Recirkulering af drænvand bliver mere og mere aktuelt. Incitamentet til at skifte til recirkulering af drænvandet har indtil nu været af miljømæssige hensyn. Kraftigt stigende råvarerpriser de seneste år, kan gøre det nødvendigt at omstille til et dyrkningssystem, hvor drænvandet opsamles og recirkuleres/genbruges for at opnå en rentabel produktion. Meget peger på, at recirkulering af drænvand reducerer omkostninger til gødning med op til 30%.
Når drænvandet recirkuleres, forebygger man, at overskydende gødningssalte siver ned i jorden og videre ned i grundvandet, vandløb, søer m.v. Dette giver rigtig god mening med hensyn til vores fælles miljø. Systemer hvor drænvandet opsamles, vil oftest være de mest bæredygtige. Dette betyder, at dyrkning med gødevanding og mineralgødning i mange tilfælde vil være den mest optimale løsning.
Råvandets kvalitet er alt afgørende for optimal dyrkning ved recirkulering af drænvand. Råvand skal have et så lavt indhold som muligt af natrium, klorid og svovl. Specielt et lavt indhold af natrium er vigtigt, idet planter hæmmes af natrium bl.a. fordi natrium hæmmer optagelsen af kalium, magnesium og calcium.
Optimalt vil det også være, om bikarbonatindholdet i råvandet ligger under 150 mg/liter.
Lever råvandet ikke op til disse krav, skal man forsøge at forbedre råvandet. Det kan f.eks. gøres ved at opsamle regnvand eller producere omvendt osmose vand og mikse disse i et passende forhold med boringsvandet.
Rent regnvand er heller ikke godt, idet dette er for ”blødt” og oftest vil resultere i for lavt pH i rodzonen.
Skal drænvandet recirkuleres, er det vigtigt, at drænvandet holdes så rent som muligt. Undgå samtidig unødig vækst af alger og andre mikroorganismer i drænvandet. Dette betyder, at man bør vælge systemer, hvor drænvandet udsættes for mindst muligt sollys. Anbefalede systemer kan f.eks. være:
Drænvandet bør opbevares i egnet tank, som er 100 % sikret mod forurening samt sollys.
Inden drænvandet genanvendes som vandingsvand, skal det renses for organiske urenheder, svampe, bakterier samt virus.
Organisk partikler renses ved brug af grovfiltre, maskefiltre samt sandfiltre.
Drænvand fra diverse dyrkningssystemer kan under ugunstige forhold indeholde planteskadelige organismer som bakterier, svampe og virus. Faren for dette er minimal og oftest er mange gartnere alt for skræmte for dette ved overgang til dyrkning med recirkulering.
Trods den minimale risiko, der er for at sprede plantesygdomme, skal det dog altid anbefales at investere i rensning af drænvand før det genanvendes.
Anbefalede anlæg til desinfektion af drænvand er:
Når man går fra et åbent til at lukket system med genbrug af drænvand, vil det altig være en god ide, at få justeret på den oprendelige gødningsplan. Erfaring viser, at calcium, magnesium og mikrostoffer oftere ophobes over tid, hvis drænvandet genanvendes. Omvendt viser erfaring at gødningsstoffer som fosfor og kalium reduceres over tid. Gødningplaner til recirkulering skal tage hensyn til ovennævnte forhold.
Når man skifter fra åbent til lukket system anbefales, at man i den første tid efter opstart tager jævnlige analyser. Ingen gartnerier er ens, og oftest tager det lidt tid at få justeret til den helt rigtige gødningsplan. Når analyser viser, at man har ramt den rette gødningsplan, kan man reducere på frekvensen af analyser.
Spørg gerne Yara til råds vedrørende gødningsplaner til dyrkning med recirkulering.