Kalium og natriums indflydelse på udbyttet i sukkerroer

Kalium og natrium har begge en lignende effekt på vækst, udvikling og sukkerroernes produktivitet. Begge næringsstoffer kan spille en vigtig rolle i reguleringen af vand i planten ved at kontrollere vandtab fra stoma på bladets overflade. Kalium kontollerer de ioniske koncentrationer inden i plantecellerne og transporterer sukker til roden.

Planter med kaliummangel er karateriseret ved blade med små brune nekrotiske pletter, som først ses ved bladranden og ved svære tilfælde vil bevæge sig mod bladets midte, dog uden at angribe nerverne.

Sukkerroer optager store mængder kalium og natrium og de to elementer er ombyttelige, hvilket vil sige at den ene kan erstatte den anden. Sukkerroer fjerner op til 100 kg K/ha i rødderne, men anbefalinger for anvendelse er lavere da forsøg ikke viser en effekt ved så højt et niveau. Dette kan målrettes ved jordbundsanalyser. Kalium anvendes  normalt  sammen med kvælstof før såning. 

Som nævnt spiller natrium, ligesom kalium, en vigtig rolle i reguleringen af af vand i planten ved at kontrollere de ioniske koncentrationer inden i plantevævet, heriblandt stoma. Transport af sakkarose til roden er også hjulpet af natrium.

Lave niveauer af natrium i jorden ses ofte i områder hvor den årlige mængde nedbør overgår fordampningen, som resulterer i udvaskning af jorden. I klimaer hvor fordampningen overgår nedbørsmængden, kan natrium ophobe sig i jorden og nå niveauer der er skadelige for afgrøderne.

De steder hvor natrium niveauerne er lave, er effekten ved anvendelse bevist i forskellige forsøg.