Kært barn har mange navne. På godt gammelt dansk kaldes det for brintoverilte, men det mere korrekte navn vil være hydrogenperoxid. Uanset navn er det et udmærket oxidationsmiddel, som kan bruges til desinfektion, rense vandingsvand for organiske urenheder samt forebygge svampeangreb. Hydrogenperoxid er velkendt og anvendes mange steder, hvor der desinficeres og gødevandes, men der er fortsat meget usikkerhed om den korrekte brug.
Den kemiske formel for hydrogenperoxid er H2O2.
Når hydrogenperoxid tilsættes vand, sker der følgende reaktion:
2H2O2 --> 2H2O + O2
Hydrogeperoxid bliver altså til ilt (oxgen) og vand. Denne proces sker ganske hurtig, men hvis patogener og organiske partikler udsættes for
Hydrogenperoxid inden denne omsættelse til vand og oxygen finder sted vil evt. patogener og organiske partikler blive oxideret (brændt op).
Figur 1: 35 %Hydrogen Peroxid.
Anvendt i forbindelse med gødevanding kan hydrogenperoxid doseres via stamopløsningskar, men tømmes karet ikke hurtigt nok vil hydrogenperoxid gå tabt som vand og ilt. Den bedste metode til at dosere hydrogenperoxid er absolut at tilføre hydrogenperoxid med pumpe direkte ind i det udgående gødningsvand efter gødningsblander. På denne måde sikres optimal udnyttelse af hydrogenperoxid samtidig med at gødningsvandet tilføres ekstra oxygen.
Figur 2: Egnet pumpe til dosering hydrogenperoxid.
Anvendt som desinfektionsmiddel bør det anvendes straks efter det er blandet.
Efter behandling med hydrogenperoxid er der som nævnt kun oxygen og vand til overs.
Der er altså ingen fare for rest koncentration af kemiske stoffer i vand og planter og hydrogenperoxid er således et meget miljøvenligt middel at anvende.
Samtidig med at evt. patogener forbygges beriges vanding vandet med gavnligt oxygen (O2)
Idet hydrogenperoxid er et kraftigt oxidationsmiddel, må det ikke tilsættes stamopløsninger, der indeholder organiske forbindelser samt ammoniumnitrat. Cheleteret mikronæring vil blive ødelagt af hydrogenperoxid, idet chelater er organiske forbindelser.
Hydrogenperoxid sælges i dag under flere formuleringer og handelsnavne.
Mest kendt er den rene hydrogenperoxid, som i Danmark og Norge sælges som 35 % opløsning, mens den i Sverige sælges som 19 % opløsning.
Som alternativ til den rene formulering kan man købe produkter, der er stabiliseret med enten sølv ioner eller pereddikesyre. Stabiliseringen betyder, at effekten af hydrogenperoxid bliver forlænget, når det opløses i vand. Man opnår således en bedre desinfektion og sygdoms bekæmpelse/forebyggelse.
Produkt stabiliseret med sølv ioner sælges under handelsnavne som Hydropure og Huwa-San.
Stabiliseret med pereddikesyre sælges det i Scandinavian som Deosanflora.
Desinfektion:
Som sagt er hydrogenperoxid et udmærket desinfektionsmiddel. Alle typer af overflader, render, dryppinde, maskiner, kasser m.v. kan desinficeres med hydrogenperoxid. Hydrogenperoxid er et kontaktmiddel, så alle overflader skal dækkes. Normal dosering ved desinfektion er 2-3 % (35 % hydrogenperoxid).
Ved anvendelse af Hydropure (figur 3), Huwa-San og Deosanflora kan lavere dosering anbefales. Følg altid anbefaling på etiket og brug egnet åndedrætsværn.
Figur 1: HydroPure og Huwasan, 35 % hydrogenperoxid stabiliseret med sølv ioner.
Anvendelse ved gødevanding:
Hydrogenperoxid er et udmærket middel at anvende for at undgå organiske rester samt plantesygdomme. Regnvand, overfladevand samt recirkuleret gødningsvand, der anvendes som råvandskilde, kan med stor fordel desinficeres med hydrogenperoxid.
Typisk dosering vil være 50 ml per m3 vand. Er vandet meget forurenet med organiske partikler kan højere koncentrationer benyttes. Man skal dog være meget forsigtig med for høje koncentrationer, idet rødder vil blive oxideret, hvis der ikke er tilstrækkeligt med organiske rester i vandet. I værste fald kan rødder/planter dø hvis der doseres for høje koncentrationer. Rødder vil blive ”brændt op”.
Ved kontinuerlig dosering i udgående gødningsvand bør koncentrationen være 50 ml pr m3 udgående gødningsvand (35 % hydrogenperoxid).
Det kan anbefales at anvende produkter stabiliseret med sølv ioner. Dosering er her anbefalet 40 ml pr. m3 udgående gødningsvand. Effekten holder langt længere end ved anvendelse af den rene hydrogenperoxid.
Som nævnt tidligere er det optimalt at dosere direkte ind i det udgående gødningsvand men hydrogenperoxid kan tilsættes kar med YaraTera™ Calcinit® (Calciumnitrat). Tilsættes 5 liter pr. 1000 liter stamopløsning udvandet 1:100, svarer dette til 50 ml pr. m3
Hydrogenperoxid stabiliseret med pereddikesyre er normalt ikke velegnet i forbindelse med gødevanding.
Figur 4: Mængden af hydrogenperoxid i vandet kan enkelt og let måles med strip.
For ikke at skade rødder, må der ikke overdoseres.
Mængden af hydrogenperoxid i råvand, gødningsvand og drænvand kan enkelt følges med strips, se figur 4. I udgående vandingsvand skal niveauet som sagt være ca. 40-50 ml/m3, men når vandet når ud til planterne skal niveau være faldet til under 20 ml/m3. I drænvand bør niveauet være kommet under 5 ml/m3. Husk at for høje koncentrationer vil skade rødder (brænde rødder)!
Kontakt gerne Yara for yderligere råd og vejledning.