Gødskning af vårbyg – 2. tildeling

I stadie 31-32 (1. knæ mærkbart) er det i en vis udstrækning muligt at justere gødningsplanen til forholdene i den aktuelle vækstsæson. Er mineraliseringen som forventet, eller har den været lille, og forventes der stadig fuld effekt af den tilførte gylle? Er vårbyggen etableret godt, eller har vejrlig og sen såning reduceret dine forventninger til udbyttet?

Der blev sået vårbyg fra starten af marts til midten af maj i år, så der er naturligvis stor forskel på udviklingstrinnet. Mange steder er vårbyg er på nuværende tidspunkt i stadie 30-32, og det er på tide at kontrollere gødningsplanen samt at fastlægge niveauet for sidste tildeling, og dermed det endelige niveau i den enkelte mark.

Brug Atfarm til omfordeling

Når man har fastsat niveauet for sidste tildeling, er det oplagt at graduere denne med Atfarm. Der er ofte større variation indenfor en mark, end man umiddelbart forventer. På venstre foto nedenfor ses en vårbygmark, hvor der er forskellig forfrugtshistorik i vestlig og østlig side. Mod nord ses desuden dårlig trivsel pga. vandlidende jord, mens der mod syd er en plet med meget sandet jord, der har svagere biomasse. I sådanne tilfælde vil en gradueret gødskning give bedre mulighed for at ramme optimum i alle dele af marken.

På det højre foto ses, hvordan Atfarm vil fordele 150 kg YaraBela AXAN/ha (40 kg N) gradueret over denne mark. Det giver et spænd fra 89 til 249 kg /ha. (24-67 kg N). Her skal man selvfølgelig have for øje, om de svageste områder skal opgives og sættes til 0, før man anvender kortet.

Yara N-Tester som beslutningsstøtte

Det er svært at lave en vurdering af faktorer, der har påvirkning på udbyttet, og det beror meget på individuelle forhold, hvorfor det kan være relevant at inddrage en vis form for beslutningsstøtte.

Yara N-Tester måler plantens indhold af klorofyl og kan på baggrund af dette give et estimat for det optimale kvælstofniveau i vårbyggen. Der optimeres efter at ramme et proteinindhold på 10,5 % og modellen baserer sig på svenske forsøg med stigende tilførsel af kvælstof. I disse forsøg er st. 31-32 brugt som reference.

Kontroller gødningsplanen

Yara N-Tester som beslutningsstøtte er blandt andet testet i nedenstående demoforsøg, hvor behandlingerne er udlagt med gentagelser. Planen var at kontrollere gødningsplanen på 122 kg N/ha, hvorfor der blev lavet en behandling med 90 kg N/ha og en planlagt delt gødskning. Sidste behandling skulle justeres ud fra udbytteforventning, mineralisering og kvælstofoptag i stadie 31-39. Målingen og justeringen med N-Tester blev udført relativt sent.

I dette tilfælde passede gødningsplanens 122 kg N/ha udmærket med behovet. Anbefalingen blev derfor at tilføre ekstra kvælstof, der hvor en delt gødskning var planlagt. Da målingen og justeringen blev udført sent, blev der suppleret med henholdsvis YaraBela AXAN (NS 27-4) og med YaraLiva TROPICOTE. Sidstnævnte gødning virker med det samme og består af 93 % nitrat.

Det skal også bemærkes, at den tilførsel i stadie 39 ikke påvirkede proteinprocenten i dette forsøg. Kravene til maltbyg blev overholdt og man høstede 1-2 hkg/ha ekstra ved den delte gødskning. 

Vårbyg 2017: Demo-forsøg. Østdansk Landbrugsrådgivning 2017.

Forsøg med delt gødning

Forsøg med delt gødskning i vårbyg viser, at det ikke koster udbytte at foretage en delt gødskning.

Dette gælder så længe at der ved såning er tilført 75-80 % af det forventede kvælstofbehov. Ved såning bør vårbyggens behov for fosfor og kalium også tilføres. En udsættelse af kvælstoftilførslen viser i nogle tilfælde et større udbytte. Dette gjaldt eksempelvis i 2022, hvor der i gennemsnit af fem landsforsøg blev opnået 0,9 hkg/ha ekstra ved at dele 120 kg N totalt i 80 kg ved såning og 40 kg i stadie 31. I et enkelt af disse forsøg var merudbyttet på 6,3 hkg/ha.

I ”Landsforsøgene 2021” blev de foregående tre års arbejde med delt gødskning sammenfattet i tabellen herunder. Her ses det, at man uanset jordtype og kvælstofniveau altid kan praktisere delt gødskning uden udbyttetab. Man skal dog altid have reglen om mindst 75 % af planlagt mængde tildelt ved såning for øje. Det ses i den nederste del af tabellen, hvor det kostede udbytte at gemme 70 ud af 160 kg N til stadie 37. Ligeså skal man have sit proteinmål for øje, da delt gødskning i gennemsnit hæver proteinprocenten med ca. 0,2 enheder. Jo senere sidste tildeling udføres, jo større bliver effekten på protein.

Hvor sent kan man give sidste tildeling?  

