

 

Anbefaling i nødlidende vintersæd er 2-3 liter pr ha. Ved manglende vækst kan behandlingen gentages efter 10-14 dage. Vandmængde: 50-200 l/ha. For at afdække et eventuelt mangan behov bør der medtages et egnet manganprodukt.

YaraVita KOMBIPHOS forhandles af DLA gruppen.