Tid til 2. kvælstoftildeling i vinterhvede og vinterrug – hvad viser N-barometeret?

Generelt om 2. tildeling

Inden anden tildeling udføres, skaI man tage hele gødningsplanen op til overvejelse og afgøre, om man skal have 2, 3 eller måske 4 tildelinger i alt. Vi mener, at mindst 3 tildelinger er standard i hvede og bør overvejes i vinterrug. I det nedenstående giver vi vores bud på afsluttende gødningsstrategier i vinterhvede og vinterrug.

Ved begge afgrøder kommer vi ind på muligheden for graduering af gødskningen. Helt overordnet gælder, at jo senere du kan graduere, jo bedre kan du tage højde for de forskelle i vækst, der opstår gennem foråret. Der skal være respons for mineralisering fra jorden og tildelt husdyrgødning, før man kan tage højde for forskelle i disse faktorer.

Vinterhvede

Væksten i vinterhvede er som nævnt rolig i år, men vi nærmer os begyndende strækning, og dermed er det tid til 2. tildeling. Det gælder især, hvis man har brugt en lav N-mængde ved første tildeling, og er der valgt en NPK-gødning, som kun tilfører 30-50 kg N ved vækststart, er det absolut på tide med 2. tildeling, hvis det ikke er sket allerede.

Fra målinger i kvælstofbarometeret gennem de sidste 12 år har vi tydeligt set, at den helt store vækst og kvælstofoptag i vinterhveden sker fra omkring begyndende strækningsvækst. I figur 1 er vist data for år 2021, hvor kvælstofoptaget nærmest eksploderede, da strækningen begyndte. Markerne optog 5-6 kg N/ha om dagen. Dette optag skal der være gødning til!

Over de sidste 12 år har datoen for begyndende strækning varieret fra 2. april til 5. maj, og der er ofte en til to uger i forskel i udviklingen mellem de tidligste og de seneste egne. I år ser udviklingen rolig ud, og vi har her medio april endnu ikke nået st. 30 i forsøget i Århus, jf fotos senere i nyhedsbrevet. Ifølge vejrudsigten er der lunere vejr på vej, og når den kraftige vækst sker, må der ikke være mangel på næringsstoffer. Derfor bør anden tildeling i år ske fra nu og frem, så vi kommer på forkant af strækningsvæksten, og d. 20.-22. april, bør al vinterhvede være gødet, så der kun mangler de sidste 30-40 kg N/ha til graduering omkring st. 37.

Med 150-160 kg N/ha tildelt i alt medio april, er der ofte plads til en tredje tildeling på 30-50 kg N, som bør gives i st. 37-39. Det er også ved denne 3. tildeling, at en eventuel graduering skal foregå. Først på dette tidspunkt kan man tage fuldt højde for alle variationer i marken, herunder eventuel uens virkning af gylle og forskel i mineralisering.   

I vinterhvede skal tilførsel af fosfor og kalium afstemmes med den forventede fraførsel, og hveden tilføres derfor NPK-gødning ved vækststart i foråret. På denne måde har afgrøden adgang til lettilgængelige næringsstoffer og vil i mindre grad være afhængig af mineraliseringen fra jorden. Ved anden gødningstildeling medio april vil der stadig være effekt ved tilførsel af fosfor og kalium.

Er tilførsel og fraførsel af næringsstoffer ikke afstemt ved første gødningstildeling, vil det på nuværende tidspunkt være en fordel at anvende eksempelvis NPK gødning YaraMila 21-3-10 m. S, Mg, B. Det er især fosfor som fjernes med kernen, mens det er halmen, der bortfører kalium. Et udbytte på 8 ton hvede, frafører 20-25 kg fosfor og 65-75 kg kalium pr. hektar, når halmen også bortføres.

Vinterrug

Gødningsstrategien for kvælstof i vinterrug er ofte todelt. Første tildeling med omkring 50-70 kg N/ha er udført ved begyndende vækst, og hvis man vælger en todelt strategi, skal vinterrug færdiggødskes med resten af kvælstoffet snarest, hvis det ikke allerede er sket. Det vil i mange tilfælde betyde, at der nu tilføres 80-100 kg N/ha.

Skal kvælstoftildelingen i vinterrug gradueres, anbefales en tredelt strategi. Her gemmes ca. 30-40 kg kvælstof pr. ha til udbringning lige inden fanebladets fremkomst (st. 34-37). Det er her vigtigt ikke at komme for sent, da forsøg med tildeling i vinterrug efter skridning viser dårlig effekt og resulterede i lavere udbytte.

