I Atfarm kan du følge kvælstofoptaget i rapsmarken. Dette kan senere bruges til justering af den optimale kvælstoftildeling i foråret.
Med funktionen N-optag i Atfarm er det muligt at følge kvælstofoptaget i dine afgrøder gennem vækstsæsonen. I raps giver det en unik mulighed for at ramme forårets kvælstofbehov mere præcist. Mange års test og forsøg har nemlig vist en klar sammenhæng mellem rapsens kvælstofoptag i efteråret og behovet for kvælstof i foråret. Udviklingen kan følges fra stadie 14 til 40, og det er kvælstofoptaget inden rapsen i slutningen af efteråret går i vinterhi, som er bestemmende for forårets kvælstofbehov.
I efteråret 2024 fulgte vi en rapsmark, som blev sået medio august med nedfældning af gylle forud for såning. Atfarm viste stor variation i kvælstofoptaget hen over marken, og for at efterprøve dette tog vi billeder og planteklip i de områder af marken, som Atfarm angav med hhv. 35 og 95 kg N/ha optaget. Som det fremgår af billederne og billedteksterne ramte Atfarm det aktuelle kvælstofoptag ganske præcist. Denne erfaring stemmer overens med erfaringer indsamlet i over 100 rapsmarker i de nordiske lande i perioden 2021-2023 (se omtale senere i nyhedsbrevet). Man kan roligt blive inde tørvejr og tjekke kvælstofoptag via Atfarm. Turen i marken med saks, vægt og målebånd er blevet overflødig.
Kvælstofoptag i rapsmark med stor variation: I gennemsnit har marken optaget 65 kg N/ha d. 3. oktober.
Billederne viser markens variation i kvælstofoptag op til +/- 30 kg N/ha. Kvælstofoptaget er størst
i de mørke farver.
Billeder fra de steder i marken, hvor atfarm angav hhv. 95 og 35 kg N/ha i optag. Der blev vejet hhv. 2,39 og
0,66 kg biomasse pr. kvadratmeter i de to områder. Antager man, at den friske biomasse indeholder
0,45 % kvælstof, svarer det til kvælstofoptag på hhv. 108 og 29 kg N/ha. Der er altså pæn
sammenhæng mellem Atfarms måling og observation i marken.
Man skal være opmærksom på, at N optag funktionen i Atfarm er mere usikker i meget tynde og dårligt fremspirede marker, samt i de tidlige vækststadier. Det gælder især, hvis der er et bunddække af ukrudt eller spildkorn, som kan få Atfarm til at sætte kvælstofoptaget for højt. Dette er der vist et eksempel på nedenfor, hvor en mark på lerjord spirede uens frem. Særligt i højre side af billedet er der store områder helt uden planter, men spildkorn, ukrudt og stubrester får alligevel Atfarm til angive et optag på 32 kg N/ha her og 42 kg N/ha i gennemsnit for marken.
Kvælstofoptag i tynd rapsmark. Det gennemsnitlige N-optag i Atfarm var 42 kg N/ha d. 3. oktober, men
planteklip viste helt ned til 8 kg N/ha. Der var tydeligt visuel forskel på venstre og højre side af foto,
men Atfarm angiver kun denne forskel til 10 kg N/ha. Det understreger, at man skal være varsom
med at bruge Atfarm i tynde marker, og at man altid skal supplere med en besigtigelse.
I vores nyhedsbrev om etablering af raps kom vi med anbefalinger til gødskning ved etablering. Dem kan du genlæse her. Et meget fint eksempel på, hvad placeret gødning ved etablering betyder for rapsen kan ses på billedet nedenfor, hvor man løb tør for gødning i såtrækket midt i billedet. Det har medført tydeligt mindre og blegere planter og de når næppe op målet om på 8 cm rod, 8 løvblade og 8 mm rodhals før vinter.
Vinterraps sået direkte som grubbesåning. I midten er grubbesåmaskinen gået tør for startgødning.
Som nævnt tidligere i nyhedsbrevet har vi efterprøvet Atfarms N-optagsfunktion i Skandinavien og i Baltikum i årene 2021-2023. Dette er gjort ved, at klippe en kvadratmeter i mere end 100 tilfældige rapsmarker, i et 20x20 meter grid og sammenligne dette med N-værdien i Atfarm. Resultaterne viser en god sammenhæng og en generel usikkerhed på +/- 15 kg N i målingerne, ligesom eksemplet ovenfor også gjorde.
Figur 1: Sammenhængen mellem N-optag i vinterraps bestemt med Atfarm og planteklip i 1 kvadratmeter.
Først indtegnes eller overføres alle de relevante marker til Atfarm. Det kunne f.eks. være alle bedriftens rapsmarker. Når man herefter går ind på den enkelte mark, finder man N-optagelses-kortet som et nyt lag i kortvælgeren - lige under ”optimeret kort” (det der bruges til gradueret gødskning). I bunden af skærmen vil man se alle de nyeste tilgængelige satellitfotos. Hvis man har brug for at gå tilbage i tiden, kan der nemt spoles i billederne.
Når man skal korrigere sin gødningsplan for vinterraps ved hjælp af det målte kvælstofoptag, skal man være påpasselig med at få valgt de rigtige satellitfotos. Det er kvælstofoptaget i efteråret inden rapsen går i ”vinterhi”, som man kan bruge til justering af den tildelte mængde kvælstof i foråret. Endvidere skal man være sikker på, at rapsen ikke er begyndt at gå af vækst pga. frost. I praksis vil et billede fra perioden fra 20. oktober til 20. november ofte være det rigtige.
Forårstildelingen kan korrigeres efter formlen: (Målt optag – 40 kg N/ha) / 2. Viser Atfarm eksempelvis et kvælstofoptag på 85 kg N i slutningen af oktober, vil den planlagte kvælstoftildeling i foråret kunne reduceres med: (85 kg N/Ha – 40 kg N/ha) / 2, svarende til 22,5 kg N/ha. Havde man planlagt 180 kg N i foråret, kan det altså reduceres til 157,5 kg N i dette eksempel.