Artikler
maj 26, 2020

NS-gødning til afsluttende kvælstoftildeling samt til proteingødskning

Kvælstofgødskningen bør afstemmes afhængigt af om proteinindholdet tillægges værdi enten som merpris ved salg eller ved opfodring på egen bedrift. Generelt gælder at den største kvælstofoptagelse opnås ved tilførsel omkring fuldt udviklet faneblad. Proteinindholdet i kernen øges derimod ved kvælstoftildeling helt frem til afsluttende blomstring. Således afhænger gødningsstrategien til foderhvede af kravet til et højt udbytte i kombination med et højt proteinindhold, mens gødningstrategien i brødhvede bør udføres således at der sikres et tilpas højt proteinindhold. Dette kan gøres med en proteingødskning omkring blomstring.


NS sengødskning
NS sengødskning

Brug NS-gødning ved supplerende gødskning

Når gødskningen i hvede skal suppleres / afsluttes med 30-50 kg N anbefales en NS-gødning – fx. YaraBela SULFAN, der indeholder 24 procent kvælstof og 6 procent svovl.

Svovl forbedrer korns evne til at udnytte kvælstof, men har også effekt på indholdet af de svovlholdige aminosyrer cystein og methionin, der er afgørende for hvedes foder- og bagekvalitet. Svovlbehovet for vinterhvede er ca. 20-25 kg S pr. hektar.

Svovl er relativt immobilt i planten og transporteres kun i mindre udstrækning fra ældre til yngre plantedele. Det betyder, at der skal optages svovl kontinuerligt gennem vækstsæsonen, og derfor skal svovl i stor udstrækning være tilgængelig i jorden, eller tilføres planten gennem sæsonen, for at dække behovet for svovl til kerneopbygning. Ved kernefyldningen er vinterhvede især følsom for svovlmangel, som kommer til udtryk i mindre kerner og lavere kvælstofudnyttelse.

Bruger du en NS-gødning fra Yara, som alle indeholder både ammonium- og nitratkvælstof er du desuden sikret en fornuftig virkning under tørre forhold, i modsætning til gødninger der kun indeholdende ammonium- eller amidkvælstof.

Forsøg med svovl-gødskning ved begyndende skridning

I forsøg i 2019 hvor vinterhvede ved begyndende skridning (st. 37 - 45) blev tilført ekstra 10 kg svovl eller mere steg proteinindholdet med cirka 0,2 - 0,3 procentenheder.

Protein ved sengødskning

I gennemsnit havde vinterhvede modtaget 200 kg kvælstof og 19 kg svovl pr. hektar på forsøgslokaliteterne inden den afsluttende forsøgsbehandling. Svovlbehovet var således allerede delvist dækket inden forsøgsbehandlingen. 

Nitrat er en mere effektiv kvælstofform end ammonium, især når det tilføres sent i vækstsæsonen. Således har forsøgsbehandlingen med YaraBela SULFAN givet det højeste proteinindhold men også et lidt højere udbytte end YaraBela ASN – selvom sidstnævnte tilførte 22 kg svovl pr ha. Dette kan skyldes at YaraBela SULFAN indeholder 50% nitrat, mens YaraBela ASN indeholder cirka 25% nitrat og 75% ammonium.

Forsøgsresultaterne er interessante, da de understøtter teorien om, at svovl tilført ved begyndende skridning kan øge proteinindholdet i kernen og dermed også en mulighed for at øge værdien af kornet. Forsøgene fortsættes i 2020.

Hvede mark

Svovl og proteinindhold i kernerne

Svovlgødskning har en afgørende betydning for brødhvedekvaliteten. Dette er på grund af den essentielle rolle, som disulfid-bindingerne har for glutenegenskaberne. Den reproduktive vækst er mere følsom over for svovlmangel end den vegetative vækst, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved reduceret kernestørrelse ved S-mangel.

Ud over at have udbyttemæssige konsekvenser er kernens S-indhold en vigtig parameter for brødhvedekvaliteten. Svovlmangel bevirker, at produktion og akkumulering af S-fattige proteiner sker på bekostning af S-rige proteiner. Nyere undersøgelser har vist, at bageegenskaben brødvolumen er stærkere korreleret til kernens S-indhold end til N-indholdet. Samt at man til dels kan kompensere for et lavt proteinindhold i kernerne ved et højt S-indhold.

Svovl er relativ immobilt i korn i forhold til andre næringsstoffer, som f.eks. N og P. I forsøg med vårbyg er det fundet, at omkring 50% af kernernes N-indhold skyldes remobilisering fra bladene, mens kun ca. 25 % af kernens S stammer fra remobilisering. For hvede er der fundet resultater, som peger i samme retning. Tilgængeligheden af S i jorden under kernefyldningsperioden er derfor vigtig for optimering af udbytte og kvalitet.

Endvidere har tilgængeligheden af S en positiv indflydelse på planternes N-udnyttelse. I ovennævnte forsøg blev 70 % af N i bladene remobiliseret til kernerne i kernefyldningsperioden ved tilstrækkelig S-forsyning, mens kun ca. 35 % blev det i svovlmanglende planter.
Dette taler for at der anvendes en NS-gødning ved den sidste gødskning, så S er tilgængeligt i jorden i perioden for kernefyldningen så rodoptaget af S kan følge remobiliseringen af N fra bladene.