Artikler
august 31, 2022

Recirkulering af drænvand

Af: Niels Holmenlund

Recirkulering af drænvand bliver mere og mere aktuelt. Incitamentet til at skifte til recirkulering af drænvandet har indtil nu været af miljømæssige hensyn. Kraftigt stigende råvarerpriser de seneste år, kan gøre det nødvendigt at omstille til et dyrkningssystem, hvor drænvandet opsamles og recirkuleres/genbruges for at opnå en rentabel produktion. Meget peger på, at recirkulering af drænvand reducerer omkostninger til gødning med op til 30%.


Recirkulering af drænvand

Miljøhensynet

Når drænvandet recirkuleres, forebygger man, at overskydende gødningssalte siver ned i jorden og videre ned i grundvandet, vandløb, søer m.v. Dette giver rigtig god mening med hensyn til vores fælles miljø. Systemer hvor drænvandet opsamles, vil oftest være de mest bæredygtige. Dette betyder, at dyrkning med gødevanding og mineralgødning i mange tilfælde vil være den mest optimale løsning.

Vandkvalitet

Råvandets kvalitet er alt afgørende for optimal dyrkning ved recirkulering af drænvand. Råvand skal have et så lavt indhold som muligt af natrium, klorid og svovl. Specielt et lavt indhold af natrium er vigtigt, idet planter hæmmes af natrium bl.a. fordi natrium hæmmer optagelsen af kalium, magnesium og calcium.
Optimalt vil det også være, om bikarbonatindholdet i råvandet ligger under 150 mg/liter.
Lever råvandet ikke op til disse krav, skal man forsøge at forbedre råvandet. Det kan f.eks. gøres ved at opsamle regnvand eller producere omvendt osmose vand og mikse disse i et passende forhold med boringsvandet.
Rent regnvand er heller ikke godt, idet dette er for ”blødt” og oftest vil resultere i for lavt pH i rodzonen.

Systemer til opsamling af drænvand

Skal drænvandet recirkuleres, er det vigtigt, at drænvandet holdes så rent som muligt. Undgå samtidig unødig vækst af alger og andre mikroorganismer i drænvandet. Dette betyder, at man bør vælge systemer, hvor drænvandet udsættes for mindst muligt sollys. Anbefalede systemer kan f.eks. være:

  • Hæve-sænkeborde, f.eks. til potteplanter (Figur 1)
  • Borde med lukkede render f.eks. til dyrkning af salat (Figur 2)
  • Spande/kasser forbundet til lukket rørsystem, f.eks. til bærdyrkning (Figur 3)
  • Hængende render f.eks. til væksthusgrøntsager (Figur 4)

Drænvandet bør opbevares i egnet tank, som er 100 % sikret mod forurening samt sollys.

image1lmfk.png

Figur 1. Hæve-sænkeborde til bl.a. potteplanter

 

imagemzszq.png
Figur 2. Rendesystem bl.a. til salat.

 

imageuh9tk.png

Figur 3. Containersystem til frugt og grøntsager
findes i  mange varianter.
Her agurk i container forbundet til opsamlingsrør.

 

image26ru.png

Figur 4. Dyrkning på hængende render.
Meget egnet til recirkulering.

 

Rensning af returvandet

Inden drænvandet genanvendes som vandingsvand, skal det renses for organiske urenheder, svampe, bakterier samt virus.
Organisk partikler renses ved brug af grovfiltre, maskefiltre samt sandfiltre.
Drænvand fra diverse dyrkningssystemer kan under ugunstige forhold indeholde planteskadelige organismer som bakterier, svampe og virus. Faren for dette er minimal og oftest er mange gartnere alt for skræmte for dette ved overgang til dyrkning med recirkulering.
Trods den minimale risiko, der er for at sprede plantesygdomme, skal det dog altid anbefales at investere i rensning af drænvand før det genanvendes.

Anbefalede anlæg til desinfektion af drænvand er:

  • Opvarmning af drænvand
    Opvarmning til 96 grader i 30 sekunder er den enkleste og mest sikre metode til at rense vandet for plantesygdomme. Samtidigt sikrer denne metode, at alle næringssalte bevares. I visse gartnerier kan denne metode være en dyr løsning, og man må finde en alternativ metode.
  • Behandling med UV-lys
    Anlæg hvor drænvandet udsættes for UV-stråler er et godt alternativ til opvarmning.
    For at denne metode skal virke 100 % kræves dog, at UV-lamperne renses ofte og drænvandet er nogenlunde klar. Drænvandet må ikke indeholde store mængder organiske partikler eller være meget farvet at diverse jern-chelater. Vælges UV-behandling skal man så vidt det er muligt undgå jernchelater som EDDHA (YaraTera Rexolin Q48) og HBED (YaraTera Rexolin X60).
  • Biologiske filtre
    Er man helt sikker på, at man ikke har problemer med virussygdomme, kan et biologisk filter være et billigt og godt alternativ til de to ovenstående. Biologiske filtre kan f.eks. være zeolit- eller stenuldsfiltre. Når drænvand render gennem disse filtrer, vil nytteorganismer bekæmpe bakterier og svampe.

Gødningsplanen

Når man går fra et åbent til at lukket system med genbrug af drænvand, vil det altig være en god ide, at få justeret på den oprendelige gødningsplan. Erfaring viser, at calcium, magnesium og mikrostoffer oftere ophobes over tid, hvis drænvandet genanvendes. Omvendt viser erfaring at gødningsstoffer som fosfor og kalium reduceres over tid. Gødningplaner til recirkulering skal tage hensyn til ovennævnte forhold.
Når man skifter fra åbent til lukket system anbefales, at man i den første tid efter opstart tager jævnlige analyser. Ingen gartnerier er ens, og oftest tager det lidt tid at få justeret til den helt rigtige gødningsplan. Når analyser viser, at man har ramt den rette gødningsplan, kan man reducere på frekvensen af analyser.

Spørg gerne Yara til råds vedrørende gødningsplaner til dyrkning med recirkulering.