Med en stadig stigende verdensbefolkning og store klimaudfordringer over hele jorden står menneskeheden overfor store udfordringer. Alle lige fra det enkelte individ til store multinationale selskaber som Yara, må gøre hvad vi kan for at bidrage til den grønne omstilling.
Yara har for nylig oprettet en intern enhed, som fremadrettet skal drive arbejdet med cirkulær økonomi. Det handler om genvinding og at finde cirkulære forretningsmodeller gennem hele værdikæden. Et godt eksempel er udviklingen af nye genvindingsteknikker af fosfor, som derefter kan bruges i produktionen af NPK-gødning.
Bæredygtighed får nu meget mere fokus blandt alle brancher globalt, og det betyder også, at landbruget r i naturligt fokus. I Yara ved vi, at dyrkning med brug af handelsgødning og nutidens teknikker er det mest bæredygtige for at skabe fødevaresikkerhed for en voksende verdensbefolkning. Samtidigt findes der dog mange områder, hvor vi i Yara stadig kan blive bedre.
Der er nu startet flere initiativer for at gøre Yara mere bæredygtigt – heriblandt udviklingen af det automatiserede, førerløse og eldrevne skib Yara Birkeland, samarbejdet med Lantmännen i Sverige om at skabe verdens første fossilfrie værdikæde og fokus på cirkulær økonomi. I forrige nummer af Vækstaktuelt (Nr 2. 2019) har vi beskrevet andre tiltag i Yara, der har til formål at udvikle fremtidens gødningsproduktion mod en mere energieffektiv retning.
Cirkulær økonomi kan meget simpelt beskrives ved, at det som anses for den enes skrald, er den andens råvarer. Intet, eller i hvert fald så lidt som muligt, skal ende som deponi. Eksempler på dette er biogasanlæg med industriaffald og husdyrgødning samt steder, hvor borgernes madaffald forvandles til biogas, der herefter kan bruges til opvarmning eller omdannes til naturgas.
Dette er klassiske eksempler på genvinding, men der ledes lige nu efter cirkulære genvindingsmodeller gennem hele virksomheden. Blandt andet er der stor interesse for et cirkulært flow af fosfor, som er en vigtig råvare.
Fosfor udvindes fra fosformalm (apatit) og er en begrænset ressource. Omkring 75 procent af alt kommercielt tilgængeligt fosformalm findes i Marokko og Vestsahara. EU er derfor i dag nødsaget til at importere omkring 90 procent af den nødvendige fosfor til produktion af NPK-gødning. Dette gør EU landenes gødningsproduktion sårbar, hvilket også kan gå ud over fødevareproduktionen.
Den eneste fosformine i EU tilhører Yara og ligger i Siilinjärvi i Finland. Der findes derfor to centrale grunde til, at EU fokuserer på genvinding af fosfor. For det første det miljømæssige aspekt og for det andet at sikre tilgængelighed af fosfor til fremtidens fødevareproduktion.
Foruden minedrift findes der allerede i dag andre kilder til fosfor. Vores spildevandsanlæg arbejder aktivt med at rense spildevandet for blandt andet fosfor. Dette gøres for at modvirke, at uønskede stoffer løber ud i omkringliggende åer, søer og i grundvandet.
En af de mest almindelige metoder til rensning af spildevand er ved at tilsætte jern- eller aluminiumssalte på rensningsværket. På denne måde udfældes fosforen, og den samles som fast form i spildevandsslammet. Slammet kan sidenhen deponeres, brændes eller anvendes i produktionen af biogas, hvorefter restproduktet kan anvendes på markerne. Fosforen i denne form er dog ikke direkte optagelig for planterne og giver derfor en begrænset effekt på udbyttet.
Et alternativ til at sprede slammet direkte på markerne er at bearbejde og forædle det. Et eksempel kan være at anvende den rensede fosfor direkte på Yaras fabrikker. En metode, som kort beskrevet, går ud på at brænde slammet ved meget høje temperaturer og efterfølgende
anvende asken som fosforkilde.
Det kan lyde enkelt, men kræver meget udvikling både på spildevandssiden og på produktionssiden, da produktionssikkerheden skal kunne sikres gennem alle led. Her er det især afgørende, at man kan undgå uønsket tilførsel af følgestoffer og tungmetaller fra det rensede fosfor. Der vil gå lang tid, inden den genanvendelige fosfor bliver den mest anvendte i NPK-produktionen.
Udviklingen er dog i gang, og der tages hele tiden store skridt i den rigtige retning. Større krav for fosforgenvinding Kommende lovgivningskrav på genvinding af fosfor i Europa kommer til at betyde større mængder slam, som skal håndteres og gennemgå forskellige processer. I Danmark har vi allerede krav til indholdet i spildevand fra danske rensningsanlæg. Dette betyder for eksempel krav til maksimum mængde fosfor og kvælstof i spildevandet.
Yaras rolle bliver her at hjælpe til med den fosfor, som kan genbruges. For at det skal være holdbart, både i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv, skal transport så vidt muligt begrænses, hvilket gør den geografiske faktor vigtig.
For at sikre den fremtidige udvikling inden for området, har vi i Yara oprettet en ny forretningsenhed, som udelukkende arbejder med cirkulær økonomi. Denne enhed har som fokus og ansvar at hjælpe med at identificere og drive aktuelle projekter i Yara i samarbejde med eksterne partnere i EU.
Problemstillingerne inden for det cirkulære område er ofte komplekse, men gennem samarbejde med forskellige aktører er der større chance for afgørende fremskridt. Udvikling af de cirkulære processer og fokus på lovgivning inden for området har medført stor udvikling. Dette har også gjort, at Yara nu har mulighed for at arbejde strategisk inden for området både lokalt og globalt.
Genbrug af fosfor er bare et af områderne inden for cirkulær økonomi, som Yara fokuserer på lige nu. Genvinding af andre næringsstoffer som for eksempel kvælstof, kalium og mikronæringsstoffer er også meget interessant.
I alle Yaras projekter og initiativer er produktkvalitet og produktsikkerhed altid i højsædet. Anvendelse af alternative råvarekilder må aldrig have en negativ påvirkning på slutproduktet, hverken når det gælder renhedsgrad, produkttilgængelighed eller tilgængeligheden af selve næringsstofferne for planterne.
De produkter landmanden køber skal altid have samme høje kvalitet uafhængigt af råvarernes baggrund. Kan vi sikre den høje kvalitet og samtidig bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion, så er det bestemt en vej at forfølge for alle parter.