En tredeling vil reducere risikoen for lejesæd og øge proteinprocenten i kernen en lille smule i forhold til en todeling.

Vinterrug kan med fordel tildeles NPK gødning i både første og anden gødningstildeling. Er der anvendt husdyrgødning eller gylle, anvendes YaraBela SULFAN som kvælstofgødning. Denne sikrer en tilpas høj tilførsel af svovl. Det anbefales at bruge gødninger, hvor kvælstoffet er opdelt mellem ammonium og nitratkvælstof. Det kan f.eks. være YaraMila 21-3-10 m. S, Mg, B, der indeholder 40 % nitrat og 60 % ammoniumkvælstof. Vinterrug med et udbytteniveau på 65 hkg/ha har et fosforbehov på 20 kg P og et kaliumbehov på 50-60 kg K pr. hektar. Er udbytteforventningen på 75-80 hkg/ha, stiger behovet for fosfor til 25 kg P/ha og kaliumbehovet til 60-65 kg K/ha.

Brug YaraVita GRAMITREL mod mangan- og kobbermangel

Vi har oplevet meget manganmangel i vintersæden i år, og mange har været ude med mangansprøjtning en eller to gange. Mangan har meget dårlig mobilitet i både plante og jord, og derfor er det vigtigt, at man fortsætter med behandlingerne, så nye skud dækkes ind. Det gælder især på lette jorde og ved høje reaktionstal. Fra begyndende strækning og frem skal man også have øget fokus på kobber, der har en central rolle blomstring og pollendannelse. Vi anbefaler derfor behandling med 1,5 l YaraVita GRAMITREL/ha til vinterkorn i den kommende tid. Herved bliver planternes behov for mangan, kobber og zink dækket ind, og de får desuden godt tilskud af magnesium, der bl.a. er centralt for klorofyldannelse og dermed fotosyntese.

Vi har skrevet mere om mangan og YaraVita GRAMIREL i et tidligere nyhedsbrev, som du kan læse her.

Kvælstofbarometer 2026

Den anden måling i kvælstofbarometeret blev gennemført 7.-13. april. I nedenstående figur ses udviklingen fra 1. til 2. måling på de fem lokaliteter i hhv. nulparceller og de gødede parceller. Ved målingen var der ikke gødet anden gang endnu, så alle gødede parceller var tildelt samme mængde (50 kg N/ha).

Kigger man på nulparcellerne ses det, at der kun har været beskeden mineralisering af jordpuljen mellem de to målinger. Meroptaget mellem 1. og 2. måling ligger på 0-9 kg N/ha, og er højest i Løkken og Sønderborg, hvor nulparcellen nu har optaget næsten 30 kg N/ha.

Ser man på de gødede led, er der stor spredning. I Sønderborg har de 50 kg N/ha, der blev tildelt medio marts, udløst et optag på 20 kg N/ha, siden første måling, og den ligger nu over 40 kg N/ha i totalt optag. De øvrige steder i landet er der optaget 3-10 kg N/ha siden første måling, og alle ligger under 25 kg N/ha i totalt optag.

Den meget rolige udvikling i hveden, som vi oplever på flere af lokaliteterne, er også tydelig på fotos. Nedenfor ses de gødede parceller i Århus hhv. ved anlæg af forsøget d. 17. marts og ved 2. måling d. 13. april. Kuløren er lidt grønnere, men ellers er der ikke sket meget på de 4 uger, og målingerne viser da også kun et optag på 4 kg N/ha i løbet af de 4 uger. Mange steder i landet er vi altså på ingen måde bagud med 2. tildeling.

Sammenligning med tidligere år

Kvælstofbarometeret har kørt siden 2014, og det giver os mulighed for at sammenligne dette år med de forrige. I figur 4 er vist 1. og 2. måling i hhv. nulparceller og gødede led de sidste 8 år.

Her ses det, at kvælstofoptaget mellem første og anden måling i 2026 (forskellen på blå og rød søjle) er omtrent på niveau med gennemsnittet for alle 8 år, både i nulparceller og i gødede parceller. Her skal man dog være opmærksom på, at der kun er 5 forsøg i år, og forsøget i Sønderborg stikker lidt af i forhold til de andre og trækker gennemsnittet op. Sammenligner med man 2025, skal man være opmærksom på, at 2. måling i 2025 lå en uge tidligere pga. påsken. Når dette tages in mente, fremstår 2026 som et år med forholdsvis rolig vækststart.

I figuren står 2019 frem som et år med meget højt optag. Det skyldtes dengang mildt vejr og rekordhøj mineralisering pga. de lave udbytter og det store kvælstofoverskud i 2018.