Vi anbefaler tildeling i stadie 31-32, men faktisk viser forsøg, at vinduet er noget bredere. I tabellen nedenfor ses forsøg udført i 2016-2017 på lerjord med deling af 160 kg N. Der er tilført 130 kg N ved såning og de sidste 30 kg N på forskellige tidspunkter.

Man kunne trække sidste tildeling helt frem til stadie 58 og stadig opnå samme udbytte, som ved tildeling af al gødning ved såning. Der er tendens til stigende protein ved at udsætte sidste tildeling, så hvis der afregnes for protein (fx ved opfodring i egen bedrift) kan man overveje at vente lidt endnu. Omvendt skal maltbygavlere holde proteinkravet for øje og gøde færdig senest i stadie 32.  

Konklusionen på de senere års arbejde med delt gødskning i vårbyg er, at alle – uanset jordbund og formål med afgrøden – kan arbejde med en i forvejen planlagt delt gødskning.

Man taber ikke udbytte og man misser ikke proteinkrav, hvis blot man holder sig til at gemme 20-25 % af den planlagte kvælstofmængde og tildeler restmængden senest i stadie 32, hvis man er maltbygavler. Fordelen ved den delte gødskning er, at man bedre kan rette ind efter årets forhold og justere sig ind mod afgrødens kvælstofoptimum. I våde år vil man desuden kunne reducere tab ved udvaskning på sandjord og denitrifikation på lerjord. 

Kvælstofbarometer i vårbyg

Der er syv forsøg med stigende kvælstofmængder med i årets kvælstofbarometer. Disse er vidt forskellige i udvikling pt, da der er sået over lang tid. Det giver derfor ikke mening at sammenligne lokaliteterne, og i dette nyhedsbrev nøjes vi med at vise tendenser fra de tre tidligst såede forsøg, der nu er i st. 30-31. Disse er vist i figurerne nedenfor. Alle tre er sået medio april, og der er nu optaget op til ca. 40 kg N/ha i de gødede parceller. Kvælstofresponsen varier lidt mellem lokaliteterne, og der er mere effekt af øgede kvælstofmængder på de to sjællandske lokaliteter, end der er i Harlev. Således har tildelinger over 40 kg N/ha ikke ført til øget optag i Harlev, mens responsen flader ud ved 80 kg N/ha i Ringsted og 120 kg N/ha i Slimminge. I forsøgene bliver al gødning givet ved såning, men hvis man forestiller sig, at der skulle eftergødes ved 80 og 120 kg N/ha, indikerer målingerne, at det nok haster mere med eftergødskning i Slimminge, end på de øvrige lokaliteter. Målingerne ved de høje tilførsler (200 kg N/ha) skal tages med forbehold for, at så høje mængder kvælstof placeret ved såning kan have en hæmmende effekt på fremspriringen.

Figur 2-4. Kvælstofoptag fra de 3 lokaliteter i barometeret der er sået medio april.

I det ene af de 3 forsøg ovenfor har man brugt forskellige gødninger til opstart ved 120 kg N/ha. Her bliver YaraBela AXAN holdt op mod ammoniumsulfat med og uden nitrifikationshæmmer og urea. Her er meget markant effekt af gødningstype på kvælstofoptag. Gødskning med urea fører til et kvælstofoptag der ligger 10 kg N/ha under de øvrige typer allerede en god måned efter såning. Dette ses i figur 5, hvor den gule linje ligger langt under de øvrige.

Mikronæring til vårbyg? YaraVita Gramitrel er løsningen

Mange landmænd giver vårbyggen mangan en eller flere gange i løbet af vækstsæsonen. Fra buskningsstadiet og frem kan man med fordel erstatte eller supplere mangansprøjtningerne med YaraVita GRAMITREL. Herved tilføres en betydelig mængde kobber, zink og magnesium sammen med mangan, uden at der gås på kompromis med manganmængden. For alle fire næringsstoffer gælder det, at optagelsen fra jorden kan være vanskelig, selvom jordpuljen i nogle tilfælde teoretisk set er rigeligt stor. Det gør en behandling med YaraVita GRAMITREL meget oplagt, så de jordkemiske faktorers indflydelse på optageligheden overkommes via gødskning direkte til bladene. Desuden er mangel på kobber, magnesium og mangan noget der optræder meget hyppigt i planteanalyser. Dette ses i figur 6, hvor der er sammenfattet 510 danske planteanalyser fra vårbyg udtaget i årene 2018-2022. Her ses der lavt indhold af kobber i 40 % af prøverne, lavt indhold af mangan i 50 % og lavt magnesiumindhold i 80%. 

YaraVita GRAMITREL er bredt blandbar med gængse plantebeskyttelsesmidler, og på tankmix.com ligger en række blandetest, som giver mulighed for at kontrollere blandbarheden med enkeltmidler. Det er væsentligt at kunne blande sin mikronæring med planteværn, så man kan udnytte de i forvejen planlagte kørsler, så man kan komme ud flere gange i sæsonen.

Mikronæringsstofferne har nemlig dårlig mobilitet i planten og bør derfor tildeles af flere omgange, så de nye skud altid er forsynet. I praksis anbefaler vi, at man giver vårbyg 1-2 liter YaraVita GRAMITREL mindst to gange i løbet af foråret. Så er det teoretiske behov for mangan, kobber og zink dækket ind via bladene, og man er ude over problemer med manglende indhold eller optagelighed fra jorden.